"Det ville være optimalt, hvis vi kunne holde alle ikke-onkologiske speciallæger opdaterede på den hurtige udvikling i onkologien, så vi ikke sår unødige bekymringer,” siger Marco Donia.

Forskere: Praktiserende læger har ofte ringe kendskab til overlevelsesrater

ESMO: Få ikke-onkologiske speciallæger kender til prognoserne for de enkelte kræftformer og behandlinger, hvilket kan betyde, at de ikke kan informere bekymrede patienter korrekt. 

Det indikerer en spørgeskemaundersøgelse præsenteret på den europæiske kongres for onkologer (kræftlæger) ESMO 2021.

Forskerne bag abstraktet fortæller i en pressemeddelelse fra ESMO 2021, at målet var at undersøge, hvor vidt andre speciallæger er i stand til at imødekomme spørgsmål om prognoser fra bekymrede kræftpatienter. 

”Andre specialister, herunder almenpraktiserende læger, har ofte den første kontakt med patienten, specielt når patienten er i chok pga. kræftdiagnosen. Patienterne vil gerne have oplysninger om betydning i forhold til deres fremtid hurtigst muligt. Derfor ville det være optimalt, hvis vi kunne holde alle ikke-onkologiske speciallæger opdaterede på den hurtige udvikling i onkologien, så vi ikke sår unødige bekymringer,” skriver Marco Donia i en e-mail. Han er klinisk lektor og afdelingslæge på Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital. 

I undersøgelsen indgik 301 ikke-onkologiske læger og 46 medicinske og stråleterapi-onkologer fra Irland. Her blev de bedt om at vurdere patienters femårige overlevelsesrate for 12 af de mest almindelige tumortyper på tværs af alle sygdomsstadier, samt for seks kliniske scenarier med en defineret kræft type, stadium og patientkarakteristika såsom alder.

Deres svar blev derefter sammenlignet med de seneste overlevelsestal fra National Cancer Registry of Ireland (NCRI). 

Resultatet viste, at ikke-onkologer ramte forkert i alle tilfælde undtagen ved to kræftformer og var mere pessimistiske i forhold til prognose end onkologer.

“Disse resultater er i tråd med, hvad vi havde forventet, fordi de fleste lægers viden om onkologi går tilbage til den uddannelse, de har modtaget i løbet af deres uddannelsesår, så deres opfattelse af kræftprognose vil sandsynligvis halte bagefter de store overlevelsesgevinster, der er opnået i de seneste år forbi," udtaler medforsker til studiet Conleth Murphy, onkolog ved Bon Secours Hospital Cork, Ireland.

"Det er ikke overraskende, at læger uden for onkologi ville klare sig endnu dårligere, og det er ikke helt realistisk for os at forvente, at praktiserende læger, der beskæftiger sig med hundredvis af forskellige sygdomme, vil følge med i alle aspekter af et hurtigt skiftende onkologisk landskab." 

Men heller ikke onkologerne, der deltog i studiet, var specielt præcise i at angive prognose og fik kun fire ud 12 kræftformer korrekt.

Marco Donia uddyber: 

”Onkologi er et høj-specialiseret felt med mange forskellige stadieinddelinger og undergrupper af patienter og et højt antal prognoser. En læge, der arbejder med modermærkekræft, ville ikke nødvendigvis kende overlevelsesraten for forskellige typer og stadier af brystkræft.”

Det kan være svært at følge med i behandlingsudviklingen

En af årsagerne til, at det kan være svært for andre læger at følge med og give korrekte prognoser skyldes de mange nye avancerede behandlinger, særligt immunterapi, som i nogle tilfælde - men ikke alle – kan have en stor livsforlængende effekt, vurderer Marco Donia. 

”Vi opdaterer andre specialer gennem både kurser og publikationer, men i de seneste år har udviklingen været så hurtig, at andre specialer kan have en reel udfordring at følge med,” mener han. 

Alene i september afholdes et seminar i håndtering af bivirkninger ved immunterapi, der består af autoimmune reaktioner, som kan opstå i alle organer og systemer.

”Immunterapi er ’wonder drugs’, der giver mulighed for langvarig effekt i flere typer solide tumorer, og nogle gange, helbredelse, men der er signifikante udfordringer. For det første er det ikke alle patienter, som får effekt. Det kommer an på diagnosen, men i de fleste tumorer er det under 30 procent, som har effekt.”

”For det andet kan immunterapi være forbundet med svære og uforudsigelige bivirkninger,” siger Marco Donia, der pointerer, at han også oplever, at der er et rigtigt godt samarbejde mellem afdelinger i det danske sundhedsvæsen. 

På Herlev og Gentofte Hospital blev der for nylig etableret en ’Immuntox-klinik’, som er en særlig specialiseret enhed for behandling af bivirkninger fra immunterapi, der samarbejder med flere andre afdelinger.

 

Del artiklen med dine venner