”Mænd deltager mindre i screeningsprogrammet, men de har mere at vinde ved at gøre det. Hvis vi kan få flere mænd til at deltage, er der virkelig et potentiale der,” sagde Mette Bach Larsen.

Forskere ser flere muligheder for at styrke screening for tarm- og brystkræft

De danske screeningsprogrammer bør arbejde på at få risikogrupper til i højere grad at deltage i screening for henholdsvis brystkræft og tarmkræft, argumenterer forskere.

I en temasektion på Danske Kræftforskningsdage 26. august om tidlig diagnostik af kræft argumenterede seniorforsker Mette Bach Larsen for, at det danske screeningsprogram for tarmkræft bør arbejde mod at øge risikopatienters deltagelse i screeningen, hvis man ønsker at finde kræften tidligere og reducere forekomsten af de sene sygdomsstadier.

En lignende pointe blev efterfølgende leveret af professor Stig Bojesen, der ønsker at undersøge effekten af at personalisere invitationerne til brystkræftscreening, så de bl.a. inddrager den enkelte kvindes beregnede risiko for at udvikle brystkræft. 

Deres tilgang til at forbedre screening for kræft var forskellig, men den overordnede pointe synes at gå igen – vi skal lægge mere energi i at få risikogrupperne til at deltage i screeningsprogrammerne.

Risikogrupper deltager mindre ved tarmkræftscreening

Mette Bach Larsen, seniorforsker på afdeling for folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, trådte på scenen som den første af de to og gennemgik status for tarmkræftscreening i Danmark. 

Resultaterne fra det nationale screeningsprogram er overordnet positive. Rimelig høj deltagelse på mellem 64-70 procent. Screeningsprogrammet har ført til flere fund i tidligere stadier og færre i senere stadier, konstaterede Mette Bach Larsen.

Et studie har vist, at blandt de inviterede til tarmkræftscreening i Danmark blev der konstateret mere end dobbelt så mange tilfælde af tarmkræft end blandt de ikke-inviterede. Og tre gange så mange blev diagnosticeret med tarmkræft i stadie 1. 

Efter fem år vil 90 procent af patienterne med kræft i stadium 1 statistisk set stadig være i live. Det gælder kun for 15 procent af patienterne, hvor kræften blev fundet i stadie 4, vurderer Mette Bach Larsen. 

Selvom tarmkræftscreening altså umiddelbart er en succes, er der stadig rum for forbedringer, pointerede hun.

”Der er meget at vinde, hvis vi kan få risikogrupperne til i højere grad at deltage,” sagde Mette Bach Larsen.

Det er blandt andet folk med lav socioøkonomisk status og uddannelse, men det er også mænd generelt, fortæller hun. Mænd er nemlig særligt tilbageholdende i at deltage, selvom de har større risiko end kvinder for at få tarmkræft. 

”Mænd deltager mindre i screeningsprogrammet, men de har mere at vinde ved at gøre det. Hvis vi kan få flere mænd til at deltage, er der virkelig et potentiale der,” sagde hun. 

Mette Bach Larsen har i et tidligere studie vist, at 64 procent mænd og 70 procent kvinder deltager i den danske tarmkræftscreening. 

”Mænd synes at være mere tilbageholdende med at deltage i screeningen, så længe de ikke har symptomer. Det er en misforståelse, der findes hos nogle mænd om, at de kun bør deltage, hvis de har symptomer,” sagde Mette Bach Larsen. 

Særligt unge mænd har noget hente

Studiet viste også, at de yngste mænd – dvs. under 65 år – er mindst tilbøjelige til at deltage, selvom de er i større risiko for tarmkræft end jævnaldrende kvinder. 

Der er dog en stor gevinst for de yngre mænd ved at deltage i screening, da en stor andel af den yngre gruppe af mænd har mellem og højrisiko polypper, der udvikle sig til kræft, viser en af Mette Bach Larsens undersøgelser. 

”Når de endelig deltager, finder vi større sandsynlighed for højrisiko polypper, der kan være forstadier til kræft,” sagde Mette Bach Larsen. Det er sammenlignet med dem, der blev sendt til kikkertundersøgelse af deres egen praktiserende læge. 

