"Lægen skal finde nålen i høstakken,” siger Lone Kjeld Petersen.

Hurtig scanning kan muligvis forbedre overlevelse ved æggestokkræft

Direkte eller hurtig adgang til ultralydsscanning hos enten en gynækolog eller specialuddannet sygeplejerske kan formentlig medvirke til, at flere tilfælde af æggestokkræft bliver opdaget tidligere - og forbedre overlevelsen for denne patientgruppe, vurderer professor og overlæge Lone Kjeld Petersen.

Æggestokkræft har en relativ høj dødelighed, som modsat en del andre kræftformer ikke er blevet markant bedre de seneste 15 år. Eksempelvis har den et-årige overlevelsesrate for lungekræft hos kvinder i perioden 2004-2018 rykket sig fra 36 procent til 60 procent (24 procent), hvor æggestokkræft kun har rykket sig 10 procent – fra 72 til 82 procent.

Én af grundene til, at sygdommen har høj dødelighed er, at den opdages relativt sent, hvor den har fået lov at udvikle sig. Den er svær at opdage på baggrund af symptomerne alene, da de fremstår vage og diffuse.

En dansk ph.d.-afhandling fandt, at mindre end 40 procent af kvinder med æggestokkræft bliver henvist til kræftpakkeforløbet. I stedet bliver flertallet henvist til et diagnostisk center af den .praktiserende læge, hvilket forsinker udredningen.

Professor Lone Kjeld Petersen, som var vejleder på afhandlingen, uddyber:

”Den ph.d.-studerende spurgte de praktiserende læger, om de havde mistænkt æggestokkræft hos patienterne, før de henviste patienten, men det havde de ikke i 60 procent af tilfældene. Det skyldes sandsynligvis, at symptomerne er uspecifikke. Lægen skal finde nålen i høstakken,” siger Lone Kjeld Petersen, dr. med, professor og overlæge på gynækologisk afdeling ved Odens Universitetshospital. Hun leder forskningsstøtteenheden OPEN.

Nemmere adgang til scanning skal give hurtigere diagnose

Der er muligvis flere løsninger på problemet.

Lone Kjeld Petersen har analyseret antal henvisninger til gynækologer i de forskellige regioner i Danmark og fundet, at antallet af gynækologer i regionen er korreleret med antal henvisninger.

”I Region Hovedstaden, hvor der er flere gynækologer, ser vi betydeligt flere henvisninger end i for eksempel Region Midt. Det lader til, at man er mere tilbøjelig til at lave henvisninger, når der ikke er en lang venteliste,” siger Lone Kjeld Petersen. 

Det er der flere veje udenom, mener hun. 

”Hvis der oprettes en specialstyrke i sundhedsvæsenet, for eksempel sygeplejersker uddannet til at lave disse scanninger, og som står til rådighed, så de begrænsede antal praktiserende gynækologer ikke overbelastes af et stort antal henvisninger,” siger hun. 

Sidstnævnte løsningsforslag har Lone Kjeld Petersen og kollegaer selv afprøvet med et hospital i Region Syd. De fandt, at de praktiserende læger var glade for at have mulighed for hurtig henvisning, og at det var muligt at oplære sygeplejersker i funktionen. 

Derudover er der mulighed for at give danske kvinder mulighed for at henvende sig direkte til gynækolog, som kan lave ultralydsscanning.

"Det er tilfældet for stort set alle andre lande med undtagelse af Holland," siger Lone Kjeld Petersen.

Hvad betyder direkte adgang til gynækolog for behandlingen?

Det er dog ikke sikkert, at direkte eller hurtigere adgang til scanning betyder noget for, hvilket stadie sygdommen opdages i. Nogle studier har indikeret, at læger ikke opdager æggestokkræft i et tidligere sygdomsstadie i de lande, hvor kvinder har direkte adgang til gynækologer. 

”Selv hvis det var tilfældet [at sygdommen ikke opdages i tidligere stadie, red.], kan kræften stadig vokse i volumen og forringe overlevelsen. Man skal ikke stirre sig blind på sygdomsstadie alene,” siger Lone Kjeld Petersen og refererer til et internationalt studie ved navn DOVE, hvor de foreløbige resultater peger på, at kræftens volumen også har betydning for overlevelse ved æggestokkræft, ikke kun stadie.

Derudover har en dansk forskningsartikel tilknyttet førnævnte ph.d.-afhandling vist, at jo hurtigere kvinder får lavet en transvaginal ultralydsscanning hos gynækologen, desto tidligere får kvinderne en diagnose.

Nye behandlinger

Vi vil formentlig snart se et betydeligt hop i overlevelsesraten for æggestokkræft pga. introduktionen af nye behandlinger.

”Vi ser stadig ikke effekterne af PARP-hæmmerne i de nye 2016-2018-tal, men det vil ændre sig. SOLO-studiet viste en overlevelse fra 5,5 måneder til cirka 20 måneder for recidiverende BRCA-muteret patienter. Det vil rykke noget, at vi kan differentiere patienter til forskellige behandlinger.”

Derudover viser resultaterne fra en international undersøgelse, hvor danske centre også deltog, at operation efter tilbagefald hos udvalgte patienter kan øge overlevelsen med op mod 18 måneder.

”Vi er ved at indføre det nu, og det kommer til at rykke meget. På den måde er der er lys forude,” siger Lone Kjeld Petersen. 

Del artiklen med dine venner