Siden Birthe Lemley fik konstateret æggestokkræft i stadie IIIC har hun haft seks tilbagefald af sygdommen.

Lægen overså mine symptomer

Birthe Lemley gik til lægen med ondt i maven første gang i maj og først syv måneder efter, fik hun diagnosen æggestokkræft, og der var hun uhelbredeligt syg.

Birthe Lemley fik konstateret æggestokkræft i stadie IIIC og har haft seks tilbagefald af sygdommen.

I maj 2001 oplevede Birthe ubehag i maven. Maven var oppustet og da det ikke forsvandt, gik hun til lægen. Lægen trykkede hende på maven og Birthe fik foretaget en afføringsprøve, som viste sig at være normal. Hun blev derefter sent hjem med besked om, at alt var som det skulle være.

Men generne fortsatte hen over sommeren og maven voksede sig større, uden hun tog på i vægt.

”En dag var jeg på standen med min datter, som pludselig siger til mig, at min mave ser helt forkert ud. På det tidspunkt kunne jeg ikke længere lyne bukserne op i taljen, men lægen havde jo sagt, at jeg ikke fejlede noget, så jeg ignorerede det,” siger Birthe.

Hun fik det dog tiltagende dårligere i løbet af efteråret og opsøgte lægen igen. Denne gang foretog han en gynækologisk undersøgelse og henviste hende til nærmere udredning hos en gynækolog. Gynækologen kunne se en stor cyste på den ene æggestok, og Birthe blev henvist til videre undersøgelse på hospitalet, men der blev ikke nævnt noget om, at det kunne være æggestokkræft.

”Jeg skulle på krydstogt med familien kort tid efter. Det havde jeg glædet mig til og på hospitalet sagde de, at det kunne jeg bare gøre, hvis jeg orkede det, og at de ville operere mig, når jeg kom hjem. Der var ikke én, der nævnte at jeg kunne have en alvorlig sygdom, (selv om jeg måske nok selv anede, at der var noget virkelig galt). Jeg tog derfor afsted, og havde en god tur, på trods af, at jeg også havde det skidt indimellem.”

Da Birthe kom hjem fra ferie, blev hun endelig opereret, og der blev taget en biopsi. Det viste sig, at kræften sad overalt, og man vidste ikke, hvad det var. Biopsien viste, at det var æggestokkræft i stadie IIIC, som er stadiet lige før IV, og som er uhelbredeligt.

”Jeg gik til lægen første gang i maj og fik først i november diagnosen, og der var jeg uhelbredeligt syg. Det synes jeg ikke er i orden. Selvom de praktiserende læger kun ser en patient med æggestokkræft i gennemsnit hver 6. år, bør de være mere opmærksomme på sygdommen. Hvis en kvinde tæt på overgangsalderen henvender sig til den praktiserende læge med maveproblemer og oppustet mave, bør lægen tænke æggestokkræft og i det mindste tage en blodprøve,” mener Birthe.

Birthe fik at vide, at det ikke så godt ud og at kræften havde spredt sig. Lægerne var derfor nødt til at give kemoterapi før de kunne operere. Hun fik tre kemobehandlinger og blev derefter opereret, hvor de fjernede tumoren og hele underlivet. Efterfølgende fik hun yderligere tre kemobehandlinger.

Under hele forløbet blev der ikke nævnt noget om, at sygdommen kunne give tilbagefald, så efter endt behandling, var Birthe overbevist om at nu var hun rask, og hun valgte at genoptage sit arbejde.

Tilbagefald igen og igen

Efter 2½ år blev Birthe igen utilpas med ondt i maven og der blev konstateret tilbagefald af sygdommen. Birthe fik endnu engang kemoterapi og det samme gjorde hun anden og tredje gang, der var tilbagefald. Men tredje gang, virkede kemoterapien ikke længere, hvilket er meget karakteristisk. Får man kemoterapi gentagne gange, ophører virkningen efterhånden. Heldigvis hørte Birthe i radioen, at patientforeningen KIU – kræft i underlivet, som hun ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med, afholdt et seminar på Odense Universitets Hospital om æggestokkræft.

”Det var i 2007 og seminaret blev min redning. På seminariet var der en læge, som holdt et oplæg og fortalte, at det godt kunne lade sig gøre at operere ved tilbagefald. Jeg henvendte mig til ham, og det endte med at jeg blev indlagt på Odense Universitetshospital og opereret, hvor de fjernede alt synlig kræft, ”

”Operationen blev gentaget 2½ år efter, hvor der igen var tilbagefald, som dog kun sad et sted, og denne gang gik der 5½ år uden tilbagefald. I efteråret 2016 mærkede jeg atter at noget var galt og i januar måtte jeg under kniven igen,” fortæller Birthe.

Birthe har det i dag godt, men den skrappe behandling med gentagne kemoterapier og operationer har ikke været uden bivirkninger og senfølger. Hun har haft kvalme, ubehag, træthed og smerter i hænder og fødder, og omkring 10 dages sygemelding fra arbejde hver tredje uge under kemobehandlingerne.

Svært at se sin familie bekymret

Det kræver sin mand/kvinde at gennemgå et kræftforløb. Usikkerhed på om behandlingen nu virker, bivirkninger fra kemoen og angsten for hvornår sygdommen vender tilbage, er bare nogle af de mange situationer kræftpatienter skal ruste sig til. Men for Birthe har det værste dog været at gøre sine børn og mand kede af det. At se dem være så bekymret har gjort ondt.

”Hver gang, der har været tilbagefald kan jeg læse deres bekymring: ”Klarer hun det nu denne gang?”. Det gør ondt helt ind i marv og ben, og det gør sygdommen svær at leve med. Jeg er stærk, men det er hårdt at se sin familie blive så påvirket,” fortæller Birthe.

Birthe har på trods af sin sygdom haft overskud til at melde sig ind og være aktiv i patientforeningen KIU – kræft i underlivet. Først som næstformand og i dag som formand.

”Jeg vil gerne gøre en stor indsats for, at underlivskræft, heriblandt æggestokkekræft, får mere opmærksomhed i befolkningen, så kvinderne kender sygdommene og de praktiserende læger er mere opmærksomme på symptomerne, når kvinderne henvender sig. Derved kan vi også forbedre overlevelsesmulighederne,” slutter Birthe.

Stadieinddeling af kræft i æggestokkene

Kræft i æggestokkene bliver inddelt i fire stadier, hvor hver stadie bliver klassificereret i tre trin a, b, og c, alt efter hvor langt kræftcellerne har spredt sig fra æggestokkene. Kræft i æggestokkene spreder sig oftest ved at vokse i bughulen, hvor den breder sig omkring organerne. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lever eller lunger. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.

Stadium I betegner en knude, der kun findes i den ene eller begge æggestokke, eller hvor der findes kræftceller i væsken i bækkenet
Stadium II betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har spredt sig til livmoderen og/eller andre organer i bækkenet
Stadium III betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har bredt sig til lymfeknuderne og/eller tarmen og/eller andre organer i bughulen
Stadium IV betegner en knude, der har bredt sig udenfor bughulen – oftest til lungerne eller til leveren

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift