”Får vi ingen driftsmidler efter 2022 er der to mulige scenarier: Enten har vi intet behandlingstilbud, eller også skal den meraktivitet, vi hidtil har fået finansieret af regionen, indarbejdes i de eksisterende budgetter. Det vil sige, at vi skal tage penge fra funktioner, som i forvejen er svært udfordrede af udrednings- og behandlingsretten og de i forvejen pressede budgetter på AUH,” siger professor og overlæge Peter Christensen. Foto: Jesper Balleby

Behandlingen af senfølger efter kræft hænger i en tynd tråd i Region Midtjylland

Når året rinder ud, er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og der er ingen planer for, hvordan klinikken skal finansieres fremover. Regionen risikerer at miste sin førerposition inden for håndtering af senfølger efter kræft, advarer klinikkens leder Peter Christensen.

Den var den første af sin slags i Danmark, da den slog dørene op i 2018. Aarhus Universitetshospitals (AUH) Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne blev til efter en treårig bevilling fra Region Midtjylland på ti millioner, som senere blev forlænget til 2022 med et indskud fra AUH.

Samme år som klinikken blev oprettet, bevilligede Kræftens Bekæmpelse 10 mio. kroner over fem år til etablering af Nationalt Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne på AUH, men også forskningscentret lever på lånt tid. Bevillingen er forlænget til 2023 grundet covid-19-pandemien, men derefter er det uvist, hvor forskningsmidlerne skal komme fra.

Der er siden 2018 etableret klinikker for senfølger efter kræft i samtlige af landets regioner – Region Syddanmark har f.eks. oprettet fire i 2021 – men klinikken i Aarhus bliver potentielt den første, som må dreje nøglen om. I skrivende stund er det nemlig uklart, hvor driftsmidlerne skal komme fra.

”Får vi ingen driftsmidler efter 2022 er der to mulige scenarier: Enten har vi intet behandlingstilbud, eller også skal den meraktivitet, vi hidtil har fået finansieret af regionen, indarbejdes i de eksisterende budgetter. Det vil sige, at vi skal tage penge fra funktioner, som i forvejen er svært udfordrede af udrednings- og behandlingsretten og de i forvejen pressede budgetter på AUH,” siger professor og overlæge Peter Christensen fra Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital Skejby. Han leder også hospitalets Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenbundsorganerne og Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne.

Mislykket finansiering

Peter Christensen og hans team på AUH har ad flere omgange forsøgt at skaffe midler til at videreføre driften af senfølgerklinikken og forskningscentret. Et par uger før coronavirussen meldte sin ankomst i Danmark, var overlægen inviteret til møde med blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) og direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

”Vi havde en strategi om at forsøge at overbevise de centrale myndigheder om, at der var behov for en national strategi for håndtering af senfølger efter kræft. Under mødet var der en forventning i rummet om, at det godt kunne blive en strategisk satsning, men så kom covid-19 og løb med senfølgerdagsordenen, og siden har det ikke været muligt at løfte den på kræftområdet,” siger Peter Christensen.

Han og kollegerne har også forsøgt at overbevise Region Midtjylland om, at senfølgerklinikken er værd at satse på.

”Vi mener, vi har bygget noget unikt op i Aarhus, og håbede derfor på regional opbakning. Vi har ikke fået en klar melding fra regionen, men det tyder på, at holdningen er, at det er op til AUH at finde penge internt til at videreføre klinikken,” siger Peter Christensen, der undrer sig over den manglende vilje til at videreføre driften af en klinik, som regionen selv har taget initiativ til at etablere.

”Når vi viser, at vi kan få en strategisk satsning til at fungere i praksis, virker det besynderligt, at man ikke er interesseret i at videreføre driften af den satsning,” siger han.

Ingen planer om varig bevilling

Etableringen af senfølgerklinikken og forskningscentret på AUH har blandt andet resulteret i udrednings- og behandlingsalgoritmer af tarmdysfunktion, seksuel dysfunktion, vandladningsbesvær og smerter efter behandling af kræft i bækkenorganerne. Senest har erfaringerne resulteret i de første nationale kliniske retningslinjer for senfølger efter kolorektalkræft, som blev godkendt i januar 2022. Det er blandt andet resultatet af den forskning, der er udført med midler fra Kræftens Bekæmpelse.

