Danmark er absolut førende på verdensplan, når det kommer til at holde et lavt antal komplikationer ved operation for lungehindekræft og med en høj overlevelsesrate. Det vurderer overlæge i onkologi, Jens Benn Sørensen. Foto: Joachim Rode

Danmark er førende til operationer for lungehindekræft

Danmark er absolut førende på verdensplan, når det kommer til at holde et lavt antal komplikationer ved operation for lungehindekræft og med en høj overlevelsesrate. Det vurderer overlæge i onkologi, Jens Benn Sørensen. 

Efter fem år lever 32 procent af patienterne fortsat, viser en dansk opgørelse på de seneste 15 år med operationer for lungehindekræft i Danmark.

Selvom overlevelsesraten måske synes lav, så er det et flot resultat sammenlignet med internationale overlevelsesrater, vurderer Jens Benn Sørensen, som er medforfatter til studiet, der nyligt blev fremlagt under verdenskongressen for lungehindekræft, IMIG. 

”Lungehindekræft er en alvorlig sygdom med alvorlig prognose og få gode behandlingsmuligheder, hvis patienten ikke kan opereres. På verdensplan ligger vi i top i forhold til overlevelse og i forhold til komplikationer ligger vi i den absolutte top,” siger Jens Benn Sørensen, overlæge ved Kræftafdelingen på Rigshospitalet og Dansk Nationalt Mesoteliom Center, som også behandler patienter fra hele Skandinavien. 

I opgørelsen indgik 186 danske patienter som havde fået en pleurektomi, hvor hele lungehinden fjernes under operation, i perioden 2005 til 2020.

Resultatet viste, at: 

  • En komplet pleurektomi førte til en median samlet overlevelse på 33 måneder.
  • Efter fem år var overlevelsesraten på 32 procent.
  • Efter 10 år var overlevelsesraten på 10 procent. 

For de patienter, som ikke kandiderer til operation, ligger femårs-overlevelsen på mindre end fem procent med en median samlet overlevelse på 13-14 måneder, siger Jens Benn Sørensen. Derfor er en pleurektomi klart den bedste behandlingsmulighed mod lungehindekræft, der er lige nu. Det er dog kun ca. 30 procent af patienterne, som kan indstilles til en pleurektomi.

Derudover var der ingen patienter, som var død efter 30 dage. Efter 90 dage var der en dødelighed på 0,7 procent.  

”De patienter, der døde indenfor 90 dage efter operationen, døde pga. andet end operationen, f.eks. lungebetændelse. Det gør operationen til en meget sikker og forsvarlig behandling,” siger Jens Benn Sørensen.

55 patienter oplevede mindre alvorlige, dog ikke ubetydelige komplikationer: 

  • 11,7 procent havde langvarig (>7 dage) luftlækage
  • 4 procent skulle opereres igen på grund af blødninger / hæmatomer / diafragmatisk ruptur
  • 3,9 procent fik hjerteflimmer
  • 1,8 procent fik lungebetændelse
  • 1,4 procent fik forstoppelse
  • 1,1 procent fik lammelse af det ene stemmebånd
  • 1,1 procent fik chylothorax 

Alligevel plads til forbedring

Selvom vi gør det godt i Danmark i forhold til andre lande, skal vi gøre det bedre og løfte overlevelsen endnu videre, mener Jens Benn Sørensen. ”Selvfølgelig skal de blive bedre, de her resultater. De er gode relativt set, men det er langt fra godt nok, så der skal selvfølgelig ske mere. Der er dog grænser for, hvor meget den operative teknik kan forfines, så det er nok overvejende på andre områder, hvor man skal sætte ind,” siger Jens Benn Sørensen. 

En pleurektomi kombineres med kemoterapi før og efter operation, hvad er en vigtig del af successen med pleurektomi, da tidligere erfaring har vist, at næsten alle patienter får tilbagefald, hvis de opereres uden at få kemoterapi.

Kemoterapi-delen bliver dog nok ikke meget bedre, vurderer Jens Benn Sørensen, så det er heller der, man kan øge overlevelsen for patienter med lungehindekræft. I stedet kan man overveje at kigge mod stråleterapi for en udvalgt undergruppe af patienterne, der får en pleurektomi.  

”I forbindelse med operationen skræller kirurgen lungehinden væk, men det er ikke lige nemt at gøre alle steder. Der kan være områder, hvor kirurgen kommer i tvivl, om vedkommende har fået det hele med. Og så kan der potentielt være kræftceller tilbage. Kirurgen kan dog markere det vanskelige område med en metalklips, så man kan finde det på en scanning og bestråle det efterfølgende,” siger Jens Benn Sørensen, som oplyser, at Dansk Nationalt Mesotheliom Center er ved at udforme en protokol til et studie, der skal undersøge dette. 

Immunterapi kan være på trapperne

Selvom kemoterapi ikke bliver meget bedre, er der en mulighed for introducere andre medicinske behandlinger. Her kan immunterapi måske blive en mulighed.

”Immunterapi er endnu ikke godkendt til lungehindekræft i Danmark, men det forventer vi snart, at det bliver,” siger Jens Benn Sørensen.

EU’s lægemiddelagentur, EMA, har godkendt immunterapi-kombination Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) mod lungehindekræft. Det er dog rettet mod lungehindekræft, der ikke kan opereres væk.

”Så er det spørgsmålet, om der også på sigt kommer en indikation for patienter, som kan opereres,” siger Jens Benn Sørensen.

 

Fakta: Lungehinderne

Lungerne er omsluttet af en tynd bindevævshinde, som på latin hedder pleura. Den består af to lag. Det inderste lag omkranser lungerne og kaldes pleura viscerale, mens det yderste lag beklæder indersiden af brystkassen og kaldes pleura parietalis. Mellem de to hinder er der altid et tyndt lag væske, som mindsker friktionen og gør, at lungerne kan bevæge sig frit i forhold til brystvæggen. Dette er vigtigt for lungefunktionen. Der er ikke luft imellem de to hinder.

Kilde: Sundhed.dk

 

Asbest kan være årsag til lungehindekræft

Indånding af asbestfibre er den væsentligste årsag til kræft i lungehinden, men forskerne ved ikke, hvorfor asbestfibrene medfører sygdommen. Verdens asbestproduktion toppede i 1980, og det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest til diagnosen lungehindekræft stilles. Det er årsagen til, at kræft på grund af udsættelse for asbest konstateres i et stadigt stigende antal i Danmark, selvom asbest blev forbudt for årtier siden. Al brug af asbest har været forbudt i over 30 år og har været forbudt i isoleringsmaterialer i 35 år.

Beregninger og sammenligninger med asbestforbruget i andre lande tyder på, at antallet af lungehindekræft tilfælde fortsat vil stige mindst frem til 2028.

Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader.

De fleste, der får lungehindekræft, er over 60 år, da der går mange år, fra man har været udsat for asbest, til sygdommen kan opstå. Det er hovedsageligt mænd, som rammes af sygdommen. Undersøgelser har dog vist, at den nærmeste familie til asbestarbejdere også kan få lungehindekræft, hvis de har været udsat for asbeststøv i arbejdstøjet.

Kilde: Cancer.dk

Del artiklen med dine venner