192 kvinder anmelder, at de har fået brystkræft som følge af mangelfulde undersøgelser
En overlæge på Ringsted Sygehus er i dag, torsdag 10. oktober, med øjeblikkelig virkning kommet under skærpet tilsyn efter nye afsløringer i den såkaldte brystkræft-skandale, hvor hundredevis af kvinder har fået mangelfulde brystundersøgelser på sygehuset. Styrelsen for Patientsikkerhed vil også tage på tilsyn på sygehuset i november.
Det fremgik af et samråd om brystkræftskandalen torsdag eftermiddag i Folketingets sundhedsudvalg.
Styrelsen for Patientsikkerhed har sat overlægen under skærpet tilsyn på baggrund af to helt nye patientklager, som Styrelsen for Patientklager har fået. Samtidig beskrev Jyllands-Posten i weekenden en sag om en kvinde, som i april i år - efter skandalen var i gang og rullede - blev henvist direkte ind i kræftpakkeforløb på Ringsted Sygehus. Men henvisningen blev afvist.
En afgørelse om et skærpet tilsyn træffes efter § 10 b i autorisationsloven, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har begrundet mistanke om, at den pågældende sundhedsperson vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed.
"Lægen er blevet bedt om at indsende patientjournaler for de seneste 14 dage for at undersøge, om der stadig foregår noget, som er til fare for patientsikkerheden," sagde sundhedsminister Magnus Heunicke under samrådet.
"Er det ikke en smule påfaldende, at vi får brev om det skærpede tilsyn 33 minutter før samrådet," spurgte Sophie Løhde fra Venstre under samrådet.
192 anmeldelser
Samrådet var indkaldt af tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som kaldte sagen "enormt alvorlig", og som en sag, der bare er blevet større og større måned for måned.
"Der er tale om helt utrolige svigt. 304 kvinder har fået brystkræft, muligvis som følge af mangelfulde undersøgelser. Hver en sten skal vendes i denne sag, og vi må sikre, at det ikke gentager sig," sagde hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke var enig med hende i sagens alvor.
"Det er tale om helt uacceptable forløb og utrolige svigt. Og Region Sjælland har været i en helt liga for sig, og det er desværre negativt ment," sagde han og oplyste, at mammografiskandalen har medført 192 anmeldelser til Styrelsen for Patientklager. De 191 sager er fra Region Sjælland og en fra Region Midtjylland. Foreløbig har tre kvinder fået erstatning - på ialt ca. 3,3 millioner kroner.
"Vi må konstatere, at der stadig ikke er fuldt overblik over sagen i Region Sjælland, ligesom der stadig foregår en politmæssig efterforskning. Først i det øjeblik, at sagen er sluttet hos politiet og Styrelsen for patientsikkerhed vil jeg være tilfreds," sagde ministeren.
Hotline
Sagen handler om kvinder, der i perioden 1. marts 2013 til 24. maj 2017 udelukkende blev undersøgt med mammografi (røntgenundersøgelse), selvom de burde have fået klinisk mammografi (trippelundersøgelse), som består af mammografi, palpation (fysisk undersøgelse med hænderne) og ultralydsskanning af brystet.
På baggrund af de mangelfulde undersøgelser har et ukendt antal kvinder udviklet brystkræft.
13. februar 2019 vedtog Regionen Sjællands politiske forretningsudvalg en samlet plan for den videre opfølgning på sagen. Blandt andet blev der oprettet en hotline for de berørte kvinder, hvor de på hverdage fra 8-22 kunne få rådgivning og hjælp i forbindelse med at klage og søge erstatning. Kvinder kunne også få afklaret, om de havde fået en mangelfuld undersøgelse. Hotlinen var åben indtil i sommer, hvor så få ringede, at de blev henvist til afdelingen.
I maj kom Styrelsen for Patientsikkerhed med et påbud, som handlede om at sikre, at henvendelser fra patienter, som ringede til hotlinen, blev registreret.
I en redegørelse skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at det ikke er sket, og at påbuddet fortsat er gældende:
"Af regionens seneste oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed af 9. september 2019 fremgår det, at regionen ikke har kunnet sende styrelsen journalnotater, der bekræfter, at regionen har journalført henvendelserne til hotline, herunder oplysninger om de spørgsmål, som kvinderne har stillet til hotline, ej heller den sundhedsfaglige rådgivning, som kvinderne har modtaget. Region Sjælland har over for Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst, at det var lægesekretærer, der besvarede opkald til hotlinen, og at disse lægesekretærer havde mulighed for at konferere med sundhedsfagligt personale. Region Sjælland har ikke kunne oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed om antallet af henvendelser, der har været til hotlinen, eller antallet af henvendelser, der blev journalført i perioden fra hotlinen blev oprettet til den blev nedlagt."
"Den manglende registrering er uacceptabel. Den manglende journalføring risikerer at bevirke, at en kvinde evt. vil få vanskeligere ved at få erstatning," sagde Magnus Heunicke.