Poeten Anne Boyer har skrevet uforglemmelig og vanvittig barsk bog om brystkræft

BØGER. Ugen efter, at den prisbelønnede forfatter og poet Anne Boyer var fyldt 41 år, fik hun konstateret den særligt aggressive type triple-3-negative brystkræft. Det har hun skrevet en uforglemmelig og vanvittig barsk bog om, som blandt andet én gang for alle forsøger at afsløre den lyserøde sløjfe som et stort umoralsk, kommercielt bedrag af kvinder.

Da amerikanske Anne Boyer, der er enlig mor, deltidsansat lektor i kunst og litteratur og forfatter til flere tidligere bøger, fik sin diagnose, var der ikke meget håb for hende at hente hos onkologerne. Og bedre syntes udsigterne heller ikke at blive, da hun selv gik i gang med at researche sine behandlingsmuligheder. Men efter neoadjuverende kemoterap (kemoterapi før operation)i, fjernelse af begge bryster, stråleterapi og endnu en omgang kemobehandling efter operation, er hun erklæret rask.

Men vejen frem til ikke mere at være døende, men en overlever, har været fysisk lemlæstende i form af ødelagte nerveforbindelser, hjerte og skader på hjernen. Selv er hun afklaret hermed. Forstået på den måde, at hun, bevidst og velvidende om, hvad hun gjorde, opsøgte den mest aggressivt behandlende kur trods lægers advarsler om, at hun kunne dø enten undervejs før tid eller netop blive ramt af meget alvorlige bivirkninger og senfølgevirkninger. Men hun er vred over, at mange andre kvinder ikke oplyses udførligt om senfølgeskader og efter afsluttet behandling efterlades tilbage usikre på, om det hele var prisen værd, når hverdagene er blevet smertefulde og udmattende.

I det hele taget er hun ret så vred over mange af de nye opdagelser, som hun har gjort gennem sin rejse som cancerpatient. Hun er rasende over, at amerikanske forsikringsselskaber har fået gennemført, at dobbelte mastektomier (fjernelse af bryster) udføres som dagkirurgi, og at kvinder således bliver sendt hjem, så snart de er vågner op efter narkosen uden så meget som en enkelt nat på hospitalet trods dræn, smerter etc.

Og hun er i særlig grad rasende på den lukrative lyserøde sløjfe og markedsdrevne kræftorganisationer, som bruger sløjfen til indsamling af penge, som hun mener sjældent kommer kvinder til gode. Indsamlinger og kampagner, som hun anklager for at hylde de stærke og seje overlevere som om, at det er et neoliberalt spørgsmål om at have en positiv attitude og ikke kræftens biologi, der bestemmer udfald af behandlinger.

Og hun er oprørt over, hvor dårligt stillet, man er som enlig forsørger i et forsikrings- og sundhedsvæsen, som forudsætter, at man både har én til at pleje og støtte sig 24/7 samtidigt med, at man er nødt til at gå på arbejde og lade som ingenting, hvis man har været syg i mere end seks måneder. Uanset hvor mange kræftbehandlinger man lige netop måtte være i færd med at gennemgå, og hvor mange slanger og dræn, der fortsat hænger ud af kroppen. Bare en enkelt af hendes behandlinger koster mere end, hvad hun tjener om året som adjunkt, og kun hendes forsikring samt økonomiske indsamlinger organiseret af venner gør, at hun finder penge til dem og livets opretholdelse for sig og sin datter.

Men Anne Boyer er ikke kun berettiget vred på især sit eget køns vegne over de amerikanske forhold for middel- og underklassens kvinder med brystkræft. Hun er også en diamantskarp analytiker af kvinders litteratur om livstruende sygdom og ikke mindst af sin samtid. Kombineret med at hun er en hæsblæsende eminent skribent, som bryder, mikser og blander de gængse litterære normer for henholdsvis erindringer, digte og journalistisk rapportering i en ekstraordinær vellykket fortløbende blanding.

"The Undying" lyder således beskrevet måske som et feminint lettere hysterisk bidrag til den i disse år globalt omfangsrige sygdoms- og dødslitteratur – og så endda på den kedsommeligt forudsigelige måde. Men sådan forholder det sig ingenlunde. Dertil er Anne Boyers øjne på verden omkring hende for køligt dissikerende, hendes intellekt for dialektisk, hendes pen for klinisk skarp, hendes sind for poetisk, hendes væsen for humoristisk og temperamentet grundlæggende alt for roligt.

Som medicinske memoirer er "The undying" langt, langt over gennemsnit i sin nærmest brutale klarhed og sit helt usentimentale vidnesbyrd om, hvordan en brystkræftdiagnose kan påvirke én selv, men også omgivelserne. Især når man som hun er så uheldig at have fået en af de aggressive former, hvor alle kanoner skal sættes i stilling, hvis man skal have en chance.  

Og den chance insisterede hun på. Selv efter at den første neoadjuverende kemokur var uden effekt, gav hun ikke op, men fandt egenhændigt den endnu mere belastende og risikable behandling. Den virkede og gjorde, at hun kunne blive opereret og viderebehandlet, så selv om hun afskyr, at man taler om kræftpatienter som stærke, fordi man risikerer at nedgøre lidelser og kamp for de patienter, som ikke kommer levende ud af behandlingerne - samt i det hele taget sætte baren for lidelser for højt- så er Boyer stærk og sej i sin livsbegejstrede udforskning af såvel nær-døden som hendes senere ikke-død og hele den kulturelle, økonomiske og emotionelle verden, man som cancerpatient helt uforberedt kan blive kastet rundt i.

Ifølge Boyer er cancerland en verden, hvor compliance bliver belønnet, men hvor kritiske spørgsmål og andre meninger er uvelkomne. Især fra kvinder mener Boyer. Hun har skrevet en memoir, som også gør op med de gængse medicinske memoirs, idet hun sjældent lader læseren komme tæt på sig og aldrig er privat. Hun vil ikke have læserens medlidenhed eller bare medfølelse. Hun bruger i stedet sin egen historie som udgangspunkt til at få os til at se ud på verden, og således har hun skrevet medicinske memoirer som er en negation af memoirer. Men som alligevel fortsat er memoirer, idet det er kollektive memoirer på vegne af kvinder med alvorlig brystkræft om de magt- industri- og kønspolitiske forhold, som hun mener forstærker de ramte kvinders lidelser.

"The Undying" er et imponerende værk, som kan provokere. Men som også i sjælden grad vil berige, hvis man vil vide, hvordan en yngre kræftramt kvinde kan opfatte ikke bare sin dødelighed og så alligevel ikke snart kommende død, men også smerte, sygdom, sårbarhed, medicin, kunst, litteratur, tid, drømme, data og udmattelse i lyset af cancerbehandling i et moderne vestligt samfund.

Anne Boyer: "The Undying - Pain, Vulnerability, Mortality, Medicine, Art, Time, Dreams, Data, Exhaustion, Cancer, and Care" koster 334 kroner på Saxo.dk