"Jeg er glad for og stolt. Det sikrer, at vores senfølgeklinik kan gå fra projektformat til drift med et blivende tilbud til kræftpatienter i Region Midtjylland og som et specialiseret referencecenter for resten af landet,” siger professor og overlæge Peter Christensen. Foto: Jesper Balleby

Senfølge-klinik i Aarhus overlever

På Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne jubler klinikkens leder Peter Christensen. Klinikken stod til at lukke ved årets udgang, men overlever nu og kan se frem til en fast bevilling i årene fremover.

Aarhus Universitetshospitals (AUH) Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne åbnede i 2018 som den første af sin slags i Danmark. Den blev til efter en treårig bevilling fra Region Midtjylland på ti millioner, som senere blev forlænget til 2022 med et indskud fra AUH.

Pengene ville altså slippe op til nytår, og regionen risikerede at miste sin førerposition inden for håndtering af senfølger efter kræft, har Peter Christensen været fremme og advare om. Han sagde tidligere på året:

”Får vi ingen driftsmidler efter 2022 er der to mulige scenarier: Enten har vi intet behandlingstilbud, eller også skal den meraktivitet, vi hidtil har fået finansieret af regionen, indarbejdes i de eksisterende budgetter. Det vil sige, at vi skal tage penge fra funktioner, som i forvejen er svært udfordrede af udrednings- og behandlingsretten og de i forvejen pressede budgetter på AUH.”

Peter Christensen er derfor begejstret for, at de midtjyske politikere som del af budgetaftalen for 2023 er enige om at bevilge to millioner kroner om året til fortsat drift af Klinik for senfølger efter kræft i bækkenorganerne.

"Jeg er glad for og stolt. Det sikrer, at vores senfølgeklinik kan gå fra projektformat til drift med et blivende tilbud til kræftpatienter i Region Midtjylland og som et specialiseret referencecenter for resten af landet," siger han. 

Men selv om han er glad for, at klinikken kan fortsætte, så beklager han, at bevillingen er begrænset til at handle om senfølger efter kræft i bækkenorganerne.

"Driftsmidlerne til senfølger efter andre kræftformer er ikke på budgettet i Region Midtjylland, og i de øvrige regioner er midlerne til senfølger få og spredt ud over alle kræftformer og de Multidisciplinære Cancer Grupper," siger han, ligesom han mener, at de forskellige Senfølgeklinikkers behandlingstilbud varierer en del.

Han efterlyser derfor en national, koordineret indsats overfor senfølger efter kræft. Indsatsen skal forankres i det specialiserede sundhedsvæsen, men de øvrige aktører i sundhedsvæsenet skal løbende inddrages. 

Peter Christensen leder også Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne - et af tre nationale forskningscentre for senfølger efter kræft, som Kræftens Bekæmpelse bevilgede penge til over en fem-årig periode i 2018. Organisationen har ingen planer om at finansiere centrene yderligere, så forskningscenteret har kun midler til 2023. 

Peter Christensen har forståelse for, at Kræftens Bekæmpelse ikke kan give forskningscentrene en varig bevilling.

”Vi har haft fem-seks år til at udvikle vores forskningsprofil, og vi har haft fordelen af at have en samlet forskningsindsats, som bør betyde, at vi står stærkt, når vi skal konkurrere om forskningsmidler. Der er dog det strategiske aspekt, at hvis Kræftens Bekæmpelse stopper finansieringen lige før, det virkelig begynder at blomstre, så risikerer de at tabe en strategisk forskningssatsning,” siger professoren.

Etableringen af senfølgerklinikken og forskningscentret på AUH har blandt andet resulteret i udrednings- og behandlingsalgoritmer af tarmdysfunktion, seksuel dysfunktion, vandladningsbesvær og smerter efter behandling af kræft i bækkenorganerne. Senest har erfaringerne resulteret i de første nationale kliniske retningslinjer for senfølger efter tarmkræft, som blev godkendt i januar 2022. 

 

Emner: senfølger

Del artiklen med dine venner