”I dag screener vi for blod i afføringen, hvilket kan skyldes mange forskellige sygdomme, og det medfører en del falsk positive resultater. Desuden er det en udfordring, at nogle borgere fravælger at deltage screeningen, fordi de ikke har lyst til at udføre afføringsprøven,” siger Aase Handberg.

Danske forskere vil udvikle nyt værktøj til tarmkræftscreening

En priktest kan potentielt erstatte afføringsprøven, hvis det lykkes forskere fra Aalborg at udvikle et nyt diagnostisk værktøj til tarmkræftscreening.

Aalborg Universitetshospital har bevilliget knap fire millioner kroner til etablering af en såkaldt ForskningsKUBE ved navn NGDx (Next Generation Diagnostics – Extracellular Vesicle-based Early Diagnosis of Tissue-specific Complications and Diseases).

Formålet med satsningen er at udvikle et diagnostisk værktøj, som ved hjælp af et par dråber blod skal kunne påvise tyktarmskræft. Forskergruppen ledes af professor Aase Handberg, som i flere år har forsket i de såkaldte ekstracellulære vesikler, der er udgangspunktet for screeningsværktøjet.

”Ekstracellulære vesikler er afsnøringer, som alle vores celler producerer og sender ud i blodet og andre væsker i kroppen. Funktionen er at sende information fra én celle til en anden, men vi vil benytte vesiklerne som biomarkører. Vesiklerne kan betragtes som små biopsier fra den celle, de kommer fra. De indeholder overflademarkører, som fortæller noget om cellen og dens tilstand,” forklarer Aase Handberg.

Tarmkræftscreeningen er mangelfuld

Tarmkræftscreening blev indført i Danmark i 2014, og i løbet af fire år blev alle personer mellem 50 og 74 år tilbudt screening første gang. Siden 2018 er aldersgruppen blevet tilbudt screening hvert andet år, men den nuværende model, hvor borgere inviteres til at indsende en afføringsprøve, er mangelfuld, mener Aase Handberg.

”I dag screener vi for blod i afføringen, hvilket kan skyldes mange forskellige sygdomme, og det medfører en del falsk positive resultater. Desuden er det en udfordring, at nogle borgere fravælger at deltage screeningen, fordi de ikke har lyst til at udføre afføringsprøven,” siger hun.

Det er ikke mindst på grund af disse mangler ved den nuværende model, at forskerne giver sig i kast med at udvikle et nyt screeningsværktøj. Projektet går i første omgang ud på at sammenligne blodprøver fra en rask population med prøver fra en tarmkræftpopulation. Ved hjælp af  litteraturen identificeres omtrent 100 potentielle biomarkører fra vesikeloverflader, hvoraf man vil udvælge et mindre panel af markører, som adskiller den syge fra den raske befolkning. Senere skal metoden valideres og afprøves i en anden population.

”Jeg er ret sikker på, at vi finder et mønster, som kan afsløre tarmkræft ved hjælp af en priktest, og jeg er overbevist om, at det vil være en mere retvisende test end afføringsprøven, fordi vi identificerer markører, som er direkte forbundet med canceren,” siger Aase Handberg.

Fra forskning til praksis

Midlerne til projektet udbetales over tre år og skal resultere i et færdigudviklet og valideret værktøj. Hvis projektet lykkes, skal der indgås et samarbejde med et firma, som kan sætte værktøjet i produktion og indhente godkendelser hos myndighederne.

”Den største udfordring bliver nok at få værktøjet godkendt, så det kan blive anerkendt som en diagnostisk test og ikke kun en forskningstest,” siger Aase Handberg.

Kan man ikke forestille sig, at priktesten også vil afskrække nogle borgere?

”Det er klart, at priktesten også kan være en udfordring for nogle, men det ved vi ikke. Problemet med den nuværende metode er ikke kun, at folk ikke bryder sig om at udføre afføringsprøven, men også at den giver for mange falske positive. Priktesten, som består i, at man prikker sig i fingeren og drypper et par dråber blod på et filtrerpapir og indsender det til laboratoriet, kan potentielt blive et mere retvisende alternativ til afføringsprøven,” siger Aase Handberg.

Sideløbende med tarmkræftscreeningsværktøjet vil forskerne udvikle en test, som ved hjælp af en blodprøve skal kunne afsløre risikoen for fedmekomplikationer som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

”Hvis vi kan udvikle og teste en sådan pipeline inden for de to områder, er det vores forventning, at man på sigt også vil kunne bruge samme metode til screening og diagnostik af andre sygdomme. Det vil betyde, at vi får mulighed for at opdage og behandle sygdomme tidligere og mere effektivt end det er muligt i dag.”

Emner: tarmkræft tarmkræftcreening

Del artiklen med dine venner