I dag er det 2,5 måned siden, at Bonnie Hyldahl Nielsen fik fjernet sit sidste bryst. "I dag føler jeg mig som flad meget mere som et helt menneske," siger hun. Foto: LIttle Angels by Medine/ ved Medine Özarslan

Bonnie fik raskt bryst fjernet: "Nu føler jeg mig hel igen"

42-årige Bonnie Hyldahl Nielsen fik fjernet det ene bryst ved brystkræftoperation. I stedet for at få det rekonstrueret valgte hun at få det andet, raske bryst fjernet, så hun nu er helt flad.

I marts 2017 kom den besked, som Bonnie Hyldahl Nielsen fra Ålum i Midtjylland havde frygtet: Årsagen til, at næsten hele hendes venstre bryst var begyndt at føles hårdt og have en stikkende fornemmelse indvendig, var, at hun havde brystkræft.

Hun havde såkaldt inflammatorisk brystkræft, som er en sjælden, meget aggressiv form for brystkræft, der spreder sig i vævet. Navnet skyldes, at brystet hurtigt i forløbet kommer til at se betændt ud med rødme, varme og hævelse.

Hun fik straks kemo og fik det gennem godt et halvt år, hvilket skulle forhindre, at kræften spredte sig. Straks fra begyndelsen fik hun af lægerne fortalt, at de efter behandlingen ville fjerne brystet, for selv om det viste sig, at kræften forsvandt med kemoen, så kunne der stadig gemme sig en enkelt lille kræftcelle i brystet, og det ville på et tidspunkt få kræften til at blusse op igen. Efter operationen skulle hun også have strålebehandling.

"Jeg fik lang tid til at vænne mig til tanken om, at jeg skulle have brystet fjernet. Men jeg var godt nok træt af det. Det var voldsomt lige pludselig at skulle amputeres. Det var ganske vist ikke et arm eller et ben, lægerne ville fjerne, men brystet havde i mange år været en del af min krop og en del af min kvindelighed. Og jeg tænkte meget på, at jeg nu skulle gå rundt med et bryst, og hvordan ville det se ud?" fortæller hun.

Lettere blev det hele ikke af, at Bonnie Hyldahl Nielsen under det lange sygdoms- og kemoforløb blev fyret af Region Midtjylland fra jobbet som specialpædagog på det bosted, hun havde arbejdetpå i 15 år.

Følte sig forkert og asymmetrisk

Det var ualmindeligt svært for Bonnie Hyldahl Nielsen at tage på hospitalet den morgen, hvor operationen skulle finde sted, husker hun.

"Jeg følte nærmest, at jeg skulle trækkes derop, og det var rigtig grimt at skulle lægge mig på operationsbordet, selv om alt i mig bare skreg, at det havde jeg bare ikke lyst til," siger hun.

Men der var intet at gøre.

"Bagefter fik jeg en silikoneprotese, som jeg kunne tage ind i den tomme del af min BH. Men jeg syntes, at det var svært at forholde mig til. Protesen virkede meget kunstig på mig og ved at tage den på og af blev jeg hele tiden mindet om, at jeg manglede en del af mig selv. Efter en måneds tid holdt jeg op med at bruge den og tog den kun på, hvis jeg skulle til en fest og have noget pænt tøj på, eller hvis jeg en dag ikke havde lyst til at vise omverdenen, at jeg manglede et bryst," fortæller Bonnie Hyldahl Nielsen.

Efter en måned som kvinde med kun et bryst syntes hun, at situationen var helt uholdbar.

"Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at gå rundt med kun et bryst. Jeg syntes, at det så åndsvagt og asymmetrisk ud. For mig kommer bryster i par. Det var også meget synligt for alle, og jeg følte mig skæv i kroppen, fordi jeg altid har haft store bryster, og det ene store bryst trak nu ned i den ene del af kroppen. Jeg var nødt til at gøre noget. Spørgsmålet var, om jeg skulle have en rekonstruktion af det fjernede bryst eller have det andet bryst fjernet. For mig var valget let. Jeg havde været igennem et meget langt forløb og magtede ikke at skulle igennem den meget store operation, som en brystrekonstruktion er. En 10 timer lang operation, som der er en række risici og mulige komplikationer ved," fortæller hun.

Ville havde det sidste bryst fjernet

Bonnie Hyldahl Nielsen fulgte med i en amerikansk brystkræftgruppe på Facebook, og her kunne hun læse om mange kvinder, som i forbindelse med brystkræftoperation valgte også at få fjernet det raske bryst.

"I USA har det i mange år været en ret for kvinder, som skal have fjernet det ene bryst at få fjernet det andet også, hvis de ønsker det. De har krav på det af hensyn til kroppens symmetri. Sådan er det desværre og utroligt nok ikke herhjemme. Da jeg før min første operation luftede muligheden for at få fjernet begge bryster, fik jeg nej. Det ville de ikke være med til, og en kirurg sagde også på et tidspunkt til mig: "Når du får en rekonstruktion..." Det virker som en selvfølge for mange læger, at selvfølgelig ønsker man det. Og for at få lov til at få det andet bryst fjernet måtte jeg bruge det argument, at jeg var meget angst for at få kræft i det raske bryst, da jeg har en del kræft i min familie. Det var da også rigtigt, men det var altså ikke den eneste og nødvendigvis primære årsag," fortæller Bonnie Hyldahl Nielsen.

Efter lægerne hørte argumentet, tilbød de hende at få det raske bryst fjernet på nær huden og så bygge begge bryster op. Hun afviste efter lidt betænkningstid og efter at have sat sig ind i de forskellige rekonstruktionsmetoder, og lægerne accepterede og fortalte, at flere og flere faktisk også valgte ikke at få rekonstrueret deres bryst.

"Hende der har små bryster"

I dag er det 2,5 måned siden, at Bonnie Hyldahl Nielsen fik fjernet sit sidste bryst.

"Det var meget mindre smertefuldt at få fjernet det raske bryst end det syge bryst, hvor kirurgen sikkert skar mere væk. Og i dag føler jeg mig som flad meget mere som et helt menneske. Når folk ser mig, kan de måske godt tænke, at hende der har små bryster, men de lægger ikke så meget mærke til det og ser mig ikke som asymmetrisk og som en brystkræftpatient, som de ville have gjort, hvis jeg kun havde haft et bryst. Jeg kan også tydeligt mærke forskel på holdningen af kroppen, efter at uligevægten er udlignet."

Hun har flere gener i dag af arvævet og har også fået lymfødem i den side, hvor det syge bryst blev fjernet, da der også blev fjernet lymfeknuder.

"Jeg føler mig nok ikke så tiltrækkende i dag som tidligere. Men det skyldes nok ikke så meget, at jeg ikke har to bryster, men mere, at jeg har så store ar," siger hun.

Bonnie Hyldahl Nielsens mand har hele tiden bakket hendes valg op og sagt, at for ham var det vigtigste, at hun overlevede og kunne være der for ham og deres to børn, som nu er 5 og 7 år.

"Det var været en stor støtte, at han altid har bakket mig op. Og da jeg fortalte, at jeg ville have det sidste bryst fjernet, sagde han, at det bare var megagodt, at jeg endelig havde besluttet mig, og at beslutningen i hans øjne var den rigtige," fortæller hun.

 

LÆS OGSÅ:

 

Emner: brystkræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift