”Der har været kæmpestor interesse for at deltage fra alle, både borgere, pårørende, fagpersoner og andre – det har været helt fantastisk, at folk har været så interesserede og engagerede. De er blevet inddraget helt fra begyndelsen," siger Marlene Øhrberg Krag.

Kræftramte og deres pårørende har været med til at lave Københavns nye kræfthandleplan

Ud over fagpersoner og interessenter har man aktivt inddraget kræftramte borgere og deres pårørende i udarbejdelse af Københavns Kommunes nye kræfthandleplan, som forventes offentliggjort til august.

Det er vigtigt, mener centerchef Marlene Øhrberg Krag, Center for Kræft og Sundhed, som påpeger flere punkter, hvor kræftramte københavnere mener, man skal sætte yderligere ind.

Kræftramte københavnere og pårørende er en central del af arbejdet frem mod lanceringen af den nye kræfthandleplan 2022-2025. Handleplanen skal bidrage til, at københavnere, som er berørt af kræft, oplever den bedst mulige livskvalitet under hele kræftforløbet og får den støtte og hjælp, de har brug for, både under og efter et kræftforløb.

”Der har været kæmpestor interesse for at deltage fra alle, både borgere, pårørende, fagpersoner og andre – det har været helt fantastisk, at folk har været så interesserede og engagerede. De er blevet inddraget helt fra begyndelsen, fordi borgerinddragelse i det hele taget er et fokusområde i Københavns Kommune.”

Sådan fortæller centerchef og speciallæge Marlene Øhrberg Krag fra Center for Kræft og Sundhed, som er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse. Udkastet til handleplanen er nu så langt, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal have den til politisk behandling. Det ser Marlene Øhrberg Krag frem til, da kræfthandleplanen forventes at bidrage til at fastholde livskvaliteten hos københavnere med kræft og deres pårørende i hovedstaden de kommende år. 

Ifølge Center for Kræft og Sundhed er der nemlig flere og flere, som får diagnosticeret en kræftsygdom, og samtidig er kræft i stigende omfang en sygdom, man overlever eller lever med i mange år. Antallet af borgere med kræft er derfor stigende og forventes at fortsætte med at stige i fremtiden. Samtidig er kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark, hvor tre ud af ti dødsfald skyldes kræft. 

En anderledes arbejdsmetode til en bred deltagerkreds

Arbejdet med handleplanen har indtil nu blandt andet omfattet en række indledende møder og en stor workshop, hvor man, som noget nyt, brugte den såkaldte ”Idea Factory-metode:

”Det været en utrolig inspirerende proces, hvor vi på en samarbejdende workshop med deltagelse af omkring 90 borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere og fagfolk helt fra bunden – uden skriftlige oplæg – fik input til de områder, som både fylder meget på kræftområdet og har relevans i kommunalt regi. Det er på den baggrund vi har udarbejdet handleplanen. Efter den indledende workshop afholdt vi også en række mini-workshops med blandt andet borgere og pårørende, hvor de samlet blev inviteret til at kommen med yderligere input til resultatet fra workshoppen,” forklarer Marlene Øhrberg Krag.

Handleplanen indeholder fire emner med konkrete forslag til initiativer indenfor 1) Livskvalitet og hverdagsliv, 2) Lighed i sundhed, 3) Sammenhæng og koordinering samt 4) Viden og kompetencer.

Støtte og hjælp til at navigere

De fire emner afspejler i høj grad borgernes perspektiv på både sygdomsforløb, rehabilitering og palliation. Netop dét, mener Marlene Øhrberg Krag, er afgørende og udpeger et illustrativt eksempel: 

”Jeg kan især pege på et område, hvor borgerne efterlyser en større indsats, og det er i forhold til at opnå øget støtte og hjælp til at navigere i sundhedsvæsnet. Helt konkret betyder det, at vi skal blive langt bedre til at hjælpe med at skabe tryghed på tværs. Når man er syg, er man ligeglad med, hvem der har ansvaret for hvad. Det vigtige er, at der er en tydelig sammenhæng, lige fra den praktiserende læge, videre til udredning og behandling på sygehusene og til sidst, der hvor kommunen kommer ind, til rehabilitering og eventuel palliation. Her er kommunikationen på tværs og koordineringen mellem de forskellige afdelinger afgørende.” 

Et andet område, som kom fra borgerne på workshoppen, var lidt af en øjenåbner for Marlene Øhrberg Krag: 

” Vi er blevet bekræftet i mange antagelser, vi havde i forvejen. Alligevel blev jeg overrasket over, at rejsen fra syg til rask er mere kompliceret, end man tror. Selvom man er erklæret rask, oplever mange at skulle redefinere sig selv, da ens liv kan se anderledes ud, end før kræftsygdommen. Derfor skal vi have fokus på det hele menneske, når man skal tilbage til jobbet og det almindelige hverdagsliv. Her kan vi hjælpe med at bygge bro til arbejdsmarkedet og skabe viden om, at man ikke nødvendigvis kommer tilbage på arbejdet, som man var før sygdomsforløbet. Der er en opgave med at vejlede om forskellige tilbud, så det er nemmere at komme videre i sin nye virkelighed efter et kræftforløb, forklarer Marlene Øhrberg Krag og tilføjer:

”Som en af deltagerne på workshoppen sagde om sit sygdomsforløb, så drejer det sig ikke kun om at overleve, men også om at leve, med alt, hvad det indebærer, job, erhvervsevne, familie, alt.”

Et andet område, som også kommer til at fylde i handlingsplanen, er afhjælpning eller mestring af senfølger, som kan vise sig i form af for eksempel smerter, hukommelsesbesvær eller bevægelsesindskrænkning:

”Når man kigger på Kræften Bekæmpelses Barometerundersøgelse, så er det omkring en tredjedel af de kræftramte, som siger, at de har behov for hjælp til senfølger. Senfølger kan opstå måneder og år efter, at man er erklæret rask.  Her efterspørger borgerne opfølgning efter, at deres forløb er afsluttet og mere information om, at der kan opstå senfølger, og hvor man i så fald kan gå hen og få hjælp, selvom man egentlig har afsluttet sin behandling,” siger Marlene Øhrberg Krag. 

Større fokus på at bekæmpe ulighed i kræftoverlevelse

Endelig vil handleplanen også fokusere på at skabe større lighed i sundhed, hvilket der, ifølge den nyeste årsrapport fra Kræftens Bekæmpelse, er et stort behov for (se faktaboksen): 

”Forebyggelse af ulighed et særligt fokusområde i handleplanen i forhold til borgere, som har brug for støtte, men i mindre grad end andre bruger vores tilbud som samtaler, fysisk aktivitet, gruppeforløb eller kurser (Vores tilbud | Center for Kræft og Sundhed (kk.dk)). Det kan også være i forhold til borgere, som oplever, at kræft ikke er det største problem i deres liv, men hvor økonomiske og/eller familiære problemer helt overskygger sygdommen, fordi man bliver nødt til at fokusere på andre end sig selv. Det drejer sig både om vores kommunikation til disse grupper af borgere og om alternative muligheder for at støtte op, for eksempel ved hjemmebesøg og telefonkonsultation,” siger Marlene Øhrberg Krag.

Hvad angår de vigtigste vidensbaserede, faglige elementer i kræfthandleplanen, så er der et fokus på områder, hvor der er mangel på forskning og data:

”Overordnet set, må vi konstatere, at der er en del områder indenfor rehabilitering, hvor vi mangler forskning og evidens. Så hvordan får vi mere viden? Det gør vi blandt andet ved at styrke samarbejdet med forskningsinstitutionerne. Men en ting er forskning, noget andet er i det hele taget at have et tilgængeligt datagrundlag, der kan sættes i system på det overordnede plan, ikke mindst på det kommunale område, som baggrund for det vi laver. Så nu og her handler det om, hvordan vi sikrer data og samarbejdet med forskningsinstitutioner om at omsætte data til viden,” siger Marlene Øhrberg Krag.  

Del artiklen med dine venner