”Som det er nu, tilbydes kvinder uden påviste brystkræftgener mammografiscreening alene baseret på et alderskriterie, men vi ved, at ikke alle har samme risiko. Vi arbejder derfor på at indsamle data, som vi kan basere en mere personaliseret screening på," siger Ilse Vejborg.

Din kropsfigur som barn har indflydelse på din risiko for at få brystkræft som voksen

Piger, der er slanke som børn, udvikler oftere blandet eller tæt brystvæv, der er forbundet med øget risiko for at få brystkræft og en øget risiko for, at en eventuel brystkræft ikke vil blive opdaget ved mammografiscreening.

En række studier har tidligere fastslået, at brystvævets tæthed og fedtindhold påvirker mammografiens sensitivitet. Jo mere tæthed og mindre fedt, der er i brystvævet, desto sværere er det at opdage kræften på røntgenbilledet. Derudover er tæt brystvæv korreleret med højere risiko for at udvikle brystkræft. 

Mammografiscreeningen fanger i gennemsnit cirka 72 procent af alle de kræftknuder, som de screenede kvinder har. Men for de kvinder, der har et meget tæt brystvæv, finder screeningen kun cirka 44 procent af kræftknuderne.

Flere faktorer spiller ind på risikoen

En del af puslespillet for at forbedre mammografi-screeningen går bl.a. på at risikostratificere kvinder - altså inddele dem i mindre grupper alt efter deres risiko - og på den lange bane udvikle mere personaliserede anbefalinger til screening for brystkræft.

”Vi skal finde ud af præcist, hvilke kvinder der er i større risiko for at få brystkræft, og hvornår der er lav screeningssensitivitet, for at kunne personalisere screeningen og forbedre resultatet,” siger Ilse Merete Munk Vejborg, klinik – og screeningschef ved Radiologisk Klinik, Rigshospitalet. 

Hun er medforfatter til et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Journal of Clinical Medicine, der finder, at kvinder med blandet eller tæt brystvæv typisk har været slanke som børn. Det er forbundet med øget risiko for at få brystkræft som voksen - men studiet viser, at der er flere faktorer, som spiller ind på, hvilken risiko der er for at udvikle brystkræft. Høje piger har eksempelvis øget risiko for at udvikle brystkræft som voksen, men uden at dette ses at være forbundet med et tæt brystvæv. 

Registerdata og befolkningsundersøgelse giver et hint

I studiet sammenkoblede forskerholdet - med professor Elsebeth Lynge som førsteforfatter - registerdata fra en række danske registre, der dækker København og Fyn, med data fra kost, kræft og helbred-studiet. Tilsammen rummer det nye studie informationer om bl.a. forekomst af brystkræft, vægt og højde (BMI) i skolealderen, mammografiscreeninger, kost og livsstil. 

I løbet af de første ti år af Københavns første screeningsprogram, med start i 1991, blev der foretaget 134.640 screeningsundersøgelser:

  • 46 procent af dem blev kodet som fedtrige svarende til 61.741 screeningsundersøgelser. Hos 159 kvinder i denne gruppe havde skærmdetekteret kræft (inklusive carcinoma in situ) og 65 kvinder med intervalcancer.
  • I 71.823 screeningsundersøgelser havde kvinder blandede eller tætte bryster, og de inkluderede 312 skærmdetekterede kræfttilfælde (inklusive carcinom in situ) og 214 kvinder med intervalcancer. 

Screeningssensitivitet var altså bedre for kvinder med fedtholdige bryster end for kvinder med blandet eller tæt brystvæv, på trods af at gruppen med fedtholdig brystvæv den gang kun fik en enkelt mammografioptagelse af hvert bryst, mens den anden gruppe med tæt brystvæv fik to mammografier.

Resultatet viste, at magre piger i højere grad udviklede blandet eller tæt brystvæv, og de havde en øget risiko for brystkræft, der blev statistisk forklaret af - og som derfor kunne være forårsaget af - deres brystvævs tæthed, vurderer forskerne bag studiet.

Forskerne fandt samtidig, at barndommens kropslige konstitution udgør en stærk korrelation med brystvævstype og brystkræftrisiko i midten af livet. Faktisk var kropslig konstitution i barndommen en stærkere risikomarkør for brystkræft end kost, livsstil, rygning og diabetes – enkeltvis. 

Hormonbehandling forøger muligvis risiko

Andelen af ​​kvinder med blandet eller tæt brystvæv faldt med stigende alder, hvorefter det gik mod mere fedtrigt væv.

Kvinder, der brugte hormonbehandling mod menopause, bevarede dog blandet eller tæt brystvæv i længere tid end dem, der ikke brugte hormonbehandling, hvilket indikerer, at et alders- og overgangsrelateret fald i brystvævstæthed forekom senere hos hormonbrugere end hos ikke-brugere.

På det grundlag forventer forfatterne, at både densitet og hormonanvendelse kan påvirke risikoen for brystkræft i en given alder.  

”Dette blev bekræftet af vores kohorte-data, da risikoen for brystkræft blev øget hos hormonbrugere, når der kontrolleres for densitet; og steg hos kvinder med blandede / tætte bryster når det kontrolleres for hormonbrug,” skriver forskerholdet i artiklen.

Ilse Merete Munk Vejborg samler op:

”Som det er nu, tilbydes kvinder uden påviste brystkræftgener mammografiscreening alene baseret på et alderskriterie, men vi ved, at ikke alle har samme risiko. Vi arbejder derfor på at indsamle data, som vi kan basere en mere personaliseret screening på. Vi håber bl.a. på at kunne verificere en objektiv metode til at vurdere brystvævets tæthed og struktur og ud fra dette, bedre kunne risikostratificere. Det er en længere proces, som vi i et forskerhold - på tværs af to institutter på København universitet og i Region Hovedstadens Mammografiscreeningsprogram - har været i gang med siden 2012.”

Emner: brystkræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>