”Screening er en af vores absolutte mærkesager," siger patientforeningen Lungekræfts formand, Lisbeth Søbæk Hansen.

Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”

Endnu har man hverken i Danmark eller i andre europæiske lande indført screening for lungekræft. Et internationalt studie viser dog, at man med screening af særlige risikogrupper kan øge overlevelsen og fange lungekræft i tidligere stadier. I Patientforeningen Lungekræft følger man debatten tæt og glæder sig over, at screening nu er kommet på den politiske dagsorden i Danmark.

En nyt europæisk studie, det såkaldte NELSON-studie, viser, at screening for lungekræft kan øge overlevelsen og fange lungekræft i tidligere stadier, end det er tilfældet i dag, hvor mange først får konstateret sygdommen, når den har bredt sig og er uhelbredelig. Forskerne bag studiet har endnu ikke offentliggjort studiet i sin helhed – men dog nogle af de væsentligste resultater: Screening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft med helt op mod 20 procent hos mænd og 40 procent hos kvinder.

Der er tale om den hidtil største europæiske studie, og både danske lungemedicinere og patientforeningen Lungekræft venter på resultaterne med spænding. I Patientforeningen Lungekræft har man i adskillige år arbejdet for at få screening på den politiske dagsorden – hvilket den nu endelig er kommet, fortæller foreningens formand, Lisbeth Søbæk Hansen, som selv er pårørende:

”Screening er en af vores absolutte mærkesager, og siden jeg i 2014 blev formand for foreningen har jeg sagt, at den dag, hvor screening kommer på den politiske dagsorden, vil jeg trække mig fra posten, for så har jeg faktisk opnået det, som jeg gerne vil. Nu er screening på dagsordenen - men jeg snupper altså lige lidt længere tid som formand alligevel.”

Det bør dog ikke være alle, som skal screenes, fastslår Lisbeth Søbæk Hansen – kun visse risikogrupper:

”Vores holdning i foreningen er ikke, at det skal være en screening, som omfatter alle borgere, som der f.eks. er tilfældet, når vi taler screening for bryst- og tarmkræft. Det bør udelukkende være udvalgte grupper, hvor der er dokumentation for, at det kan øge overlevelsen ved, at man fanger sygdommen i et tidligere stadie. Eksempelvis kunne det give mening at screene borgere på +50 eller +60 år med et langvarigt og stort tobaksforbrug. Vi skal have screening indført – ingen tvivl om fornuften i det – men vi vil lade det være helt op til eksperterne at vurdere præcis hvilke risikogrupper, det giver mening at screene.”

Lisbeth Søbæk Hansen har i sin tid som formand mødt mange patienter, som først har fået konstateret sygdommen, når den havde bredt sig til stadie III eller IV.

”Lungekræft er en snigende sygdom, og mange af patienterne har ikke haft nogle væsentlige symptomer ud over måske en smule hoste. Hvis man indførte screening af risikogrupper, ville en andel af de patienter formentlig blive diagnosticeret på et tidligere tidspunkt i deres forløb. Det vil - modsat hvad der er tilfældet for mange af dem i dag – betyde, at de ville have en chance for at blive behandlet i tide.”

 

 

Om NELSON-studiet:

En ny europæisk undersøgelse, det såkaldte NELSON-studie, viser, at lungekræftscreening har en effekt hos borgere, som har eller har haft et stort forbrug af tobak.

Der er tale om den hidtil største europæiske undersøgelse. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men forskerne har løftet sløret for et af de væsentlige resultater, nemlig at screening kan nedsætte dødeligheden af lungekræft med helt op mod 20 procent hos mænd og 40 procent hos kvinder.

NELSON-studiet er et befolkningsbaseret, kontrolleret forsøg med deltagelse af i alt 15.792 personer, der tilfældigt blev delt i to grupper. En gruppe blev tilbudt CT-screeninger ved forsøgets start samt efter en, tre og fem måneder og et halvt år efter. Kontrolgruppens deltagere blev ikke tilbudt screening. Informationer om deltagerne blev hentet fra nationale registre med 100 procent dækning vedrørende kræftdiagnose, dødsdato og dødsårsag. Et ekspertpanel gennemgik 65 procent af sagerne, og opfølgningsperioden omfattede mindst 10 år, medmindre personerne var døde.

Resultaterne viser, at brugen af ​CT-screening blandt asymptomatiske mænd med høj risiko for lungekræft førte til en 26 procent reduktion i lungekræftdødsfald ved ti års studier opfølgning. Hos kvinder var reduktionen større.

Forskere og patientforeninger afventer de samlede resultater af NELSON-studiet, der forventes at blive offentliggjort i efteråret 2019.

Ingen europæiske lande tilbyder lungekræftscreening endnu.

Kilder: www.cancer.dk og artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift

 

 

Artikler i serien:

Vær opmærksom: Lungekræft kan være svær at opdage

Patientforeningen Lungekræft: ”Det giver god mening at screene risikogrupper”

Lungekræft-patient: ”Det var mit held, at jeg blev smittet af mit barnebarn”

Efter diagnosen lungekræft: Sådan forbereder du dig bedst muligt til samtalen med lægen

Sådan finder lægen den rette behandling til dig med lungekræft

Lungekræft er ikke bare én type kræft, som skal behandles på én måde

Lungekræft-patient: ”Jeg insisterer på at have et godt liv min sygdom til trods”

Lungekræft-læge: Realistisk at forsøge at gøre nogle former for lungekræft til kroniske sygdomme

Lungekræft-patient: ”Folk tror, man dør hurtigt – men nu har jeg levet ni år med lungekræft”

Lungekræftpatientens rejse fra diagnose og behandling til efterfølgende ’tjek’

 

Andre artikler om lungekræft:

https://propatienter.dk/sygdomme/kraeft/lungekraeft.html

 

 

 

Emner: lungekræft lungekræftscreening lungekræft-tema

Del artiklen med dine venner