“Det handler om at arbejde med sin psyke og hele tiden få ro på. Jeg har fået mange hæslige beskeder de sidste tre år, og det skal man håndtere. Man er nødt til at sige ... nu ser vi. Og leve videre på trods," siger Lotte Holck. Foto: Sara Skytte

“Jeg vil gøre hvad som helst for at få mere tid med mine børn”

Lotte Holck blev diagnosticeret med æggestokkræft i 2019, efter at være blevet kastet rundt i systemet i månedsvis. Siden har hun oplevet hårde bivirkninger via kemoterapi – men uden behandlingen havde hun ikke været her i dag.

Denne artikel er med i magasinet "kræft i æggestokkene", som er lavet af KIU - Kræft I Underlivet i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter, herunder Propatienter.

Hele magasinet kan læses her

Lotte Holck er en fighter. Dels i sin karriere, hvor hun har haft en række gode stillinger og i dag er lektor og forsker på CBS. Dels i privatlivet, hvor hun har fem børn. Og så er hun en fighter på helbredsfronten. For tre år siden blev Lotte diagnosticeret med æggestokkræft, og siden har hun kæmpet mod sygdommen - og mod systemet, når det har været nødvendigt. Jobbet har hun beholdt som flexjob.

“Det er vigtigt for mig at være andet end patient,” siger hun. “Og hvis jeg alligevel ikke kan arbejde mere på et tidspunkt, så har jeg andre ting i livet. Sygdommen har nok gjort, at jeg er lidt mildere ved mig selv. Jeg skal bare have det bedst muligt og være der for familien.”

Begyndte med mavesmerter

I december begyndte Lotte på sin tredje omgang kemoterapi, og hvis alt går vel, kan hun snart deltage i et klinisk forsøg. “Her modtager man en kombination af vedligeholdelsesbehandling, vaccine mod kræft og immunterapi – alt efter hvilken ’arm’ af behandlingen, man ender i,” siger hun med håb i stemmen.

Lotte Holcks forløb begyndte med mavesmerter og en oppustet fornemmelse i oktober 2018. Hun var blevet 50 samme år og var i god form; hun cyklede 20 kilometer om dagen og fejlede ingenting. Men i november fik hun pludselig et sært, generende udslæt.

“Jeg husker tydeligt en debat med daværende ligestillingsminister Eva Kjær Hansen. Jeg var indkaldt som ekspert til panelet, fordi jeg arbejder med ulighed i organisationer, men mit udslæt kløede voldsomt, og jeg var sikker på, at alle kunne se det. Jeg syntes simpelthen, det var så pinligt,” siger hun.

Udslættet forsvandt snart igen. Til gengæld fik Lotte andre symptomer.

“I juleferien vågnede jeg med stivhed i hænder og nakke. Jeg gik straks til lægen og blev sendt til afklaring på Glostrup for gigt, men de fandt ikke noget.”

Levede af yoghurt

Fra december 2018 levede Lotte Holck af yoghurt og suppe, fordi hun havde voldsomme mavesmerter. Lægerne havde desuden ordineret binyrebarkhormon, som forværrede mavesmerterne.

“I løbet af januar og februar 2019 blev jeg mere og mere syg og afkræftet; jeg kunne ikke dyrke sport og havde svært ved at cykle. Sidste weekend i februar havde jeg det så skidt, at jeg insisterede på, at min læge gav mig en åben indlæggelse på Gastro Hvidovre. Her fik jeg en kikkertundersøgelse for mavesår, men det havde jeg heller ikke, og jeg blev sendt hjem.”

Lægerne på Hvidovre havde overset de seks liter ascitesvæske i bughulen, som først blev opdaget 27. februar 2019, da en gigtlæge på Glostup Hospital fik mistanke.

“Hun sendte mig til ultralyd, og næste dag kom jeg på diagnostisk. Den 4. marts 2019 fik jeg min diagnose: Ovariekræft. Det tog fire måneder, før de opdagede det, og jeg blev mere og mere syg undervejs.”

Lotte blev overført til Rigshospitalets gynækologiske afdeling, og en PET-scanning viste, at kræften havde bredt sig til bughulen. Men hun var for afkræftet og underernæret til en operation.

“Den 22. marts 2019 fik jeg derfor min første serie kemo, og jeg havde heldigvis god respons. Kræften skrumpede, og efter tre serier opererede Rigets kirurger mig 28. maj 2019. De fjernede hele underlivet,  fedtforklædet’ samt blindtarmen for en sikkerheds skyld. Da jeg havde carcinose (diffuse ’kræftskyer’) kunne de ikke fjerne alt, men de håbede, at kemoen ville ‘smelte’ resten væk,” forklarer hun.

Siden fulgte mere kemoterapi, og i august 2019 blev Lotte Holck erklæret sygdomsfri, men fortsatte i vedligeholdelsesbehandling i 10 måneder.

Tilbage på job

Efter den succesfulde kemobehandling begyndte Lotte på arbejde igen. Først på deltid, og 1. januar 2020 – kun ti måneder efter diagnosen – var hun tilbage på fuld tid.

“Men efter et par uger gik jeg ned. Det gik for stærkt, og jeg var ramt af post-traumatisk stress og dødsangst. Så jeg blev sygemeldt i tre uger,” fortæller hun.

Lotte kom tilbage på fuld tid for anden gang i sommeren 2020. Men kort efter begyndte hendes kræfttal at stige igen.

“Den 14. september 2020 startede jeg på kemo igen. Lægerne fortalte, at kræften nu var kronisk. Jeg kan forvente tilbagefald resten af mit liv.”

I 2021 kom Lotte efter sit andet kemoforløb i betragtning til eksperimentel behandling. “Men i oktober 2021 fandt de ud af, at jeg havde mit andet tilbagefald – fire måneder efter sidste kemobehandling. De prøvede at operere mig i november, men måtte opgive, fordi kræften sad overalt. I december gik jeg så i gang med mit tredje kemoforløb.”

Den afgørende psyke

Undervejs har Lotte oplevet voldsomme bivirkninger, men hun mener, at kemoen har holdt hende i live.

“For mig har der ikke været noget at sætte i stedet for de behandlinger. Ellers var jeg her ikke i dag. Samtidig kan kemo være utrolig angstprovokerende for sådan en som mig, som altid har levet sundt. Kemo er tungmetaller og gift. Det er voldsomt,” siger hun og tilføjer:

“At jeg har været nødt til at tage det, betyder til gengæld, at jeg ikke er så nervøs ved eksperimentel behandling. De kan ikke give mig noget, der er værre end kemo. Og jeg vil gøre hvad som helst for at få mere tid med mine børn. Den yngste er kun 13 år.”

Lotte har i dag fokus på at spise sundt, undgå stress, træne, sove nok – og især holde sig stærk mentalt. Den største kamp er nemlig den psykiske.

“Det handler om at arbejde med sin psyke og hele tiden få ro på. Jeg har fået mange hæslige beskeder de sidste tre år, og det skal man håndtere. Man er nødt til at sige ... nu ser vi. Og leve videre på trods.”

Emner: sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner