”Det er fantastisk at være med til at opleve den slags fremskridt," siger Karen Sundbøll, formand for Dansk Brystkræft Organisation.

Patientforening og forskere: Godt nyt til unge og ældre brystkræftpatienter

På årets europæiske kongres for kræftlæger, ESMO, har forskere fra hele verden fremlagt de nyeste og mest spændende resultater inden for kræftforskning, og her i weekenden blev der fremlagt godt nyt til brystkræftpatienter.

Det er bl.a. to store, internationale undersøgelser, som viser, at når et type lægemiddel, der skal hæmme celledeling hos cancerceller, anvendes sammen med kemoterapi, før en evt. operation, forlænger det livet for brystkræftpatienter, som bliver ramt af de mest genstridige kræftformer. Det både kvinder, som er i overgangsalderen, har været i overgangsalderen eller på vej i overgangsalderen. Lægemidlet er de såkaldte CDK4/6-hæmmere, og sammen med kemoterapi giver hæmmerne gennemsnitligt 9,4 måneder ekstra levetid, for disse hårdt ramte patienter. For nogle patienter er det meget mere og for andre mindre.

Ny behandling på vej?

Overlæge Erik Jakobsen og professor emeritus Nils Brünner glæder sig over det mulige fremskridt også for danske patienter. Resultaterne fra de to fase III-studier blev søndag præsenteret på ESMO-kongressen i Barcelona.

”Det er godt nyt, for det er patienter, som er svære at hjælpe. Det her kan ændre daglig praksis. Det er spørgsmål, om man vil betale for det i Danmark, men det vil jeg mene, når man ser sådan en forbedring af samlet overlevelse,” siger Nils Brünner, professor emeritus på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet og CEO for Scandion Oncology. Han har ikke selv bidraget til undersøgelserne, men han påpeger, at det er vigtige studier, fordi de afprøver forskellige præparater enkeltvis.

Erik Jakobsen, overlæge på Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt, som har deltaget i undersøgelsen, siger:  

”Det er imponerende resultater, som betyder, at kombinationen med CDK4/6-hæmmere og fulvestrant (kemoterapi, red.) ikke kan undgå at blive standardbehandling til kvinder med denne type brystkræft fremover. Den opfylder alle de forventninger, man har som behandler til et nyt behandlingsregime: Den forlænger den progressionsfri overlevelse, har høje responsrater, hurtigt respons, få bivirkninger og udskyder det tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt med kemo. Og ikke mindst forlænger kombinationen af Kisqali og fulvestrant den samlede overlevelse. Det har vi gået og ventet på. Det er fornemme resultater.”

Hos Dansk Brystkræft Organisation er der også optimisme at spore.

”Det er fantastisk at være med til at opleve den slags fremskridt, og at der bliver arbejdet på det på den måde. Det er virkelig gode resultater, og det er virkelig godt at få den viden ud. Man kan også læse, at det er ønskeligt, at det bliver standardbehandling. De gode forskningsresultater, der her fremlægges må være tilstrækkelige for, at Medicinrådet kan godkende præparaterne. I Dansk Brystkræft Organisation vil vi i hvert fald gøre vores for at sikre, at patienterne får den bedste behandling som muligt,” siger Karen Sundbøll, formand for Dansk Brystkræft Organisation. 

Immunterapi er lovende for unge kvinder

Ligesådan ser det ud til, at der ved at være vind i sejlene, når det kommer til immunterapeutisk behandling af brystkræft. Tidlige resultater fra KEYNOTE-522-studiet, også fremlagt søndag på ESMO, viser, at patienter med en brystkræftform, der ofte rammer unge kvinder, har stor hjælp af immunterapi-lægemidlet Keytruda.

Det drejer sig om triple-negativ brystkræft, der er en undertype af brystkræft, som ofte rammer unge kvinder, hvor cellerne hverken er følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling. Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes de særlige kønshormonreceptorer eller HER2-receptorer på kræftcellerne. Men immunterapi plus kemoterapi i et tidligt stadie af denne brystkræft har vist sig at bremse kræftudviklingen helt hos flere patienter.

”Det er virkelig også et fremskridt. Det er også rart, at der allerede efter kort tid kan spores forbedrede resultater. Og så er det patientgruppen af kvinder, som også er på arbejdsmarkedet, og måske har små børn. Så her vil der være noget at hente samfundsmæssigt, ikke kun for den enkelte patient,” siger Karen Sundbøll. 

Hos forskerne er der også optimisme for de lovende resultater, og især fordi der har manglet god forskning, når det kommer til immunterapi mod brystkræft.

 

Emner: brystkræft esmo19

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>