Rettigheder. Viden. Inspiration


“Det er et helt nyt princip at behandle myelomatose på, da antistoffet virker dobbelt ved både at booste immunforsvaret og sætte angreb ind på kræftcellerne. Det er begyndelsen på en ny, stor behandlingsbølge, som kan revolutionere behandlingen af myelomatose,” siger Henrik Gregersen.

Godkendt mod knoglemarvskræft i EU: "Det er begyndelsen på en ny, stor behandlingsbølge, som kan revolutionere behandlingen"

Europa-Kommissionen har givet en betinget markedsføringstilladelse til det såkaldt bispecifikke antistof Tecyvali (teclistamab) til behandling af voksne patienter med tilbagefald af og svært behandlelig knoglemarvskræft (recidiverende og refraktær myelomatose – RRMM).

Tecyvali er dermed det første bispecifikke antistof, som godkendes til behandling af patienter med RRMM, der har modtaget mindst tre tidligere behandlinger og har vist sygdomsforværring ved den sidste behandling.

Det markerer begyndelsen på en ny bølge af behandlinger til knoglemarvskræft (myelomatose) ifølge Henrik Gregersen, der overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, som har deltaget i studiet af teclistamab. 

“Det er et helt nyt princip at behandle myelomatose på, da antistoffet virker dobbelt ved både at booste immunforsvaret og sætte angreb ind på kræftcellerne. Det er begyndelsen på en ny, stor behandlingsbølge, som kan revolutionere behandlingen af myelomatose,” siger han.

Den betingede godkendelse af Tecyvali (teclistamab) sker på baggrund af resultater fra fase I/II-studiet MajesTEC-1, som i juni blev præsenteret på årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) og offentliggjort i ‘The New England Journal of Medicine’. 

Her blev sikkerheden og effekten af Tecyvali evalueret hos 165 voksne med RRMM, der modtog en ugentlig injektion af Tecyvali.

Revolutionerende behandling

Bispecifikke antistoffer adskiller sig fra andre antistoffer ved at have to-tre variable regioner, der ved Tecybali (teclistamab) binder sig dels til myelomatose-cellerne og dels til immunforsvarets T-celler. 

Antistoffet får på den måde aktiveret immunceller og bragt disse i berøring med kræftcellerne, som de så kan slå ihjel. På lymfekræft-området har bispecifikke antistoffer vist imponerende responsrater og revolutioneret behandlingen, og det kan meget vel blive tilfældet for myelomatose også, lyder det fra Henrik Gregersen.

“Jeg tror, at vi kommer til at se samme tendens inden for myelomatose på linje med lymfom-området. De kemoterapi-frie regimer er på fremmarch og vinder plads i behandlingslinjerne på baggrund af studier, der påvist flotte resultater, og behandlingen lader til at have et stort potentiale,” siger han.

Henrik Gregersen, der har beskæftiget sig med myelomatose i lidt over to årtier, glæder sig over, at ny behandlingsbølge er på vej især til patienter, der uden effekt har afprøvet flere forskellige behandlinger.

“Indtil videre har ingen behandlinger kunne helbrede myelomatose-patienter, og det tror jeg heller ikke er tilfældet her. I stedet handler det om at få vores patienter til at leve med myelomatose som en kronisk tilstand,” siger han.

Siden 2017 har bispecifikke antistoffer været ’talk of the town’ inden for ondartede blodsygdomme, da det nye behandlingsprincip har vist imponerende responsrater, og især for patienter med tilbagefald af opg vanskelig behandlelig lymfekræft har antistofferne vist et enormt potentiale. 

Der er en hage

I MajesTEC-1-studiet opnåede 104 ud af 165 patienter en samlet responsrate på 63 procent efter gennemsnitligt fem tidligere behandlingslinjer. 58,8 procent af patienterne, der fik Tecyvali, opnåede et meget godt partielt respons eller bedre, og 39,4 procent opnåede et komplet respons eller bedre. Ved komplet respons er kræften væk.

“Det er meget overbevisende resultater, særligt når man tager i betragtning af, at det er en patientgruppe, hvor man tidligere har afprøvet en række andre behandlinger, som ikke har vist sig effektive,” siger Henrik Gregersen. 

Der er dog en hage, understreger han. Der er endnu ingen langtidsstudier af effekten, og det er derfor ikke til at sige, om effekten er holdbar på den lange bane, eller om effekten aftager over tid. Det er op til fremtidige langtidsstudier at undersøge.

Mediantiden til det første bekræftede respons var 1,2 måneder, og medianvarigheden af ​​responset var 18,4 måneder. Medianvarigheden af ​​progressionsfri overlevelse (perioden inden tilbagefald) var 11,3 måneder, mens medianvarigheden af ​​samlet overlevelse var 18,3 måneder.

Bivirkninger kræver ny tilgang

Som ved stort set al anden behandling, er der også en række bivirkninger ved Tecybali (teclistamab) heriblandt cytokinfrigivelsessyndrom, som 72 procent i MajesTEC-1-studiet oplevede. Det kræver, at hæmatologiske afdelinger og behandlere tænker anderledes, lyder det fra Henrik Gregersen. 

“Det er et stof, vi først skal lære at blive fortrolige med, og det kræver et holdningsskifte til vores sædvanlige tilgange til bivirkninger. Det gælder eksempelvis, når en patient kommer ind og har feber. Der skal vi blive skarpe på, om det er en infektion eller en behandlingsbivirkning,” siger han.

Før Tecybali (teclistamab) kan tages i brug på de hæmatologiske afdelinger, kræver det, at Medicinrådet herhjemme godkender behandlingen, og det kan blive en udfordring, vurderer Henrik Gregersen.

Han peger på, at MajesTEC-1-studiet er et fase I/II-studie, som kun har undersøgt behandlingen hos én gruppe og ikke har en anden gruppe at sammenligne med. Derfor kan det være svært at bevise, at behandlingen er mere effektiv for patientgruppen end andre behandlinger, forklarer Henrik Gregersen.

Såfremt behandlingen bliver godkendt, er indikationen behandling til voksne patienter med recidiverende og refraktær myelomatose (RRMM) i fjerde linje. Behandlingen har dog potentiale til at rykke længere op i behandlingslinjerne på sigt ifølge Henrik Gregersen, der understreger, at det afhænger af resultater fra de fase III-studier, der undersøger Tecybali (teclistamab) i anden linje.

myelomatose, knoglemarvskræft

Del artiklen med dine venner