”Ideen er, at man ved hjælp af det her system tidligere end ved de faste intervaller, der er mellem scanningerne, kan opdage, at kræftsygdommen udvikler sig, samt at man kan fange komplikationer tidligere, end man ellers ville have gjort,” siger Rasmus Blechingberg Friis.

Lungekræftpatienter med i forsøg: Skal besvare 12 spørgsmål hver uge

Et nyt nationalt projekt vil undersøge, om ugentlige spørgeskemabesvarelser fra lungekræftpatienter får dem til at leve længere, end hvis de følger det normale opfølgningsprogram. Studiet er et af de største samarbejder inden for lungekræft i Danmark og bærer titlen ProWide.

”Ideen er, at man ved hjælp af det her system tidligere end ved de faste intervaller, der er mellem scanningerne, kan opdage, at kræftsygdommen udvikler sig, samt at man kan fange komplikationer tidligere, end man ellers ville have gjort,” siger leder af projektet læge, ph.d., ved Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Rasmus Blechingberg Friis.

ProWide udgår fra Regionshospitalet Herning, og indtil videre har de onkologiske afdelinger i Aalborg, Aarhus, Herlev, København (Rigshospitalet) og Hillerød sagt ja til at være med. Yderligere afdelinger fra Region Syd og Region Sjælland forventes ligeledes at deltage. I alt skal 492 patienter med uhelbredelig lungekræft deltage i studiet. Første patient blev inkluderet på onkologisk afdeling i Herning 18. september. Kriterierne for at deltage i projektet er, at patienterne skal have uhelbredelig lungekræft og være behandlet i første linje, samt, at sygdommen skal være stabil på det tidspunkt, de indgår i projektet.

Projektet er et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne deltager i et almindeligt CT-baseret opfølgningsforløb, mens den anden halvdel, supplerende til de almindelige scanninger, svarer på et kort spørgeskema en gang om ugen.

De deltagere, der kommer i gruppen med spørgeskemaer, logger sig hver uge via deres personnummer på en hjemmeside og svarer på 12 spørgsmål vedrørende den forgangne uges oplevelse af en række symptomer, som er typiske for lungekræft, f.eks. smerter, vægttab og åndenød.

Forskerne bag skemaet har defineret en tærskel for, hvad en forværring i patientens tilstand er. Hvis patienten overskrider den tærskel, bliver der sendt besked til det sygehus, som er ansvarlig for behandlingen, og patienten får et telefonopkald.

Skal mindske ulighed

Rasmus Blechingberg Friis har forud for det nuværende projekt kørt et pilotstudie, som viste, at systemet var gennemførligt og brugervenligt. Det personale, som var med til at teste systemet, syntes, det var relevant for patienterne, mens patienterne blev mere trygge og følte, at deres sygdom blev bedre overvåget.

Studiets primære endemål er samlet overlevelse. Herudover håber forskerne også på andre gevinster, f.eks. i form af forbedret livskvalitet blandt de patienter, der svarer på spørgeskemaet, fordi man får behandlet deres komplikationer (som f.eks. infektioner, blodpropper, smerter eller vægttab) tidligere, end man ellers ville have gjort. Det er også forhåbningen, at den generelle helbredstilstand, vurderet ved patientens performance status, bliver bedre, når de svarer på spørgeskemaet, samt at man kan reducere antallet af indlæggelser.

Endelig er et af perspektiverne i projektet, at det forhåbentlig kan være med til at mindske ulighed i behandlingen af lungekræft, fortæller Rasmus Blechingberg Friis:

”Lungekræftpatienter er en patientgruppe med relativt mange udsatte patienter. Nogle holder sig tilbage med at ringe til sygehuset, hvis de synes, at de har det lidt skidt, og nogle har svært ved at beskrive, hvordan de har det. Det her system kan hjælpe de patienter med helt systematisk at kunne fortælle deres symptomer til lægen på en bedre måde,” siger han og uddyber:

”På den måde kan det forhåbentlig hjælpe dem, som er udsatte, endnu mere end dem, som ikke er så udsatte.”

Kan få international betydning

Projektets formål er til dels at efterprøve et fransk projekt offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute, som viste en bemærkelsesværdig øget overlevelse ved den ekstra opfølgning. I studiet var 25 procent flere patienter i live efter et år i den gruppe, som svarede på ugentlige spørgeskemaer. Samlet set var 75 procent i live blandt dem, der svarede på spørgeskemaet. Det, mener de danske forskere, lyder for godt til at være sandt, og derfor vil de afprøve et lignende system under danske forhold.

”Vi tester vores egen version af systemet og holder den op mod det franske studie, hvis fund er så imponerende, at vi ikke helt kan tro på det. Hvis der fandtes noget medicin, der havde lige så stor gevinst, blev det godkendt med det samme. Der er desuden nogle ting, vi ikke helt kan forstå i det franske studie, blandt andet ser det ud til, at der muligvis er en skæv inklusion i forsøget,” siger Rasmus Blechingberg Friis.

De danske forskere går efter at kunne vise en halvt så stor overlevelsesgevinst, som franskmændene gjorde. Det vil sige cirka 13 procent. Hvis den ekstra opfølgning viser sig at øge overlevelsen, er Rasmus Blechingberg Friis overbevist om, at det kommer til at ændre ved den måde, opfølgningen af lungekræft foregår på.

”Hvis vores studie falder positivt ud, kan jeg ikke se andet end, at man på internationalt plan bliver nødt til at lave helt om på vores opfølgningsprogrammer. For så har to studier peget i samme retning,” siger han.

ProWide kommer til at indeholde en sundhedsøkonomisk analyse, men tester ikke, om man kan reducere antallet af CT-scanninger ved at bruge patienternes rapporteringer som rettesnor for, hvornår en planlagt scanning skal udføres. Rasmus Blechingberg Friis mener dog, at systemet har potentiale til, at man kan lave mere individualiserede opfølgninger på patienterne, så man i fremtiden måske kan reducere det antal af CT-scanninger, som skal til, for at holde øje med sygdommen.

”Hvis vores studie viser noget positivt, vil det på sigt være interessant at undersøge, om der kan være en ressourcebesparelse i det, f.eks. ved at man ikke behøver at scanne alle patienter med faste intervaller, men måske kan læne sig lidt mere op ad, hvordan deres symptomer er,” siger Rasmus Blechingberg Friis. 

Han forventer at kunne inkludere de 492 patienter i løbet af de næste to år, og at projektet er klar med resultater om cirka tre år.

Emner: WCLC18

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift