Rettigheder. Viden. Inspiration


“Overvægt lader til at stå for en overdødelig­hed på omkring 20 procent hos kræftramte. Det er derfor et betydeligt problem, når 17 procent af danskerne er svært overvægtige med et BMI på 30 eller derover,” siger Signe Borgquist.

Overvægt blandt kræftpatienter er et stigende problem

Der skal øget fokus på vægttab som en del af kræftbehandlingen, mener dansk professor. Hun er initiativtager til et netværk, som skal gøre sundhedsprofessionelle bedre til at hjælpe overvægtige kræftramte.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

“Vi ønsker at styrke indsatsen mod over­vægt blandt kræftpatienter for at forebygge tilbagefald.”

Sådan lyder ordene fra Signe Borgquist, lærestolsprofessor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital og medstifter af ObeCa­Re (Obesity and Cancer Research), som skal sætte sammenhængen mellem overvægt og kræft på dagsordenen.

“Overvægt lader til at stå for en overdødelig­hed på omkring 20 procent hos kræftramte. Det er derfor et betydeligt problem, når 17 procent af danskerne er svært overvægtige med et BMI på 30 eller derover,” forklarer hun.

I sommeren 2020 stiftede Signe Borgquist sammen med en række toneangivende kræftforskere fra hele landet derfor netvær­ket ObeCaRe med støtte fra Danish Com­prehensive Cancer Center (DCCC). Målet med netværket er at blive bedre til at tale om og forske i sammenhængene mellem overvægt og kræft.

Fem fokuspunkter

For at nå det mål har ObeCaRe-­netværket udpeget fem områder, man i fællesskab arbejder på.

Første område er epidemiologiske studier af indvirkningen af overvægt på kræftprogno­ser. Netværket vil gennem populationsstu­dier søge at opnå mere viden om, hvordan overvægt påvirker sygdomsprognosen, behandlingsadhærens og kvalitet, tilbage­fald og dødelighed.

Dernæst vil de forbedre den kliniske indsats ved at undersøge kræftprogression hos svært overvægtige patienter, herunder hvor­dan man kan styrke datagrundlaget med prospektivt indsamlede vægtmålinger og blodprøver og teste forskellige interventionsmodeller.

“Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi identificerer de kræftpatienter, hvis overvægt påvirker prognosen, og som derfor ville have gavn af at få hjælp til vægttab,” fortæller Signe Borgquist.

Et tredje sigte er at styrke laboratorieforskningen i cancerprogression i et overvægtigt miljø, hvor forskerne lader kræft- og fedtceller vokse sammen for at undersøge, hvordan de påvirker hinanden, og hvordan man kan ændre på ting i netværket mellem de to forskellige celletyper.

Det fjerde spor er at kortlægge de psykologiske og adfærdsmæssige perspektiver i sammenhængen mellem cancer og overvægt. Det gælder blandt andet om at identificere psykologiske og adfærdsmæssige forhold, som bidrager til overvægt blandt kræftpatienter, for at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe patienter til varigt vægttab.

Femte og sidste fokusområde er at afdække, hvordan man bedst kommunikerer om overvægt, som kan være et følsomt emne for både patienter og sundhedsprofessionelle. Det skal hjælpe de mange forskere og klinikere med at nå deres mål. Der bliver med andre ord skruet gevaldigt op for arbejdet med at forstå en tilsyneladende vigtig faktor for kræftprogression.

Resultater bekræfter sammenhæng

Signe Borgquist har forsket i sammenhænge mellem metabolisme og brystkræft siden 2007 og rykkede i 2017 fra Lunds Universitet til Aarhus Universitet, hvor hun leder en forskningsgruppe, der specialiserer sig i netop det område. Gruppen samarbejder med kollegerne i Lund, og det har kastet adskillige publikationer af sig og givet en bedre forståelse af, hvor stor en rolle overvægt og følgevirkningerne heraf spiller i et kræftforløb.

