Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”

I lang tid efter diagnosen ville Pia Vinther Larsen ikke fortælle, hvilken form for kræft hun havde. Hun var bange for at folk tænkte, at det var hendes egen skyld, at hun var blevet syg, fordi hun havde røget.

”Vi sagde jo til dig, at du skulle holde op med at ryge.”

Det var den slags kommentarer, der mødte den 52-årige Pia Vinther Larsen umiddelbart efter diagnosen lungekræft. De mange fordomme og den fordømmelse, som ofte møder patienter med lungekræft, bevirkede, at Pia Vinther Larsen i lang tid ikke fortalte til andre end de allernærmeste, hvilken form for kræft hun havde.

”Der er ikke andre former for kræft, som er omgærdet af så meget tabu, som lungekræft er. Folk forbinder lungekræft med rygning og dårlig livssti,l og man får fornemmelsen af, at de tænker, at det er ens egen skyld, at man er blevet syg. Måske i mindre grad i dag end tidligere, men den ligger stadig og lurer,” siger hun.

Fuld af fortrøstning

En anden fordom om lungekræft, som er meget udbredt, er, at man ikke lever ret længe med sygdommen. Den fordom har Pia Vinther Larsen for længst punkteret. Hun er i dag erklæret uhelbredeligt syg, men har levet ni år med sygdommen indtil videre:

”Min verden sank fuldstændig i grus den dag, jeg fik diagnosen. Jeg var i fuld gang på arbejdsmarkedet, havde ambitioner og drømte om en karriere, men fra den ene dag til den anden så min verden helt anderledes ud. Det har været en rutsjetur. Jeg har i løbet af de seneste ni år været erklæret rask og har fået tilbagefald. Men de behandlinger, som jeg har fået, har alle virket godt på mig. I dag er jeg ikke i behandling, men min kræft vokser langsomt, og jeg er faktisk fuld af fortrøstning, når jeg ser ind i fremtiden,” siger hun.

Jeg regner med at blive gammel

Pia Vinther Hansen og hendes mand handler aldrig til mere end én dag ad gangen – og der er der en bagtanke med, fortæller hun:

”Uanset hvordan jeg har det, så skal jeg ud af sengen, i bad, sætte håret, lægge make-uppen og ud af døren, ud blandt andre mennesker og helst hver dag. Det nytter ikke noget at falde ned i et sort hul.”

Havde man spurgt Pia Vinther Larsen for ni år siden – da hun fik diagnosen lungekræft – om hun troede, at hun havde mange år at leve i, så havde hun sagt nej, fortæller hun. Men i dag er det anderledes:

”Der er masser af nye præparater på hylderne – langt flere end der var, da jeg blev syg – og hvis min kræft begynder at vokse i en grad, så jeg skal have behandling igen, så er jeg sikker på, at der findes noget, som kan holde den i skak. Jeg regner bestemt med at blive gammel og dermed gøre alle fordomme til skamme.”

 

 

 

 

Artikler i serien:

Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage

Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”

Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”

Efter diagnosen lungekræft: Sådan forbereder du dig bedst muligt til samtalen med lægen

Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft

Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde

Lungekræft-patient: ”Jeg insisterer på at have et godt liv min sygdom til trods”

Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme

Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”

Lungekræftpatientens rejse fra diagnose og behandling til efterfølgende ’tjek’

 

Andre artikler om lungekræft:

https://propatienter.dk/sygdomme/kraeft/lungekraeft.html

 

 

 

Emner: lungekræft sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>