"Studiet viser, at forebyggende behandling med olaparib i et år nedsætter risikoen for tilbagefald. Som en naturlig konsekvens af dette bør man genteste flere kvinder, end man gør i dag,” mener Anders Bonde Jensen.

Nye resultater kan føre til omfattende praksisændringer indenfor brystkræft

ASCO: Et års behandling med det immunterapeutiske lægemiddel Lynparza (indholdsstoffet hedder olaparib) efter standard behandlingsforløb øger den sygdomsfri overlevelse hos visse brystkræfpatienter - dem med såkaldt HER2-brystkræft og BRCA1/2-mutationer. 

Det fremgår af nye banebrydende resultater, som er præsenteret på den store kongres for kræftlæger, ASCO 2021. Resultaterne er også netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Patienter med tidlig HER2-brystkræft, der desuden har mutation i BRCA1 eller BRCA2-genet, har langt større sandsynlighed sygdomsfri overlevelse, hvis de modtager olaparib et år efter standardbehandlingen, som kan være forebyggende kemoterapi, forebyggende kemoterapi før operation, operation og strålebehandling, hvis der har været behov for dette.

“Resultaterne tyder på, at praksis bør ændres inden længe,” siger Anders Bonde Jensen, overlæge og professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

“Studiet viser, at adjuverende behandling (forebyggende behandling, red.) med olaparib i et år nedsætter risikoen for tilbagefald. Som en naturlig konsekvens af dette bør man genteste flere kvinder, end man gør i dag.”

Det kan være væsentligt at vide, om kvinder med brystkræft har BRCA-mutationen, da de i så fald ville kunne tilbydes yderligere behandling med olaparib oveni den eksisterende behandling. Anders Bonde Jensen bemærker dog, at disse gentests både er meget dyre og tidskrævende, så det er ikke nødvendigvis alle brystkræftpatienter, man har ressourcer til at teste.

“Det ville give mening at teste de yngre brystkræftpatienter, da gennemsnitsalderen for brystkræft blandt folk med BRCA-mutation er markant lavere - 42 år mod 60-65 år for andre brystkræftpatienter,” uddyber han. 

“Resultaterne ser meget overbevisende ud, men det er værd at bide mærke i, at andelen af patienter med ER+ i studiet er relativt lille, så der er større usikkerhed omkring effekten hos dem,” fortæller Anders Bonde Jensen.

Kan også ændre medicinsk praksis

Udover en mulig ændring i diagnostisk praksis, tyder det på, at forskningsresultaterne også kan føre til en ændring i den behandlingsmæssige praksis, så kræftpatienter med BRCA-mutationen får immunterapien olaparib sammen med, eller endda i stedet for kemoterapien capecitabin. Brystkræftpatienter i Danmark får allerede behandling med capecitabin, hvilket patienterne i forskningsstudiet ikke har fået, så “det er en mulighed, at de danske patienter, der har gavn af capecitabin, er de samme som dem, der får en effekt af olaparib,” forklarer han. “Dog har olaparib en væsentlig bedre bivirkningsprofil end capecitabin, så det kan tyde på, at det giver mening at ændre praksis og gå over til at give olaparib i et år i stedet.”

 

 

Emner: asco2021

Del artiklen med dine venner