I 2018 finansierede Kræftens Bekæmpelse etableringen af tre nationale forskningscentre for senfølger efter kræft over en femårig periode, men organisationen har ingen planer om at finansiere centrene yderligere. Det fortæller chef for Kvalitet & Udvikling Bo Andreassen Rix.

”Forskningscentret blev etableret med Knæk Cancer-midler, og forudsætningen har hele tiden været, at det var et engangsbeløb. Tanken har været, at centrene skulle etablere sig og få en kvalitet og gennemslagskraft, som gjorde dem i stand til selv at søge midler fremover,” siger han.

Bo Andreassen Rix afviser dog ikke, at der kan gives penge til udvalgte aktiviteter.

”Når vi nærmer os afslutningen af perioden, må vi se på, om der er aktiviteter, som vi skal være med til at understøtte økonomisk eller på anden vis. Der vil blive foretaget en ekstern evaluering af, hvor langt centrene er nået,” siger han.

Peter Christensen har forståelse for, at Kræftens Bekæmpelse ikke kan give forskningscentrene en varig bevilling.

”Vi har haft fem-seks år til at udvikle vores forskningsprofil, og vi har haft fordelen af at have en samlet forskningsindsats, som bør betyde, at vi står stærkt, når vi skal konkurrere om forskningsmidler. Der er dog det strategiske aspekt, at hvis Kræftens Bekæmpelse stopper finansieringen lige før, det virkelig begynder at blomstre, så risikerer de at tabe en strategisk forskningssatsning,” siger professoren.

Politiker vil tage sagen op

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Onkologisk Tidsskrift har spurgt det nyvalgte medlem af regionsrådet og formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Purnima Erichsen (Kons.), om regionens planer for senfølgerklinikken, som regionen som bekendt etablerede i 2018.

”Jeg kan godt forstå Peter Christensen bekymring. Der er flere og flere patienter, som kommer igennem kræftforløb og får senfølger, og de skal have den rette hjælp. Derfor skal vi selvfølgelig se på, hvad vi kan gøre for at sørge for, at der også er et behandlingstilbud i Region Midtjylland fremover,” siger Purnima Erichsen, der er uddannet speciallæge og afdelingslæge på AUH.

Den nyudnævnte formand for hospitalsudvalget har den generelle holdning, at man kommunalt, regionalt og nationalt skal blive bedre til at videreføre velfungerende satsninger.

”Det er meget klassisk, at det er nemmere at skaffe penge til etablering af noget nyt og spændende end at skaffe midler til driften. Min holdning er, at hvis man har noget, som fungerer godt, så er man også nødt til at sikre, at det fortsætter,” siger Purnima Erichsen.

Region Syddanmarks fire klinikker for senfølger efter kræft er fra politisk side indført som tidsubegrænsede tilbud. Purnima Erichsen udelukker ikke, at man i Region Midtjylland vil finde inspiration i det syddanske, men hun vil ikke udstikke garantier.

”Jeg vil i første omgang spørge forvaltningen om, hvilke muligheder vi har og hvad der er blevet drøftet tidligere. Derudover vil jeg gerne i dialog med AUH, som jo har undergået sparerunder og haft nogle udfordringer. Det er måske nogle ting, som vi skal tage ansvar for i regionen, så de ikke ligger hos hospitalerne,” siger hun.

”Jeg er åben for at tage dialogen med de relevante parter for at finde en mere holdbar løsning. Vi vil se flere og flere patienter med senfølger efter kræft, i takt med at behandlingen forbedres, og det er naturligt, at regionerne ser på, om vi kan gøre noget for at imødekomme patienternes, de pårørendes og fagfolkenes behov.”

Peter Christensen glæder sig over udsigten til en dialog med regionen om senfølgerklinikkens fremtid.

”Det er så vigtigt for patienter, der lever med senfølger efter kræft, at der fortsat er et kvalificeret udrednings- og behandlingstilbud, så en dialog om en bæredygtig model for senfølgeklinikkens fremtid er mere en velkommen – og på høje tid.”

 

 

Relaterede artikler

Emner: senfølger

Del artiklen med dine venner