”Studiet viser nogle imponerende kurver med hensyn til, hvilken gavn de deltagende patienter har af stoffet," siger Jon Lykkegaard Andersen.

Ny type målrettet behandling kan være på vej til lungekræftpatienter

Det målrettede lægemiddel selpercatinib viser holdbar aktivitet hos patienter med ikke-småcellet lungekræft med mutation i det gen, som hedder RET. Det er et gen, som kan forårsage kræft.

Det viser data fra det forskningsstudie, som hedder LIBRETTO-001, og som er blevet præsenteret på den store, internationale lungekræftkongres WCLC.

Der kommer ca. 80 nye patienter årligt med den specifikke type kræft. De udgør op til to procent af alle tilfælde med ikke-småcellet lungekræft, og der er i øjeblikket ingen målrettede behandlinger godkendt til patienter med denne form for lungekræft.

Overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, Jon Lykkegaard Andersen, kalder LIBRETTO-001 for et ”meget spændende studie”.

”Studiet viser nogle imponerende kurver med hensyn til, hvilken gavn de deltagende patienter har af stoffet. For denne gruppe af patienter vil det være ligesom for de andre små grupper af patienter, med mutationer i generne ALK-, EGFR- og ROS1, at de vil få en meget specifik behandling og kan undgå f.eks. kemoterapi, som giver dem betydelige bivirkninger. De får en mere effektiv behandling, der holder deres sygdom i skak i længere tid – med meget beskedne bivirkninger,” siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:

”Ikke-småcellet lungekræft er et område, som har udviklet sig i mange år. Vi har fået immunterapi til de store grupper, og så har vi efterhånden fået nogle relativt små grupper, som skal have en helt anden behandling end kemoterapi, og hvor det også tyder på, at immunterapi ikke virker helt så godt. Her kan RET være et nyt potentielt target.”

Selpercatinib blev tildelt såkaldt ’breakthrough’-status af de amerikanske lægemiddelmyndigheder i 2018 efter, at de første data viste, behandlingen demonstrerede robust antitumoraktivitet og stærkt bevis på holdbarhed i en mindre gruppe af RET-mutationspositive patienter. Nu rapporterer de samme forskere fase I/II-data fra 105 patienter, der har fået selpercatinib og tidligere er blevet behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Resultaterne viser, at 68 procent af patienterne opnåede respons, og at den mediane responsvarighed var på 20,3 måneder. 

I sikkerhedsdatasættet for alle 531 patienter, der deltog i undersøgelsen, forekom der fem behandlingsrelaterede bivirkninger i mindre end 15 procent af patienterne, bl.a. tør mund, diarré og hypertension. De fleste bivirkninger var grad 1-2. Kun ni ud af 531 (1,7 procent) patienter stoppede med medicinen på grund af  bivirkninger.

Vil være let at indføre

Jon Lykkegaard Andersen fortæller, at det vil være relativt let at kunne inkorporere og tjekke for RET-mutation i de undersøgelser, man allerede laver i Danmark.

”Førhen ville det være besværligt for os, fordi vi skulle lede specifikt efter denne her mutation. I dag er det lettere for os at lave analyserne, fordi vi har et mere finmasket net, vi kaster ud over den del af patienterne, hvor det vil være relevant, så vi kan få identificeret de rette mutationer,” siger han.

Professor Boe Sandahl Sørensen fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital påpeger desuden, at der er gode muligheder for at følge behandlingens effekt gennem blodprøver, der måler mængden af DNA, som stammer fra tumor.

“Resultatet ser virkelig lovende ud. Det er sådan et sted, hvor det virkelig er oplagt at følge behandlingen gennem ctDNA-analyser, fordi vi kender genforandringen, som præparatet er udviklet til. På den måde kan vi hele tiden monitorere, om behandlingen har den ønskede effekt eller ej,” siger han.

Det næste store spørgsmål, som man allerede er i gang med at diskutere, er, om man skal lave et fase III-studie, hvor man sammenligner selpercatinib med kemoterapi, fortæller Jon Lykkegaard Andersen.

”Det er der nogen, især amerikanere, der tænker, vil være uetisk, fordi man har et stof, der virker så godt, og derfor skal det hurtigt frem til patienterne. Men indtil videre har det været et krav fra i hvert fald de europæiske myndigheder, at hvis man skal have sit lægemiddel registreret, skal der være fase III-data. Det bliver interessant at se, om man afviger fra det. Det, tror jeg, ikke umiddelbart, at man gør,” siger han.

 

Emner: lungekræft wclc19

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift