Helga Gulisano sætter pumpen ind på den første patient.

Nyt i Norden: Terminale kræftpatienter kan få hjælp til at klare smerterne

På Aalborg Universitetshospital fik den første terminale kræftpatient i Norden 30. august indsat en pumpe, der skal sørge for bedre smertedækning uden bivirkninger. Med den nye metode kan lægerne gøre patienternes sidste tid bedre.

Det var ledende overlæge Helga Gulisano fra Neurokirurgisk Afdeling, som indsatte en pumpe og et kateter under huden på en terminal kræftpatient, så han nemt og bedre kan få smertestillende medicin via spinalrummet ved rygmarven.
 
Normalt bliver palliative kræftpatienter smertedækket med medicin i pilleform, men det er ikke altid, man kan opnå en tilfredsstillende smertebehandling – ligesom der ofte kan være for mange bivirkninger.

Pumpen indsættes under huden og forbindes med et kateter. Herfra er det nemt at dispensere den smertestillende medicin via spinalrummet ved rygmarven.

"Det er en stor hjælp til kræftpatienter, der ofte har store smerter efter stråleterapi, kemobehandling eller spredning af selve kræftsygdommen," siger ledende overlæge Helga Gulisano fra Neurokirurgisk Afdeling, der har taget initiativ til at påbegynde behandlingen til terminale kræftpatienter sammen med hospitalets Team for Lindrende Behandling.

"Fordelen ved at gøre det på denne nye måde er, at vi kan ramme meget præcist med smertedækningen. Det betyder, at vi kan nøjes med små doser. Samtidig er der stort set ingen bivirkninger og meget lille infektionsrisiko med det lukkede system," fortæller overlæge Klaus Jakobsen fra Team for Lindrende Behandling i Farsø.

Efter indgrebet kommer patienterne tilbage til Team for Lindrende Behandling, hvor man sørger for at regulere den nye medicin og trappe ud af den gamle.

Metoden med en intern pumpe kommer oprindeligt fra USA og anvendes også i Sydeuropa. Indtil nu har den i Danmark kun været anvendt på spastiske patienter og patienter med kroniske smerter.

"Vi hører fra vores Tværfaglige Smerteteam, at patienter kommer og siger, at ”de har fået deres liv tilbage”, efter de har fået pumpen indsat. Det forventer vi også vil være tilfældet her, så vi kan gøre de terminale patienters sidste tid mere komfortabel og stabil," siger Klaus Jakobsen.

For at være kandidater til den nye smertebehandling, skal de terminale kræftpatienter have en forventet levetid på mindst seks måneder og være kognitivt intakte, dvs. ikke præget af metastaser i hjernen – så de kan tage informeret stilling til behandlingen.

Samarbejdet mellem Neurokirurgisk Afdeling og Team for Lindrende Behandling forventes at komme fem-syv patienter til gode årligt. Men ledende overlæge Helga Gulisano er åben over for, hvis andre regioner ønsker at prøve den nye behandling også.

"Jeg er jo bare håndværkeren, der sørger for at indsætte kateter og pumpe, så hvis palliative afsnit i andre regioner har lyst til at etablere et samarbejde, som det vi har lavet her i Aalborg, så er jeg klar," siger hun.

Del artiklen med dine venner