Generelt var der godt syv gange så stor risiko for at finde høj- og mellemrisiko polypper i tarmen hos de borgere, der havde deltaget i screening, end hos de borgere, der var henvist fra lægen. På den måde har tarmkræftscreeningen en forebyggende effekt, pointerede Mette Bach Larsen.

”Fordi symptomerne på tarmkræft er så uspecifikke og først kommer sent i sygdomsforløbet, kan screening have rigtig stor betydning blandt borgere, der ellers føler sig helt raske,” har Mette Bach Larsen tidligere udtalt.

Personlig screening til dem med størst risiko

Den pointe blev flugtet af et oplæg fra Stig Egil Bojesen, professor på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, som har arbejdet på en model for personlig brystkræftscreening fremfor den standardiserede model, der eksisterer nu. 

“En ’One size fits all’-screeningsmodel (som vi har nu, red.) fører til ulighed,” sagde han og fremlagde en række argumenter for, at det er tid til, at vi afprøver personlig screening, hvor der sættes fokus på de kvinder med størst risiko for at udvikle brystkræft. 

Stig Egil Bojesen har været med til at udvikle en algoritme og risikomodel for brystkræft, som blev CE-mærket i foråret 2020. Risikomodellen er godkendt i EU til at måle kvinders risiko for at udvikle brystkræft på baggrund af konkrete oplysninger om den enkelte kvinde såsom livsstil, reproduktionshistorie, højde, vægt, tætheden af brystvævet, menstruation, antal børn og en kortlægning af 300 hyppige varianter i genomet. 

”Vi kender risikofaktorerne for brystkræft. Vi ved mere i dag, om hvordan risikofaktorer skal regnes sammen, og ud fra det kan vi lave en samlet risikovurdering,” siger Stig Bojesen og pointerer, at der er flere gevinster ved personlig screening. Bl.a. at man effektivisere screeningen og ressourcerne på dem, som kan vinde mest på det.

Ved at introducere risikostratificeringen kan myndighederne hurtigere og mere skånsomt spore sig ind på de kvinder, der rent faktisk har høj risiko for brystkræft, og samtidig reducere det samlede antal mammografier med 15 procent, viser Stig Bojesens beregninger. Det er dog med den forudsætning, at kvinder med lav risiko er okay med at blive screenet sjældnere end i dag, så hospitalerne ikke belastes yderligere.

Stig Bojesens forskning har bl.a. vist, at der er en række genetiske mutationer, som kan øge risikoen. 

”Den mere præcise viden om mutationernes effekt gør det evident, at genetiske test i højere grad vil kunne bruges til at afklare hvilke kvinder, der potentielt kan følges tættere i et screeningsprogram baseret på den enkeltes risiko. Og dermed også, at man vil kunne fokusere kræfterne på de kvinder, der har det største behov,” har Stig Egil Bojesen tidligere udtalt til Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

Kvinder skal muligvis kende deres risiko

Der mangler dog stadig forskning i, hvordan personlig implementeres bedst muligt, så det kommer alle til gavn. 

"De næste skridt omhandler, hvordan vi kan udvikle en model for at implementere personlig screening på baggrund af solid evidens, hvor der tages hensyn til ressourceforbrug og kvinders behov," sagde Stig Egil Bojesen.

Han foreslår bl.a. at man undersøger, hvordan de inviterede kvinder vil reagere på, at få deres beregnede risiko at vide i invitationen – om det generelt er motiverende for deltagelsen, eller om det er unødigt bekymrende for dem med lav risiko. 

Hvis der kan udvikles succesfuld model for personlig brystkræft, kommer det med stort potentiale, fastslår han. 

”Det har perspektiver. Hvis vi udvikler en fordelagtig model for personlig brystkræftscreening, så kan man tage den erfaring og viden med videre til screening for andre kræftformer,” siger han.

 

Relaterede artikler

Emner: screening mammografiscreening tarmkræft

Del artiklen med dine venner