"Hvis studiet står til troende, vil vi øge overlevelse og fange mange flere patienter, som kan opereres, hvis vi indfører screening i Danmark,” siger Peter Meldgaard.

Overlæge: Vi bliver nødt til snart at indføre lungekræftscreening

Vi bliver nødt til at indføre screening for lungekræft i Danmark. Sådan lyder den utvetydige besked fra overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, efter at opdaterede data fra det såkaldte NELSON-studiet har vist, at brugen af ​CT-screening øger overlevelsen og fanger lungekræft i tidligere stadier.

”Det kan virke uoverskueligt, og det bliver dyrt, men vi er nødt til snart at indføre screening for lungekræft i Danmark. Vi har i efterhånden mange år ignoreret de amerikanske data (fra National Lung Screening Trial, red.), men nu har vi endnu et studie, som peger i samme retning, og som er veludført og nærmere det danske studie (Danish Lung Cancer Screening Trial, red.). Det signal er så vigtigt, at vi er nødt til at handle efter det,” siger Peter Meldgaard og uddyber:

”NELSON-studiet viser klart, at man finder mange flere personer i lavstadier af lungekræft. Hvis man skal blive rask ved lungekræft, er det allervigtigste at fange sygdommen på et tidspunkt, hvor man kan fjerne den ved operation. Hvis studiet står til troende, vil vi øge overlevelse og fange mange flere patienter, som kan opereres, hvis vi indfører screening i Danmark.”

NELSON-studiet var udvalgt som et ud af fem mest betydningsfulde studier på dette års WCLC i Toronto. Overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Jon Lykkegaard Andersen mener, at NELSON er det studie på årets WCLC, der får den største klinisk betydning her og nu.

”Der er mest at tage med hjem her og nu, og der er ingen tvivl om, at vi skal have en diskussion af, hvad vi gør,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

26 procent reduktion i dødsfald

NELSON-studiet er et befolkningsbaseret, kontrolleret forsøg med deltagelse af i alt 15.792 personer, der tilfældigt blev delt i to grupper. En gruppe blev tilbudt CT-screeninger ved forsøgets start samt efter en, tre og fem måneder og et halvt år efter. Kontrolgruppens deltagere blev ikke tilbudt screening. Informationer om deltagerne blev hentet fra nationale registre med 100 procent dækning vedrørende kræftdiagnose, dødsdato og dødsårsag. Et ekspertpanel gennemgik 65 procent af sagerne, og opfølgningsperioden omfattede mindst 10 år, medmindre personerne var døde.

Resultaterne viser, at brugen af ​CT-screening blandt asymptomatiske mænd med høj risiko for lungekræft førte til en 26 procent reduktion i lungekræftdødsfald ved 10 års studier opfølgning. Hos kvinder var reduktionen større.

Brug for biomarkører

Der er meget, der skal på plads, før man kan indføre lungekræftscreening i Danmark, påpeger Jon Lykkegaard Andersen.

”Vi skal have flere røntgenlæger og flere lungemedicinere, end vi har nu, for at kunne lave det set-up, der skal til. I starten vil der også være et øget pres på de kirurgiske afdelinger. Når man screener, får man altid en bølge i starten, hvor man finder en hel masse. Det vil give et enormt pres på de afdelinger, som skal udføre operationerne. Den bølge skal man være klar til at håndtere,” siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:

”Man skal også finde ud af, hvad der er den optimale gruppe at screene, og hvordan man får fat i dem, så man ved, at de også følger programmet. Vi ved, at dem, der er gode til at gå til screeningsundersøgelser, er dem, der har overskud, er veluddannede osv. Dem, der har mest brug for det, er sværere. Hertil kommer, at der skal politisk vilje til, hvis lungekræftscreening skal blive til noget.”

En af de ting, der går igen i diskussionerne omkring screening for lungekræft, er desuden behovet for biomarkører, fortæller Peter Meldgaard.

”Som det er nu, bruger man ren CT-scanning, som ofte er lavdosis og af dårlig kvalitet. Hvis man kan finde bedre metoder, vil det formodentlig øge effekten af at screene, så man kan undgå en masse af de falsk-positive svar, hvor patienten bliver oprørt og udstyret med en ’måske-kræft-diagnose’, og hvor man er nødt til at holde øje med patienten over tid. Jeg tror på en kombination af blodbaserede biomarkører sammen med CT-screening,” siger han.

Hvis lungekræftscreening bliver indført i Danmark, foreslår Peter Meldgaard et studie, hvor man samtidig med CT-screening tager blodprøver for at se, om der findes nogle bestemte markører i blodprøverne, som kan vise noget om, hvem det giver mening at screene. Det vil dog tage lang tid, før vi når derhen, hvor vi kan bruge biomarkørerne til screening, da man er nødt til at validere dem alle i kliniske studier, påpeger Peter Meldgaard.

”Hvis man finder en mulig biomarkør, er man nødt til at lave et prospektivt studie for at vide, om biomarkøren holder, og om den er prognostisk eller prædiktiv – eller begge dele. Vi er nødt til at trække vejret og gøre det ordentligt,” siger han.

Emner: lungekræft WCLC18

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift