"Det er ikke sikkert, at vi har fundet den endelige løsning nu, men vi håber at lave en forbedring i forhold til det første set-up. Vi vil gerne se, at de T-celler, vi kommer tilbage i patienten, er mere aktive og forbliver længere tid i patienterne, så patienterne opnår en længerevarende klinisk effekt,” siger Inge Marie Svane. - Foto: Herlev Hospital

Danske forskere tester som de første i verden ny behandling mod æggestokkræft

Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er som det første i verden i gang med at teste immunterapiformen T-celleterapi mod æggestokkræft. De første resultater er lovende, fortæller projektets leder professor Inge Marie Svane.

”Foreløbig er tre patienter blevet behandlet, og evalueringen fra den første patient tyder på, at der er god effekt. Vi mangler at følge op efter længere tid, men det ser ud til, at patienterne tåler behandlingen fint,” siger Inge Marie Svane.

Forskergruppen bag projektet håber, at de finder en mere langvarig effekt af T-celleterapien, end den de så i det pilotstudie, der går forud for projektet.

”Vi håber på at se, at effekten kan være længerevarende, så vi har noget at arbejde med. Det er ikke sikkert, at vi har fundet den endelige løsning nu, men vi håber at lave en forbedring i forhold til det første set-up. Vi vil gerne se, at de T-celler, vi kommer tilbage i patienten, er mere aktive og forbliver længere tid i patienterne, så patienterne opnår en længerevarende klinisk effekt,” siger Inge Marie Svane.

Mangler immunterapi-gennembrud

T-cellen er en vigtig soldat i vores immunforsvar. T-celler har også evnen til at genkende og slå kræftceller ihjel. De findes derfor tit i kræftvæv, men her er de ofte holdt i skak af forskellige beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og er derfor ikke i stand til at dræbe kræftcellerne alligevel. T-celle baseret immunterapi er en ny eksperimentel behandlingsmåde, hvor der bruges T-celler, som er taget fra ud fra den enkelte patients kræftvæv eller blod.

I laboratoriet bliver T-cellerne ved hjælp af vækstfaktorer aktiveret og opformeret, så der bliver mange milliarder af dem. Når der er opnået et meget højt antal celler, høstes cellerne, hvorefter patienten bliver behandlet med alle cellerne på én gang. T-cellerne gives som en behandling direkte ind i blodbanen, og patienten får også højdosis kemoterapi for at mindske forekomsten af beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og et stof, som stimulerer immunforsvaret. Det får man for at sikre, at T-cellerne forbliver aktive.

Grunden til, at det netop er æggestokkræft, som forskerholdet fra Herlev har valgt at kaste sig over, er blandt andet, at det er en af de kræftformer, der endnu mangler at opleve et gennembrud med immunterapi.

”Samtidig er der nogle indikationer på, at der er T-celler i æggestokkræfttumorer, og at de godt kan genkende kræftcellerne. Det har gjort den interessant for os at undersøge,” siger Inge Marie Svane, som har fået en bevilling til projektet fra fonden OvaCure.

De få studier, der før er lavet med T-celleterapi i æggestokkræft, fandt sted i 1990’erne, hvor blandt andet asiatiske forskere gav T-celler for at forebygge, at kræften kom igen. De tidligere studier er dog ikke sammenlignelige med studiet på Herlev Hospital, fordi det ikke er lavet med moderne teknikker, og fordi forskerne dengang ikke gav højdosiskemoterapi før behandlingen, hvilket har vist sig at være væsentligt for at få T-cellerne til at få fat i kræftcellerne, påpeger Inge Marie Svane.

Effekt hos fem ud af seks

CCIT’s projekt har bygget sig op over de seneste par år. Først fik forskerne kræftvæv fra æggestokkræftpatienter, som alligevel blev opereret, og undersøgte, ligesom de har gjort det i modermærkekræft, om det var muligt at dyrke T-celler fra æggestokkræftsvulsterne, og om de kunne få T-cellerne til at genkende kræftcellerne.

