"Etisk synes jeg, det er problematisk, at patienter, som kunne have god gavn af behandlingen, ikke får den," siger Jon Lykkegaard Andersen .

Overlæge: Positive data for immunterapi mod lungekræft - men etisk udfordrende

Overlevelse forlænges med godt syv måneder, når patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft behandles med immunterapien Tecentriq (atezolizumab).

Det viser resultater fra fase III-studiet IMpower110, der er blevet præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO, i Barcelona.

Studiet viste en signifikant forbedring af den mediane overlevelse (OS) på 20,2 måneder ved behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft med et højt PD-L1-udtryk. Til sammenligning var den mediane overlevelse 13,1 måneder i kontrolgruppen, der blev behandlet med kemoterapi. 

”Det er meget positive resultater. De viser, at patienter med ikke-småcellet lungekræft, som er karakteriseret ved en høj PD-L1 ekspression, kan behandles med atezolizumab. Jeg forventede, at studiet nåede denne konklusion, men det er godt at få det bekræftet. Det er altid godt at have god medicin i værktøjskassen,” siger overlæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling, Jens Benn Sørensen, i en pressemeddelelse.

Overlæge Jon Lykkegaard Andersen fra Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital glæder sig også over, at der er en ny førstelinjebehandlingsmulighed med en god bivirkningsprofil på vej til uhelbredelige patienter, men hæfter sig ved, at studiet gør brug af en biomarkør, som ikke bruges i hverken Danmark eller ret mange steder i Europa og USA.

”Det er Roches egen biomarkør, som vi ved er en af de svageste biomarkører omkring PD-L1, som underestimerer PD-L1-udtrykket en smule. Så vi må vente på, at der kommer data for den biomarkør, vi bruger nu som standard,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

En anden ting, som Jon Lykkegaard Andersen kritiserer ved det nye studuie, er, at der er relativt få patienter i kontrolgruppen, også i højrisikogruppe, som skifter over til Tecentriq,

”Kun omkring 30 procent af patienterne skifter over og får den bedste behandling. I de lignende studier, Keynote24 og Keynote42, hvor det dog var Keytruda (pembrolizumab), det blev undersøgt, var det næste 60 procent. Det er etisk en lille smule udfordrende, at det er så lav en gruppe, der får en virksom behandling," siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:

"Det er noget, der gør, at OS-analysen (analysen af hvor stor, overlevelsen reelt er, red.) bliver bedre at lave, men etisk synes jeg, det er problematisk, at patienter, som kunne have god gavn af behandlingen, ikke får den. Man kan stille spørgsmålet, om kontrolarmen er en smule underbehandlet."

Overlevelses-gevinst på syv måneder

572 patienter deltog i IMpower110-studiet. Patienterne blev opdelt i to lige store grupper. Forsøgsgruppen blev behandlet med Tecentriq frem til, at kræften bredte sig, indtil patienten ikke længere havde gavn af behandlingen eller døde.  Kontrolgruppen blev behandlet med kemoterapien carboplatin eller cisplatin i kombination med enten pemetrexed eller gemcitabine, efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med pemetrexed alene eller bedst mulige pleje frem til sygdomsforværring, uacceptabe giftighed eller død.

Resultaterne viser, at ved behandling med Tecentriq som monoterapi i første linje var den mediane overlevelse (OS) 20,2 måneder hos patienter med ikke-småcellet lungekræft  med en høj PD-L1 ekspression (TC3/IC3-WT). Til sammenligning var den mediane overlevelse 13,1 måneder i kontrolgruppen, der blev med kemoterapi.

Også blandt patienter med ikke-småcellet lungekræft  med en middel PD-L1 ekspression sås en positiv trend i den mediane overlevelse (OS) – nemlig 18,2 måneder versus 13,1 måneder i kontrolgruppen. Resultaterne var dog endnu ikke statistisk signifikante ved præsentationen af studiet. Der afventes ligeledes resultater ved behandling med Tecentriq som monoterapi til patienter med lavere niveauer af PD-L1-udtryk.

Ved behandling med Tecentriq som monoterapi blev der registreret behandlingsrelaterede bivirkninger i 60,5 procent af tilfældene. Til sammenligning blev der ved behandling med kemoterapi registreret behandlingsrelaterede bivirkninger i 85,2 procent af tilfældene.

I nær fremtid vil Roche, som står bag den kliniske udvikling af Tecentriq, præsentere de kliniske data fra IMpower110 for de amerikanske og de europæiske lægemiddelmyndigheder og samtidig drøfte, hvordan behandlingsmuligheden kan komme patienterne til gavn.

Emner: esmo19

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>