“Håbet er, at man kan behandle kræfttyper, der er svære at behandle. For eksempel glioblastom, som i dag har meget dystre prognoser,” siger Jesper Nylandsted.

Danske forskere hæmmer afgørende mekanisme for kræftcellers overlevelse

Dosering af den organiske forbindelse phenothiazin hæmmer kræftcellers reparationsmekanisme og gør dem sårbare over for målrettet behandling.

Det fremgår af et nyt dansk studie, der for nyligt er udgivet i Journal of Biological Chemistry.

Ved at bruge særlige typer af phenothiaziner - en lægemiddelklasse, der blandt andet bruges til behandling af skizofreni og allergi - kan man hæmme den mekanisme, der reparerer kræftcellernes plasmamembran. Dermed bliver cellerne meget sårbare over for skade, hvilket kan udnyttes med målrettet behandling.

Efter at have givet nogle af kræftcellerne et phenothiazin, beskadigede forskerne deres plasmamembran med enten et rensemiddel, varmebehandling eller højintensitetsfokuseret ultralyd (HIFU). De celler, der ikke havde fået phenothiazinet reparerede deres cellemembran i løbet af 20-30 sekunder, hvorimod de, der havde fået phenothiazin, ikke gjorde.

Kræftceller er afhængige af annexiner

Kræftceller har et højere aktivitetsniveau og stofskifte end “normale” celler. Derudover skal de, når de spreder sig, presse sig igennem den ekstracellulære matrix. Derfor er de bedre til - og mere afhængige af - at kunne reparere cellemembranen ved skade. Det kommer til udtryk ved en større forekomst af reparationsproteinet annexin.

“Kræftcellerne gør brug af annexiner til at reparere skader i membranen,” forklarer Jesper Nylandsted, som er en af forskerne bag projektet.

“Vi fandt ud af, at annexinerne udover at lime membrankanterne sammen omkring hullerne, også bøjer dem.”

Og det er netop evnen til at bøje membranerne, som de anvendte phenothiaziner i forsøget går ind og påvirker.

Det er særligt phenothiazin-derivatet trifluoperazin - som i dag anvendes som antipsykotika - der har vist sig at være effektivt. Det gør plasmamembranen tyndere og mere flydende, hvilket altså hæmmer cellereparationen.

“Tidligere forsøg har vist, at nogle derivater af phenothiaziner kunne hæmme annexiners evne til at aggregere lipider in vitro,” siger Nylandsted om baggrunden for studiet.

"Derfor tog vi fat i disse stoffer for at undersøge, om de kunne hæmme den annexin-drevne membranreparation i kræftceller.”

Kan måske bruges mod vanskelige kræfttyper 

Effekten rammer dog også raske celler, så tanken er, at det på sigt kan indgå som led i en målrettet behandling, hvor man injicerer et phenotiazin og derefter behandler med enten højintensitetsfokuseret ultralyd (HIFU), varmebehandling eller andet for at ramme tumorer, der vanskeligt lader sig behandle - eksempelvis i hjernen.

“Håbet er, at man kan behandle kræfttyper, der er svære at behandle. For eksempel glioblastom, som i dag har meget dystre prognoser,” siger Nylandsted.

Kan ikke udvikle resistens

“Det gode ved denne måde at behandle på er, at cellerne ikke kan udvikle resistens, fordi man går ind og påvirker dem mekanisk,” fortæller Jesper Nylandsted.

“Hvis de skal gardere sig mod phenotiazinens effekt, skal de ændre grundlæggende i den måde, de fungerer på.”

Jesper Nylandsted håber på, at studiet kan bane vejen for en ny måde at ramme kræftceller på som er en kombinationsbehandling af reparationshæmmeren og en ikke-invasiv behandling. I første omgang skal behandlingen dog testes i en mere klinisk setting såsom i hjernetumorer i mus.

 

Del artiklen med dine venner