Screening for æggestokkræft mindsker ikke død

Et større screeningsforsøg for æggestokkræft førte til opdagelse af æggestokkræft i væsentligt tidligere sygdomsstadier, men det reducerede ikke dødeligheden blandt kvinderne, viser stort studie.

Æggestokkræft bliver ofte diagnosticeret i et sent sygdomsstadium og har en ringe prognose. Men selvom markant færre kvinder bliver diagnosticeret med æggestokkræft i et fremskredent sygdomsstadium blandt screenede kvinder, så har det altså ikke indvirkning på dødeligheden efter 16 år. 

Det viser resultater fra et stort randomiseret, kontrolleret og delvist blindet forsøg publiceret i tidsskriftet The Lancet. 

”Selvom det er et skuffende resultat, er det ekstremt vigtigt. Det er med til at illustrere, at tidlig påvisning af kræft gennem screening ikke nødvendigvis forbedrer prognosen. Det er et dogme, som vi skal væk fra; at vi bare skal opdage kræften tidligt nok. Sådan er det ikke for alle kræftformer, og det er for nogle kræftformer en stærk forenkling, som kan føre til alvorlige fejltagelser,” siger Karsten Juhl Jørgensen, overlæge, dr.med. ved Cochrane Danmark.

Han vurderer, at selvom man finder kvinderne i tidligere sygdomsstadier, så afspejler det ikke nødvendigvis, om sygdommen rent faktisk har spredt sig.

”Det viser os sandsynligvis bare, at sygdomsspredningen ikke er erkendt. Det kan sagtens være, at der er mikro-spredninger, som man bare ikke har opdaget med de undersøgelser, man bruger,” siger Karsten Juhl Jørgensen. 

Vigtigt at kortlægge dødsårsag

Én af de vigtige elementer ved studiets design er ifølge Karsten Juhl Jørgensen, at det primære mål er sygdomsspecifik dødelighed, hvor dødsårsagen er vurderet af en blindet bedømmer, så bevidstheden om screening ikke farver vurderingen af dødsårsag. Bruger man et surrogatmål for effekt, som f.eks. sygdomsstadium ved diagnosetidspunktet, kan det være svært vildledende. 

”Vi ved fra studier, at manglende blinding kan medføre bias, særligt for subjektive mål for effekt, hvilket dødsårsag er et eksempel på.”

”Sygdomsspecifik mortalitet som endepunkt viser os dog ikke, om screeningsprogrammet redder liv. Der skal man se på den totale dødelighed, som også inkluderer mulige dødelige skadevirkninger. Overdiagnostik kan påføre kvinder unødige diagnoser og kræftbehandlinger ved nogle kræftscreeningsprogrammer, men så ikke ud til at være et stort problem ved ovariecancerscreening. Overdiagnostik er en alvorlig komplikation ved andre typer screening, som gør, at vi bliver nødt til at sikre os, at fordelene opvejer ulemperne,” siger Karsten Juhl Jørgensen.  

”Vi må tage ved lære fra resultatet her”

Han mener, at resultatet fra studiet i The Lancet bør føre til refleksion og kritisk evaluering af allerede eksisterende screeningsprogrammer samt mulige nye screeningsprogrammer.

”De ekstremt små mulige gavnlige effekter, der kan være på befolkningsniveau, samt at man aktivt inviterer raske mennesker i undersøgelser, gør, at vi må kræve ekstra solid evidens for, at gavn opvejer skade i befolkningen, og vi må evaluere, om vi har den evidens på plads.”

En evaluering fra Sundhedsstyrelsen er på vej for brystkræftscreening og skulle have været her nu, men evalueringen er blevet forsinket på grund af coronapandemien.

Ikke alle screeningprogrammer er ringe

For Karsten Juhl Jørgensen er det dog vigtigt at pointere, at han ikke er imod screening generelt, men at det kræver en højere grad af omhyggelighed med evidensen, end vi nok har haft for vane at tænke. 

”Man kan sagtens argumentere fornuftigt for, at tarmkræftscreening har sin plads og berettigelse, ligesom cervixcancerscreening (screening for livmoderhalskræft, red.) har været en enorm succes, men jeg er f.eks. ikke så sikker på lungekræftscreening, da det store NELSON-studie, man læner sig op ad, har en række vigtige mangler,” siger Karsten Juhl Jørgensen, der sammen med kolleger er på vej med et forslag til, hvordan man bør revurdere evidensen for de eksisterende screeningsprogrammer. Bl.a. skal den evalueres af fagfolk med metodekundskab, som ikke har bygget deres karriere på tale for eller imod screening, da det kan farve. Det gælder også ham selv, siger han.

Resultatet: Ingen effekt på dødelighed

I det nye randomiserede kontrollerede forsøg blev kvinder, som havde passeret overgangsalderen, i alderen 50-74 år rekrutteret fra 13 centre i England, Wales og Nordirland. Der indgik over 202.500 kvinder i den endelige analyse.

Ved en median opfølgning på 16,3 år viste resultatet, at:

2.055 kvinder blev diagnosticeret med kræft i æggestokkene. Sammenlignet med ’ingen screening’ var der en stigning på 47,2 procent i stadium I-sygdom og 24,5 procent fald i stadium IV i screenings-gruppen.

1.206 kvinder døde af sygdommen, og der blev ikke observeret nogen signifikant reduktion i dødsfald blandt de screenede sammenlignet med gruppen uden screening.

Konklusionen er hermed klar:

”Reduktionen af ​​fase III eller IV sygdomsforekomst i screeningsgruppen var ikke tilstrækkelig til at blive omsat til reddet liv, hvilket illustrerer vigtigheden af ​​at specificere kræftdødelighed som det primære resultat i screeningsforsøg,” konkluderer forskerne i forskningsartiklen.

”I betragtning af at screening ikke reducerede dødsfald på æggestokkene og tubal kræft signifikant, kan generel befolkningsundersøgelse ikke anbefales.”

Del artiklen med dine venner