”Småcellet lungekræft opstår i en særlig celletype, der har et større potentiale for at vandre ud i blodbanen, ind i lymfekirtler og sprede sig til resten af kroppens organer, hvor den kan sætte sig som metastaser,” siger Halla Skuladottir.

Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde

Lungekræft kommer i forskellige stadier og kan opstå i forskellige celletyper. Det har betydning for, hvilken behandling der virker bedst.

For at en læge kan finde ud af, hvordan en lungekræftpatient skal behandles, skal lægen først finde ud af, om lungekræften har spredt sig fra at være en isoleret svulst i lungen til at have trængt længere ind i kroppen. Lægerne klassificerer kræftens spredning i kroppen ud fra fire stadier.  

  • Stadium I: Når du har en lille tumor i den ene lunge, der er mindre end tre centimeter.
  • Stadium II: Når kræften har bredt sig til andre områder i lungen, men ikke videre derfra.
  • Stadium III: Når kræften har bredt sig til lymfeknuder på samme side som kræftknuden.
  • Stadium IV: Når kræften har spredt sig og dannet metastaser i andre organer. Det er det sidste og mest alvorlige stadie af lungekræft.

I de første stadier kan en kirurg operere kræften væk, og det giver de bedste chancer for at blive helbredt.

Den sjældne og aggressive småcellet lungekræft

Den mest dødelige type lungekræft er heldigvis også den mest sjældne. Det er småcellet lungekræft, som rammer cirka 15 procent af alle lungekræftpatienter.

Desværre opdages småcellet lungekræft oftest først, når den har spredt sig ud i kroppen.  

”Småcellet lungekræft opstår i en særlig celletype, der har et større potentiale for at vandre ud i blodbanen, ind i lymfekirtler og sprede sig til resten af kroppens organer, hvor den kan sætte sig som metastaser,” siger Halla Skuladottir, klinisk lektor og overlæge på Onkologisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest, Herning.

Fordi småcellet lungekræft deler sig hurtigere end andre typer kræft, har kemoterapi bedre effekt. Det er nemlig i cellens delingsstadie, hvor kemoterapien virkelig kan ødelægge kræften. Men lige nu er kemoterapi desværre den eneste reelle behandlingsmulighed, som lægerne har til rådighed. 

”Der er dog forsøg i gang, hvor forskere tester immunterapi og kemoterapi givet på samme tid som behandling mod småcellet lungekræft. Noget tyder på, at denne kombination giver bedre resultater end kun kemoterapi, men vi må vente med at konkludere noget til forskningen er afsluttet,” siger Halla Skuladottir.

Den typiske ikke-småcellet lungekræft

Den mest udbredte lungekræfttype er ikke-småcellet lungekræft. Den dækker 85 procent af lungekræftpatienterne. Ikke-småcellet lungekræft er dog nærmere en paraplybetegnelse, som dækker over tre undergrupper af lungekræft, som er opdelt efter, hvad det er for nogle celletyper, som kræften er opstået i. De tre undertyper af lungekræft kaldes:

  • Adenokarcinom
  • Planocellulært karcinom
  • Andre

De enkelte undergrupper har genvarianter, som giver dem et potentiale for andre behandlinger. Faktisk har lungekræftpatienter med typen adenokarcinom i stadie IV og med genvarianterne EGFR eller ALK, bedre effekt af at vente med kemoterapi og i stedet starte med en behandling med lægemidlerne TKI (tyrosin kinase-hæmmere), der bremser kræftcellerne i at dele sig. Tilgangen har vist sig effektivt, fortæller Halla Skuladottir.

”Genvarianterne stimulerer kræften til at være i konstant deling, men det kan TKI-behandlingen i visse tilfælde bremse. Kræften vil stadig være der, men den spreder sig ikke,” siger Halla Skuladottir.

Hvis TKI-behandlingen ikke længere kan bremse kræftens spredning, kan man så følge op med kemo- og stråleterapi.

Immunforsvaret vækkes

Hos patienter med ikke-småcellet lungekræft, har kræftcellerne udviklet et værn mod kroppens immunsystem, så immunsystemets dræberceller ikke opdager kræftcellerne. Heldigvis kan værnet nedbrydes med såkaldte checkpoint-hæmmere (antistoffer), så dræbercellerne får færten af kræftcellerne og begynder at angribe dem. Det er dog kun patienter, som har et såkaldt ’højt udtryk af PDL1’, hvor det har tilstrækkelig effekt. Det er cirka 30 procent af patienterne, som får immunterapi som første behandling – dvs. før kemo- og stråleterapi.   

Når immunterapi med checkpoint-hæmmer kombineres med kemoterapi, kan de hårdest ramte patienter, der ikke ser ud til at kunne blive helbredt, leve længere og have større livskvalitet, end bare kemoterapi alene. Det er dog kun de patienter, som har helbredet og overskuddet til det, da kombinationsbehandlingen kan give svære bivirkninger.  

”Hos nogle lungekræftpatienter, er der meget at hente i en kombination af kemo- og immunterapi,” siger Halla Skuladottir.

 

Artikler i serien:

Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage

Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”

Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”

Efter diagnosen lungekræft: Sådan forbereder du dig bedst muligt til samtalen med lægen

Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft

Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde

Lungekræft-patient: ”Jeg insisterer på at have et godt liv min sygdom til trods”

Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme

Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”

Lungekræftpatientens rejse fra diagnose og behandling til efterfølgende ’tjek’

 

Andre artikler om lungekræft:

https://propatienter.dk/sygdomme/kraeft/lungekraeft.html

 

 

 

Emner: lungekræft lungekræft-tema

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>