Danske kvinder venter længere på æggestokkræft-diagnose end andre landes kvinder

Danmark halter bagefter andre lande i forhold til det diagnostiske interval for æggestokkræft - altså tiden fra første symptom bliver præsenteret for egen læge til behandling bliver sat i gang på hospitalet.

Det viser et epidemiologisk survey-studie bragt i British Journal of Cancer med professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitetshospital som medforfatter. Forskerne har systematisk undersøgt variationen i æggestokkræftbehandling og -opsporing i henholdsvis Australien, Canada, Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien, alle lande med sammenligneligt sundhedsvæsen og registrering af kræfttilfælde. 

Diagnostiske intervaller målt i studiet rangerede fra 25 til 68 dage, og Danmark var altså med en median-interval på 56 dage en højdespringer, hvad diagnostisk interval angår. I Skotland og Victoria, Australien har man signifikant lavere diagnoseintervaller. 

”Med æggestokkræft er det typisk vage og uspecifikke symptomer sammenlignet med eksempelvis brystkræft, hvor der ofte er noget direkte følbart i form af en knude. Derfor er det en mindre del af æggestokkræftpatienter, der går direkte i den relevante kræftpakke. En større del vil skulle finde en anden vej. Og den vej er i Danmark snørklet og præget af flere undersøgelser. Det er, hvad disse patienter angår, vi i Danmark kan blive bedre.” siger Peter Vedsted i kølvandet på studiet, der inkluderede 1110 nydiagnosticerede æggestokkræftpatienter på over 40 år i perioden 2013 til 2015. Data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer til patienter, praktiserende læger og kræftspecialister, derudover er kliniske databaser og behandlingsjournaler taget i anvendelse.  

Der går for lang tid mellem, at en kvinde går til lægen med symptomer på æggestokkræft og til, at hun får diagnosen og sættes i behandling, mener Peter Vedsted.

 

De hyppigste patientrapporterede symptomer var opsvulmet mave, oppustethed eller uforklarlig vægtstigning, derefter kom uforklarlige smerter i maven eller bækkenet (41 procent) og træthed (29 procent). Halvdelen af gruppen rapporterede andre symptomer, der enten var mere usædvanlige eller var udefinerede. 

Der mangler hurtig adgang til ultralydsscanning

Peter Vedsted er ikke i tvivl om, hvad der herhjemme kan afhjælpe det længere diagnostiske interval. 

”Med æggestokkræft skal vi satse på hurtig adgang til transvaginal ultralydsscanning. Hvis kvinden ikke skal i kræftpakke, så skal jeg som praktiserende læge kunne henvise til en sådan scanning, om det bliver hos en gynækolog som et fremskudt tilbud på et sygehus eller hos praktiserende specialist er underordnet for mig," siger han. 

Som praktiserende læge kan man ikke henvise en kvinde med mavesmerter til noget skræddersyet forløb, forklarer Peter Vedsted. Så man afventer typisk, giver afføringsmiddel eller henviser til en anden pakke, eksempelvis tyktarmskræft, der har nogle af de lignende symptomer ved debut. Og imens kan, i visse tilfælde, en uopdaget cancer i æggestokkene få lov at udvikle sig. 

Kræftpakkerne har hjulpet

Kan det siges med sikkerhed, at den længere tid til diagnose har negative konsekvenser?

 ”Vi ved 100 procent sikkert, at jo tidligere stadie, jo bedre prognose. Hvis man afventer diagnose, sker der stadieforøgelse med dårligere prognose. Tid betyder noget. Men hvor lang tid er det så? Det er svært. Hvornår sker stadieskiftet? Det kan være i morgen, der opstår en metastase i din lever. Der er intet argument i litteraturen for at vente,” siger Peter Vedsted. 

Hvad behandlingsintervallerne angår, er Danmark godt placeret i undersøgelsen med kortere behandlingsintervaller end i adskillige af de øvrige områder. For Peter Vedsted kan det være et tegn på, at kræftpakkerne har virket, også inden for æggestokkræft. Som vist i et tidligere studie har Danmark og Australien højere overlevelse end eksempelvis Storbritannien (37,1 procent), men på tværs af landene ligger fem-års-overlevelsen for æggestokkræft fortsat på under 45 procent. 44 procent er i live fem år efter diagnosen for æggestokkræft i Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse. 