I september sidste år publicerede hun og Aarhusgruppen et systematisk review i NPJ Breast Cancer, som viste, at overvægtige patienter med triple-negativ brystkræft havde både kortere sygdomsfri overlevelse og kortere samlet overlevelse end normalvægtige. Studiet var en metaanalyse baseret på 13 studier med 9.000 deltagende kvinder med triple-negativ brystkræft. Det var et vigtigt resultat, som yderligere bekræftede Signe Borgquist i overvægtens potentielt negative rolle i kræftprognosen.

Hun forklarer, at tidligere forskning overve- jende har beskæftiget sig med overvægt og østrogenreceptor-positive kræftsygdomme, fordi overvægt øger niveauet af østrogen og dermed risikoen for at udvikle denne type kræft. Denne gang undersøgte forskerne risikoen for tilbagefald hos særligt overvægtige kvinder med triple-negativ brystkræft.

“I denne gruppe burde det højere niveau af hormoner grundet overvægt ikke være afgørende. Alligevel fandt vi forkortet sygdomsfri overlevelse og kortere samlet overlevelse blandt de overvægtige patienter,” fortæller Signe Borgquist.

“Man kunne forestille sig, at det snarere er den generelt forhøjede inflammatoriske tilstand i kroppen, som overvægt kan medføre, der forringer prognosen for den triple-negative brystkræft,” siger hun og uddyber:

“Overvægt fremmer inflammatoriske tilstande i kroppen og kan resultere i forhøjet kolesterol, som er en fundamental byggesten for alle cellemembraner – også kræftceller. Det er blot nogle af de følgetilstande, som kan give kræften bedre betingelser for at sprede sig.”

Signe Borgquist understreger dog, at man ikke på baggrund af en metaanalyse af observationelle studier kan udsige noget endeligt om mekanismerne. Men resultaterne peger på, at det at være overvægtig også forringer prognosen, når man har en østrogenreceptor-negativ brystkræft.

Statiner under luppen

Samarbejdet mellem Aarhus og Lund har desuden kastet flere publikationer af sig, som belyser, hvordan kolesterolsænkende statiner kan mindske risikoen for tilbagefald af brystkræft, hvilket understøtter gruppens øvrige resultater på området.

Netop statiner er centrale i det nationale danske MASTER-studie, som blev igangsat i januar 2021 af Signe Borgquist og kollega- er i Dansk Bryst Cancer Gruppe. Det er et randomiseret studie, hvor brystkræftpatien- ter får enten statiner eller placebo, når de får stillet brystkræftdiagnosen, og derefter følger man dem for at finde potentielle sammenhænge mellem statinbrug og tilbagefald. Målet er en forsøgspopulation på 3.360 brystkræftpatienter, når studiet forventes afslutte rekrutteringen i 2025.

Mængden af evidens er en af bevæggrundene bag ObeCaRe, men der er stadig lang vej igen, før man til fulde forstår, hvordan overvægt og kræft spiller sammen. Derfor er ambitionen for ObeCaRe-netværket at etablere et nationalt forskningscenter, som skal finde frem til forebyggelsesmodeller for overvægtsrelateret cancerudvikling samt styrke det kliniske udbytte og overlevelsen hos patienter med kræft. Og så ønsker netværket en national handleplan for overvægt og cancer.

Netværket afholder hvert år i juni et årligt netværksmøde, hvor de deltagende sundhedsprofessionelle og patienter fra alle regioner mødes og udveksler viden og strategier.

 

 

Fakta

  • ObeCare er et tværfagligt forskningsnetværk, som vil belyse sammenhænge mellem overvægt og kræft og forbedre klinikernes kompetencer i behandling af overvægtige kræftpatienter
  • Netværket blev stiftet i 2020 af professor Signe Borgquist og kollegaer fra hele landet. Det består af medlemmer fra alle regioner
  • Medlemmerne inkluderer blandt andet epidemio- loger, klinikere, laboratorieforskere, psykologer, antropologer og patientrepræsentanter

 

overvægt

Del artiklen med dine venner