Da forskerne så, at det godt kunne lade sig gøre at få isoleret, optimeret og aktiveret T-cellerne, lavede de et pilotstudie med seks æggestokkræftpatienter med det formål at se, om det var sikkert at behandle patienterne. Kvinder med æggestokkræft er nemlig meget anderledes end de modermærkekræftpatienter, som centret har erfaring med, blandt andet fordi de typisk har fået en del mere kemoterapi, inden de overgår til forsøg.

”Det var en forskel, som måske kunne betyde noget for, om æggestokkræftpatienterne kunne tåle at få den højdosiskemoterapi, som de skal have inden T-cellebehandlingen. Derfor valgte vi at høste stamceller på patienterne for at kunne give dem stamcellerne tilbage, hvis de ikke kunne gendanne deres knoglemarv, efter de havde fået højdosiskemoterapi. Det viste sig, at vi overhovedet ikke havde brug for stamcelleprodukterne. Alle seks patienter kunne fint klare behandlingen,” siger Inge Marie Svane.

Hos fem ud af de seks kvinder var der tegn på, at behandlingen havde en effekt: Kræften var ikke vokset, og biomarkørtallet faldt hos flere af dem. Effekten var dog ikke vedvarende, og efter kort tid udviklede kvindernes kræft sig igen. Ud fra resultaterne besluttede forskergruppen at lave et nyt klinisk studie for at undersøge T-celleterapiens effekt nærmere, og se om de kunne få en mere langvarig effekt.

Antistof før T-celle-høst

I pilotforsøget havde forskerne set tegn på, at mange af de T-celler, de gav tilbage til patienterne, måske bliver hæmmet, når de gives tilbage til patienterne. Derfor gør forskerne det i det nye forsøg, at de 14 dage inden, de høster T-celler fra patienternes tumorer, giver dem en højdosis af et såkaldt CTLA4-antistof Yervoy (ipilimumab). Det kan tiltrække T-celler til tumoren, og på den måde håber de at kunne høste flere T-celler.

”Når vi så har T-cellerne klar, og patienterne har fået kemoterapi, giver vi dem PD-1 checkpoint-hæmmeren Opdivo (nivolumab) samtidig med, at vi giver dem T-cellerne, som forsøg på at beskytte T-cellerne mod at blive hæmmet, når de gives til patienten. Den behandling gives i alt fire gange med 14 dages mellemrum og gør forhåbentlig, at vi får en bedre og mere langvarig effekt,” siger Inge Marie Svane.

Hvis studiet viser positive resultater med først seks og dernæst i alt 12 patienter, er forskernes plan at starte et større klinisk forsøg op.

Større forståelse for sygdomsmekanismer

Udover at håbe på, at T-celleterapi, ligesom behandlingen har gjort det i modermærkekræft, kan vise sig at forbedre prognosen for patienter med æggestokkræft, er en vigtig del af projektet at generere viden om sygdommens mekanismer, fortæller Inge Marie Svane.

”Vores mål er, at vi gerne vil udvikle T-celleterapi til æggestokkræft, men vi vil også gerne forsøge at vise, at der er noget andet på spil i æggestokkræft end i modermærkekræft, for æggestokkræftpatienter reagerer ikke på samme måde på checkpoint-hæmmere. Der er nogle mekanismer, der endnu ikke er afsløret, som vi er nødt til at forstå, før vi kan manipulere med dem,” siger hun.

Ved hjælp af biopsier og blodprøver, som bliver taget i forbindelse med forsøgene, håber forskerne at kunne afdække f.eks., hvorfor behandlingen virker på nogle patienter og ikke på andre. Den del af forskningen styres af Marco Donia, der er læge og juniorgruppeleder i CCIT.

”På den måde bliver vi klogere på alle de mekanismer, der er afgørende for, at man kan arbejde med immunterapi i kræftpatienter. Det bærer ind i hele feltet og er med til at rykke os fremad i vores videre udvikling af immunterapien,” siger Inge Marie Svane.

Hun forventer, at resu­­­ltaterne fra de første seks æggestokkræftpatienters behandling med T-celleterapi er klar efter sommerferien.

Emner: æggestokkræft immunterapi Inge Marie Svane t-celleterapi

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift