Lungekræftpatientens rejse fra diagnose og behandling til efterfølgende ’tjek’

Lungekræftpatienter har forskellige veje gennem sundhedsvæsenet, alt efter om de har den ene type kræft eller den anden – og hvor udbredt kræften er i kroppen.

Det hele begynder ved, at din læge henviser dig til en CT-scanning på et hospital. Scanningen er hurtig overstået, og som regel vil der være et resultat dagen efter. Scanningen kan indikere, om der er tale om lungekræft, eller om symptomerne kan stamme fra noget andet, såsom lungebetændelse. 

Hvis CT-scanningen viser tegn på kræft, vil du få en mere detaljeret PET-scanning, som skal afsløre, hvor vidt kræften har spredt sig i kroppen. Når der er svar på den scanning, vil lægen kalde dig til en samtale, hvor I skal tale om det videre forløb. 

PET og CT-scanningerne er de første trin, som alle lungekræftpatienter skal igennem. Men herfra deler vejene sig. 

Når kræften IKKE har spredt sig

For de patienter, der befinder sig i stadie I eller II, hvor kræften ikke har spredt sig fra den ene lunge, vil det næste skridt være en operation, hvis det almene helbred er til det. Her skæres svulsten væk med en kikkertoperation, eller ved at der åbnes ind mellem to ribben. Operationen foregår i fuld bedøvelse. I nogle tilfælde kan operationen være helbredende.

Du vil efter operationen få tilbud om opfølgning, der består af CT-scanninger hver tredje måned de to efterfølgende år, og så en scanning hvert halve år to år frem, og til sidst én enkelt gang det femte år, for at se, om kræften er dukket op igen. Der sker desværre en del tilbagefald, og så vil behandlingen nu typisk bestå af kemo- eller stråleterapi for at bekæmpe det sidste kræft.  

Når kræften HAR spredt sig

Hvis PET-scanningen viser, at kræften har spredt sig, vil du ikke få tilbudt en operation. I stedet vil det næste trin være en biopsi – dvs. en vævsprøve af det område i lungerne, hvor der kan være kræft. Biopsien vil vise, hvilken type lungekræft der er tale om.

På den måde kan lungemedicineren stille en sikker og specifik diagnose, og dermed sende dig hurtigt videre i systemet til den rette behandling.

Herfra deler vejen sig igen for patienterne.

Patienter med småcellet lungekræft

Omkring 15 procent af lungekræftpatienter har småcellet lungekræft. For dem er der ikke andre behandlingsmuligheder end kemoterapi og i nogle tilfælde stråleterapi. 

Kemoterapien er den primære behandling, og den gives dels som et drop i armen og dels som tabletter. Behandlingen foregår hver 3. eller 4. uge, og man behøver ikke at være indlagt under behandlingen. 

Hvis kræften ikke har spredt sig videre end til lymfeknuder, suppleres kemoterapien med strålebehandling, der består af målrettede røntgenstråler. Strålerne ødelægger især kræftceller.

Behandlingen består af enten 22 strålebehandlinger over en periode på 4 uger og 2 dage eller 30 strålebehandlinger (to gange dagligt) i løbet af 3 uger. Den sidstnævnte model medfører flere bivirkninger, end hvis der blot gives én daglig dosis. Til gengæld  anses den, ifølge Kræftens Bekæmpelse, for at være mere effektiv, 

Efter behandlingen vil der bliver fulgt op med CT-scanninger for at se, om kræften stadig er der, og om den spreder sig.

Patienter med ikke-småcellet lungekræft

Flertallet af lungekræftpatienter (85 procent) har ikke-småcellet lungekræft. Den er nemmere at behandle, da den er mindre aggressiv, og så er der flere behandlingsmetoder. Udgangspunktet er stadig kemoterapi og stråleterapi, men der er enkelte undergrupper blandt patienterne, som har genvarianter, der giver dem et potentiale for andre og mere effektive behandlinger.

Når undertypen af ikke-småcellet lungekræft, adenokarcinom, har spredt sig udenfor lungerne og lymfekirtlerne, og patienten har genvarianten EGFR eller ALK, så får patienten mest ud af at vente med kemoterapi og i stedet starte med en behandling med lægemidlerne TKI (tyrosin kinase-hæmmere). TKI-lægemidler bremser kræftcellerne i at dele sig, og behandlingen tages som tabletter hver dag.

Når kræftens spredning ikke længere er bremset, vil lægen følge op med kemoterapi hver 3. eller 4. uge.

Der vil som regel være fire til seks behandlingsserier i alt. En serie består af kemoterapi på dag ét og dag otte, efterfulgt af to ugers pause. For at kunne følge effekten af behandlingen får patienten foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen både før og efter kemoterapi. Patienten får også taget blodprøver for at se, om leveren og nyrerne kan tåle kemoterapien. 

Immunforsvaret vækkes

Ikke-småcellet kræft har udviklet et værn mod kroppens immunsystem, så immunsystemets ’dræberceller’ ikke opdager kræftcellerne og derfor ikke bekæmper dem. Værnet kan dog nedbrydes hos nogle patienter med et lægemiddel, man kalder checkpoint-hæmmere (antistoffer) eller immunterapi. Behandlingen gør, at immunforsvarets ’dræberceller’ får færten af kræftcellerne og begynder at slår dem ihjel. Det er dog kun patienter, som har et såkaldt ’højt udtryk af PDL1’, hvor det har tilstrækkelig effekt. Det er cirka 30 procent af patienterne, som får immunterapi som første behandling – dvs. før kemo- og stråleterapi.    

Efter behandlingen vil du få tilbudt opfølgning med CT-scanninger af brystkassen for at vurdere, om der kan være et tilbagefald i sygdommen.

Du har også mulighed for at få hjælp til de gener og bivirkninger, der måtte være. Sådan vil det være de følgende fem år, og hvis der ikke er tilbagefald, vil du blive erklæret rask.

 

 

Artikler i serien:

Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage

Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”

Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”

Efter diagnosen lungekræft: Sådan forbereder du dig bedst muligt til samtalen med lægen

Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft

Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde

Lungekræft-patient: ”Jeg insisterer på at have et godt liv min sygdom til trods”

Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme

Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”

 

Andre artikler om lungekræft:

https://propatienter.dk/sygdomme/kraeft/lungekraeft.html

 

 

 

Emner: lungekræft lungekræft-tema

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>