”Man skal ikke male fanden på væggen, når det kommer til, hvordan det går danske patienter. Kræftpakkerne har hjulpet, men vi er stadig bare ikke de bedste, og vi kan stadig optimere,” siger Peter Vedsted.

Når Peter Vedsted kigger på resultaterne af studiet, glæder han sig over, at dele i udrednings- og behandlingsprocessen er hurtigere end i andre lande. 

”Kvinder reagerer hurtigt på symptomer, og læger reagerer hurtigt på det og iværksætter undersøgelser. Det er når egen læge henviser videre og bestiller undersøgelser, at vi taber momentum. Og det er grundet dette tab af momentum, at diagnoseintervallet for æggestokkræft i Danmark bliver for langt,” siger Peter Vedsted. 

 

 

 

 

Fem symptomer på mulig æggestokkræft du skal være opmærksom på:

1. Nyopstået hyppig vandladning, tilbagevendende blærebetændelse og besvær med at holde på vandet

Er tumoren på æggestokken vokset sig stor, kan den presse på blæren og give et fejlagtigt signal om, at din blære skal tømmes. Du kan derfor opleve vandladningsproblemer, som minder om inkontinens. Du har en øget trang til at tisse og kan have problemer med at kontrollere blæren.

2. Tyngdefornemmelse og smerter i underlivet

En større tumor i underlivet giver ofte en fornemmelse af tyngde og smerter i underlivet, der forværres, når du sætter dig, vender dig i sengen, dyrker sport eller har seksuelt samvær. Det skyldes at pladsen i underlivet; også kaldet bækkenet, er relativ lille og i forvejen indeholder blære, livmoder og endetarm. Normalt er æggestokkene cirka tre cm store, men kan ved æggestokkræft vokse sig meget store op til 20-30 cm og give symptomer.

3. Smerter i maven/opspilet mave

Hyppig og tilbagevendende oppustethed eller smerter i maven kan være forårsaget af varierende tryk fra en tumor på æggestokken. Det kan dog også skyldes spredning fra en æggestoktumor til overfladen af tarmene. Dette vil kunne påvirke tarmenes evne til at få afføring og væske til at passere, og dette kan give forstoppelse i sig selv. Er passagen i tarmen forhindret pga. pres fra en tumor dannes der øget luft i tarmen og maven bliver oppustet. Har dit afføringsmønster ændret sig, og er du forstoppet og/eller har diarré kan dette skyldes æggestokkræft. Din læge vil vurdere hvad der er mest sandsynligt, og det bør vurderes, om man først skal undersøge dine tarme eller dit underliv.

4. Problemer med appetitten og vægttab

Presser tumoren på tarm og mavesæk, kan du opleve kvalme, mæthedsfornemmelse og halsbrand. Skyldes det ikke, at du har ændret spisevaner og har spist mere fed mad, end du plejer, så er det ikke normalt, at du i længere tid har disse problemer. Disse problemer kan opstå, når kræften har bredt sig til tarmenes overflade og fedtforklædet, så det trykker på mavesækken. Lignende symptomer ses også ved væskedannelse i bughulen, som det ses, når kræften har bredt sig til bughinden.

5. Vægttab eller vægtstigning

Vægtøgning kan skyldes dannelse af væske i bughulen, også kaldet ascites. Ascites opstår, når kræften har bredt sig som gryn på overfladen af bughinden, der beklæder de indre organer og bugvæggen. Hos kvinder med fremtrædende æggestokkræft, kan der ses helt op til 10 liter væske i bughulen. I disse tilfælde vil kvinden opleve at tage på i vægt, selvom hun har manglende appetit og sparsomt fødeindtag. Når kræften opdages i sent stadium, vil en del kvinder have tabt sig i vægt. Det skyldes ofte den manglende appetit og det nedsatte fødeindtag i takt med, at kræften vokser og svækker kroppen.