De fleste patienter med hæmatologisk kræft og patienter med solide tumorer, der er blevet behandlet med kemoterapi i vaccinationsperioden, bør blive prioriteret til et tredje stik, vurderer professor Henrik Ditzel.

Covid19-vacciner mister deres effekt hos visse kræftpatienter efter tre måneder

En del kræftpatienter med solide tumorer og hæmatologisk kræft, såsom blodkræft, er muligvis ikke beskyttet mod covid-19 tre måneder efter vaccination.

Det viser et dansk studie publiceret i tidsskriftet Cancer Cell.

Bl.a. på baggrund af det nye danske studie kommer Sundhedsstyrelsen med nye vaccinationsanbefalinger til kræftpatienter i slutningen af ugen. Her er forventningen, at styrelsen vil anbefale, at bestemte grupper af kræftpatienter prioriteres til et tredje vaccinestik med én af de to godkendte RNA-vacciner fra Moderna eller Pfizer.

I så fald bør det være størstedelen af patienter med hæmatologisk kræft og patienter med solide tumorer, der er blevet behandlet med kemoterapi i vaccinationsperioden, der skal prioriteres, vurderer professor Henrik Ditzel, som er hovedforfatter til det nye studie.

”Disse patienter har enten en ringere respons på vaccinerne eller ingen respons overhovedet målt på antistoffer og T-celle aktivitet,” siger Henrik Ditzel, professor ved Syddansk Universitet og overlæge i onkologi ved Odense Universitetshospital. 

Kun lige over halvdelen har antistoffer

Det danske forskerhold valgte at inkludere netop de to kræftgrupper med solide tumorer og hæmatologisk kræft i studiet pga. deres sårbarhed overfor covid-19, og fordi kræftbehandlingen ofte er immunundertrykkende. 

Studiet viser, at især patienter med hæmatologisk kræft ikke danner antistoffer nok til at være såkaldt seropositiv og dermed godt beskyttet mod covid-19. Tre måneder efter andet vaccinestik er det kun lige over halvdelen (53 procent) af de 323 patienter med hæmatologisk kræft i studiet, som stadig har nok antistoffer til at være seropositiv. En tidligere blodprøve taget cirka to måneder forinden viser, at tallet var på 66 procent 36 dage efter anden vaccinationsdosis. 

”Visse former for hæmatologisk kræft kan i sig selv forringe patienternes immunrespons. Dertil kommer, at hæmatologisk kræft ofte behandles med lægemidler målrettet immunceller (i lymfekirtler eller blodet, red.), hvad også gør, at man har en ringere respons på vaccinerne,” siger Henrik Ditzel. 

Kemoterapi mod solid kræft koblet med lavt niveau af antistoffer

For patienter med solide kræftformer er det helt op til 86 procent (ud af i alt 201 personer), der fortsat er seropositive efter tre måneder og dermed beskyttet. Hvilket er meget glædeligt, siger Henrik Ditzel. Men omtrent 14 procent af kræftpatienter med solide tumorer er ikke seropositive for covid-19 efter tre måneder. Det en betragtelig andel, og andelen bliver kun større, når man kigger isoleret på patienter behandlet med kemoterapi, forklarer Henrik Ditzel. 

”Vores analyse viser, at det i høj grad er patienter med solide kræftformer behandlet med kemoterapi under vaccinationsperioden, som er seronegative,” siger Henrik Ditzel.

Næsten alle seronegative patienter med solide kræftformer i studiet havde fået kemoterapi i vaccinationsperioden. Kun fire af de seronegative patienter med solide tumorer havde ikke fået kemoterapi. 

”Det betyder, at Sundhedsstyrelsen kan bruge resultaterne til at lave anbefalinger om, at denne gruppe patienter bør prioriteres til en tredje dosis – og så skal det helst være, når de ikke er under behandling med kemoterapi,” siger Henrik Ditzel, som også understreger, at andre behandlinger som stråleterapi og immunterapi ikke var forbundet med ringere vaccinerespons.

Resultatet er med lidt usikkerhed

Den danske undersøgelse er dog ikke uden svaghed, for studiet har ikke inkluderet målinger af raske vaccineret som sammenligningsgrundlag, og spørgsmålet er, hvorvidt niveauet af antistoffer ændrer sig på lignende måde hos raske. 

”Det er rigtigt, at vi ikke kan sammenligne med, hvad der sker i den raske befolkning. Men andre studier på raske vaccinerede viser, at antallet af seropositive er højt og holder ved i en længere periode,” siger Henrik Ditzel.

Studie er med til at aflive T-celledebat

Studiet peger desuden på, at T-celler ikke ser ud til at overtage rollen fra antistofferne, som har været debatteret blandt forskere, fortæller Henrik Ditzel. 

”Nogle har spekuleret, om et lavt niveau af antistoffer ikke var ensbetydende med ringere beskyttelse mod covid-19, idet T-celler i de tilfælde vil kunne nedkæmpe infektionen. Her peger vores studie på, at T-celle-reaktiviteten følger niveauet af antistoffer,” siger Henrik Ditzel. ”Det vil sige, at hvis man har et lavt antistofniveau mod SARS-CoV-2, så har man også en ringe T-cellereaktivitet her mod SARS-CoV-2.  Der var dog en fjerdedel med lavt antistofniveau mod SARS-CoV-2, som havde målbart T-celle aktivitet mod SARS-CoV-2.” siger Henrik Ditzel. 

 

Bagom det nye studie

Resultatet for patienter med solide tumorer var i begyndelsen positivt. 36 dage efter anden dosis havde 93 procent dannet nok antistoffer til at være seropositive, mens to procent ingen påviselige antistoffer havde, og fem procent udviste grænseværdier.

For gruppen af ​​patienter med hæmatologisk kræft var resultatet dog ikke så betryggende. Her var det kun:

  • 66 procent, som var seropositive efter 36 dage
  • 23 procent havde ingen målbare antistoffer
  • 10 procent udviste grænseværdier

Efter tre måneder viste blodprøverne for begge kræftgrupper, at mange af patienterne ikke længere var seropositive for antistoffer mod covid-19.

  • For patienter med solid cancer blev der observeret et fald fra 93 procent til 86 procent i seropositivitet.
  • For patienter med hæmatologisk kræft blev der observeret et fald fra 66 procent til 53 procent.

I alt overgik 10 procent af dem, som oprindeligt var seropositive til at være seronegative ved de tre måneder. Fem af dem havde solide tumorer og 19 havde hæmatologisk kræft. Derudover havde 24 procent af dem, der oprindeligt udviste grænseværdier (otte patienter), ingen målbare antistoffer i tre-måneders prøverne. 

Patienterne, der indgik i studiet

De fleste patienter med hæmatologisk kræft var diagnosticeret med enten kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) eller lille lymfocytisk lymfom (SLL) (37 procent) og myelomatose (32 procent). 

Størstedelen af ​​patienter med solide tumorer havde en aktiv kræft (dvs. de var i helbredende eller palliativ behandling) på tidspunktet for deres første vaccinationsdosis, inklusive 29 procent med progressiv sygdom, mens 41 procent havde kræft i tilbagegang, altså remission med fuldstændig eller delvis respons. 

Af patienterne med hæmatologisk kræft havde kun tre procent progressiv sygdom, mens 51 procent var i remission. Alle patienter med solid kræft var i aktiv kræftbehandling. Blandt patienter med hæmatologisk kræft var 39 procent i aktiv kræftbehandling, hvor den mest udbredte behandling var kemoterapi og anti-CD20 eller anti-CD38 antistofterapier, og 17 procent havde modtaget stamcelletransplantationer.

Emner: corona coronavaccine

Del artiklen med dine venner