Ny forskning fokuserer på trænings effekt på tumoren

Der, hvor forskningens fokus især ligger lige nu inden for træning og kræft, er, hvad der sker inde i tumoren under træning, og om hvorvidt man med træning kan ændre på kemien i tumoren.

Man er dog endnu ikke nået særlig langt, fortæller en af dem, der arbejder med området i Danmark, fysioterapeut, ph.d., Morten Quist fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet.

”Ideen med at forsøge at øge blodgennemstrømningen i tumoren ved hjælp af træning er, at behandlingen potentielt vil kunne virke bedre. Det store problem er, at det er rigtig svært at gå ind og måle, om man øger blodgennemstrømningen i tumoren. Vi er stadig på det prækliniske niveau, hvor vi kigger på rotter og mus. Der findes ingen større studier, som har været inde og vise det på patienter, fordi det er så svært at måle,” siger han.

Morten Quist forsøger i øjeblikket at få publiceret sine resultater fra et studie, som han fremlagde på en stor, international konference for lungekræftlæger i 2017, WCLC i Yokohama, Japan. Her viste han, at patienter i de sene stadier af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) får bedre funktion af at træne.

I det hele taget findes der ikke mange forskningsresultater inden for lungekræft og træning, fortæller Morten Quis. 

Morten Quist har holdt oplæg om tidlig rehabilitering ved lungekræft på WCLC 2019 i Barcelona. Oplægget kom blandt andet ind på, hvordan træning gavner hhv. lungekræftpatienter, som er blevet opereret, og lungekræftpatienter, som ikke er blevet opereret.

”For nylig blev der publiceret en metaanalyse, som har kigget på hhv. operable og inoperable lungekræftpatienter, som træner. Analysen omfatter omkring 230 patienter, når forskerne medtager alle de studier, der har været lavet. I vores studie deltager 218 patienter, så når det kommer ud, bliver det det hidtil største randomiserede studie, der har været, og kommer til at bidrage væsentligt,” siger Morten Quist.

Resultaterne fra studiet viser, at et gruppebaseret styrke- og konditionstræningsprogram to gange om ugen i 12 uger øgede patienternes fysiske velbefindende og funktionalitet. I alt forbedrede gruppen deres gangtest med i alt 41 meter, mens kontrolgruppen forbedrede sig med 14 meter. Gruppen gik i alt 24 meter længere på de seks minutter, gangtesten varede, end kontrolgruppen. Forskellen er ikke signifikant, men meget tæt på, oplyser Morten Quist.

I øjeblikket er Morten Quist ved at søge om tilladelse til at gå ind og se på de data, han præsenterede i Japan for at se på, om man – udover at kunne vise, at patienterne får øget deres fysiske velbefindende og funktionalitet – også kan vise, at behandlingen har større effekt på dem, der træner.

”Der er andre studier, som peger lidt i den retning. Overlevelsen er nogenlunde den samme, men jeg vil gerne se på, om kontrolgruppen kontra interventionsgruppen har fået reduceret deres kemo, om de har færre bivirkninger, om behandlingen har virket bedre osv.,” siger han.

Modstand fra kræftlægerne

Når det kommer til forskning i kræft og træning er det hovedsageligt inden for brystkræft, at forskningen foregår.

”Grunden til, at man især fokuserer på brystkræft, tror jeg, er fordi, det kan lade sig gøre. Det er en gruppe, som er nemme at have med at gøre i forskningsmæssig forstand. Der er mange tilfælde af brystkræft, og patienterne har nogle ret designede forløb, der som regel ikke bliver ændret så meget på. Og de behandlinger, man giver, er så gode, at patienternes prognose også er forholdsvist god,” siger Morten Quist.

Inden for lungekræft er fokus først og fremmest på behandlingssiden, hvor området er langt fremme, blandt andet med hensyn til brugen af immunterapi.

”Ved lungekræft bliver krudtet lagt på den medicinske del, hvor der sker sindssygt meget. Det er der, pengene er. Forhåbentlig smitter det lidt af på den supplerende forskning på et tidspunkt, så det ender med, at nogle af de resultater, vi laver her, kan få indflydelse og hjælpe lungekræftpatienter. Blandt andet håber vi på at kunne vise, at træning har en effekt i forhold til immunterapi med hensyn til at gøre patienterne i bedre stand til at modtage behandlingen,” siger Morten Quist.

Han mener også, at det måske kan spille ind på mængden af forskning inden for træning og lungekræft, at lungekræftpatienter ofte ses som en ”stakkels” gruppe, som man skal lade være i fred.

”Det virker lidt som om, at onkologerne, specielt i USA, nærmest synes, det er synd, at vi gør noget ved de her patienter. De forstår ikke helt, hvad det er, vi har gang i. Det er som om, de har en eller anden forståelse af, at når man bliver uhelbredeligt syg, skal man bare gå derhjemme og vente på at dø. Vi kan nok ikke gøre så meget ved, at patienterne dør, men vores mål er at holde dem gående, indtil de ikke kan gå længere,” siger Morten Quist og fortsætter:

”Jeg synes, at lungekræftpatienter er de rigtige patienter at fokusere i forhold til træning forstået på den måde, at de har nogle særlige problemstillinger. Mange af de andre kræftpatienter har mulighed for at få fjernet deres sygdom via operation. Ved lungekræft kan kun få blive opereret, og selv, hvis de får fjernet deres tumor, har de stadig stor risiko for tilbagefald.”

Emner: wclc19

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift