”Rapporten giver et billede af, at vi er i mål eller næsten i mål på de overordnede mål, og at mange af initiativerne er godt i gang. Men spørgsmålet er, om det stemmer overens med virkeligheden, fordi det er et stykke embedsarbejde og ikke noget, man har sat uafhængige forskere til at lave,” siger Jes Søgaard.

Professor: Vi mangler dokumentation for Kræftplan IVs effekt

Det er ikke til at se, om initiativerne i Kræftplan IV har den planlagte effekt, fordi der ikke er dokumentation for, hvordan det går med implementeringen. Sådan lyder professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaards vurdering af en status på Kræftplan IV, som Sundheds- og Ældreministeriet

”Rapporten giver et billede af, at vi er i mål eller næsten i mål på de overordnede mål, og at mange af initiativerne er godt i gang. Men spørgsmålet er, om det stemmer overens med virkeligheden, fordi det er et stykke embedsarbejde og ikke noget, man har sat uafhængige forskere til at lave,” siger Jes Søgaard og fortsætter:

”Det er ikke nødvendigvis en kritik af rapporten, men Sundheds- og Ældreministeriet vil uundgåeligt sige, at glasset er halvt fuldt og ikke halvt tomt. Jeg savner data for, at det rent faktisk går så godt, som de skriver.”

Kræftens Bekæmpelses direktør Jesper Fisker er enig i, at evalueringen af Kræftplan IV mangler dokumentation.

”Man kunne godt have været mere firkantet med at beskrive vejen imod målet, så vi kan følge med i, om vi rent faktisk lever op til målsætningerne eller ej. Kræftplan IV kaldes Patienternes Kræftplan, og det gør det endnu mere vigtigt, at den bliver ført ud i livet. Jeg anerkender, at der er taget skridt på alle områder i planen, men det går ikke så hurtigt, som vi gerne ville have. Så vi så meget gerne, at der havde været nogle milepæle mod en opfyldelse af de mål, som ikke er opfyldt endnu,” siger Jesper Fisker.

Han efterlyser nogle nationale målepunkter og kvalitetsstandarder på de områder, som er nævnt i Kræftplan IV.

”Jeg tror – særligt i covid-lyset – at det vil kræve en helt særlig systematisk indsats at komme i mål med alle initiativerne i Kræftplan IV. Det vil indebære, at der bliver sat både ledelsesmæssig og politisk kraft bag,” siger Jesper Fisker.

Rehabiliteringen halter

Jes Søgaard nævner rehabilitering som et eksempel på et område, hvor der mangler dokumentation for indsatserne i Kræftplan IV. Der er blevet afsat i alt 135 mio. kr. i årene 2017-2020 og 50 mio. kr. årligt fra 2021 til den kommunale rehabiliteringsindsats og opdatering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation. Det skal medvirke til at opfylde Kræftplan IV’s målsætning om, at kræftrehabiliteringsindsatsen følger de faglige anbefalinger på området samt skabe en større kvalitet og ensartethed på tværs af de kommunale rehabiliteringstilbud og mere målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter.

 

 

 

 

 

 

Overordnet set konkluderer Sundheds- og Ældreministeriet om rehabiliteringsmålsætningen:

”Kommunerne arbejder videre med udvikling og styrkelse af rehabiliteringsindsatsen, og de afsatte midler til at understøtte den kommunale rehabilitering og senfølgeindsats, der tilføres kommunerne årligt, indgår i kommunernes samlede arbejde med fortsat at udvikle kræftrehabiliteringstilbud til borgerne, herunder udvikling af den faglige kvalitet.”

I statusrapporten oplistes en række kommunale rehabiliteringstilbud fra en kortlægning foretaget af REHPA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) i 2017. Af listen fremgår det, hvorvidt tilbuddet indgår som standard rehabiliteringstilbud i 96 af de danske kommuner eller ej, men ikke hvor mange borgere, som reelt får det tilbudt.

Jes Søgaard henviser til en undersøgelse, som YouGov har lavet for Medicinske Tidsskrifter. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun halvdelen af de 75 medlemmer af Patientforeningen Lungekræft, som har deltaget i undersøgelsen, oplever at have modtaget rehabiliteringstilbud fra kommunen.

”Det gør, at jeg bliver lidt tvivlsom for, om det, der står i statusrapporten, holder stik. Er det nu så godt på vej, som man giver indtryk af,” siger Jes Søgaard.

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2019, der belyser mere end 3.000 kræftpatienters behov og oplevelser cirka 2,5 år efter, de er blevet diagnosticeret med kræft, viser ligeledes, at der stadig er et stort behov for forbedringer af kræftpatienters opfølgnings- og rehabiliteringsforløb. Her svarer omkring to tredjedele, at de har haft et behov for rehabiliteringsindsats, men ikke fået det dækket.

”Det, synes jeg, er en overraskende stor del – og alt for mange. Nogle oplever, at det har negative konsekvenser for deres arbejdssituation, mens andre har svært ved at klare hverdagen på grund af fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har modtaget støtte til at klare,” siger Jesper Fisker.

Også de initiativer i Kræftplan IV, der handler om palliation – ikke mindst den basale palliation, som foregår uden for de specialiserede enheder – mangler der en udrulningsplan for, mener Jesper Fisker.

Svært at måle på PAL-målsætning

Både Jes Søgaard og Kræftens Bekæmpelse efterlyser også data for, hvordan det går med implementeringen af patientansvarlig læge (PAL). Målsætningen i Kræftplan IV er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge.

Implementering af PAL har været et politisk fokusområde for Kræftens Bekæmpelse i mange år, men det er svært at følge implementeringen regionalt, da det er op til de enkelte regioner, sygehuse og afdelinger, hvordan de implementerer PAL. Kræftens Bekæmpelse prøvede derfor at lave sin egen erfaringsopsamling på implementering af PAL i efteråret 2020 baseret på input fra medlemmerne af vores fem politiske regionsudvalg, nogle klinikere fra onkologiske afdelinger og dialog med nogle af organisationerne/parterne bag Hvidbogen for patientansvarlig læge.

Erfaringsopsamlingen viser, at implementeringen af PAL pt. er baseret på implementering af en PAL inden for teams/afdelinger, men at der ikke ses den proaktive PAL på tværs af afdelinger, sygehuse og multisygdom (som beskrevet i Hvidbogen) implementeret nogen steder. Herudover er patienter (og pårørende) ikke opmærksomme på, at de har/kan have en PAL, og hvordan PAL kan hjælpe dem gennem deres forløb. Det vil sige, at der mangler information og dialog, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

I Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2020, som blev offentliggjort kort tid efter statusnotatet for Kræftplan IV, indgår der et spørgsmål om, hvorvidt patienterne oplevede, at der var en læge, der tog ansvar for deres forløb. I en bilagstabel kan man finde de specifikke resultater for de enkelte onkologiske afdelinger, men fordi LUP’en ikke har diagnosekoder koblet til patienterne, og da der også ligger patienter med kræft på andre afdelinger end de onkologiske er det ikke det samlede billede, der tegner sig, ved at samle de onkologiske afdelinger, oplyser Center for Patientinddragelse.

Kræftens Bekæmpelse oplyser, at organisationen har en række forbehold i forhold til at kunne bruge spørgsmålet ’Oplevede du, at én læge tog et overordnet ansvar for dit samlede forløb af besøg/indlæggelser?’ fra LUP 2020 til at kunne følge implementering af PAL Patienterne udtrækkes f.eks. til undersøgelsen på baggrund af en enkelt kontakt med en specifik afdeling, og ikke på baggrund af et forløb. Og fordi man ikke kan koble med diagnoser, har Kræftens Bekæmpelse kun kunnet kigget på tallene fra onkologiske afdelinger. Her har organisationen beregnet andelen af planlagte ambulante patienter på de onkologiske afdelinger, der i høj grad eller meget høj grad oplever, at én læge tager et overordnet ansvar for deres samlede forløb, til 77 procent på landsplan (med en spredning fra 64 procent til 88 procent af patienterne på tværs af de onkologiske afdelinger).

Tavshed fra ministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker ikke at besvare kritikken vedrørende den manglende dokumentation for implementeringen af initiativerne i Kræftplan IV. Ministeriet henviser i en mail til Onkologisk Tidsskrift til følgende afsnit i statusnotatet:

”Der gøres opmærksom på, at det er en generel udfordring i Status på Kræftplan IV 2020, at der på grund af overgangen til LPR3 (Landspatientregistret, red.) ikke er udarbejdet LUP eller opgørelse over de Nationale Mål siden status på Kræftplan IV-2019. Derudover er NORDCAN-databasen heller ikke opdateret med data fra 2017 og frem. Endelig er den nationale sundhedsprofil og Skolebørnsundersøgelsen ikke opdateret. Dette har både betydning for målingerne på de 3 nationale målsætninger og for målingen af nogle af de konkrete initiativer. Der er derfor – hvor det er muligt – indsat beskrivelser af udviklingen i stedet.”

Ministeriet ønsker ikke at belyse, hvad der er årsagen til data-udfordringerne, og hvad der gøres for at løse problemet. Ligeledes vil ministeriet ikke svare på, hvorfor man ikke ventede med at udsende statusnotatet til, man havde inddraget data fra LUP 2020, som blev offentliggjort kort tid efter statussen.

Positivt med forbedret overlevelse

Status på Kræftplan IV 2020 er den sidste status på Kræftplan IV og bygger videre på de første tre statusser fra henholdsvis juni 2017, maj 2018 og oktober 2019. Rapporten er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Samlet set konkluderer rapporten, at alle initiativer i Kræftplan IV er igangsat, og at ”størstedelen af initiativerne forløber efter tidsplanen, flere initiativer er færdiggjort, mens enkelte initiativer er forsinkede.” Det vurderes, at der bliver taget hånd om udfordringer i de forsinkede initiativer, så intentioner og målsætninger understøttes bedst muligt.

Set fra et overordnet perspektiv hæfter Jes Søgaard sig ved, at Danmark endelig har nået en kræftoverlevelse, der er på højde med de andre nordiske lande.

”Det, synes jeg, er udtryk for, at vi virkelig har løftet kræftbehandlingen i Danmark. Det, at man kunne vise, at der var en væsentlig forskel, var medvirkende til, at man overhovedet startede kræftplanerne for 20-21 år siden. Den forskel er indhentet nu, og det er det mest positive i rapporten,” siger han.

Jesper Fisker er enig i, at det er positivt, at overlevelsen er øget, men synes stadig, der er mange områder, der ikke er i mål.

”Ministeriets konklusion er, at der er god fremdrift, og det er vi glade for. Der er dog nogle områder, hvor vi synes, at der er mere god fremdrift end andre områder, og også nogle områder, som vi tror, kommer til at kræve nogle ekstra initiativer, hvis vi skal nå i mål. Men vi anerkender, at på nogle af de store mål, som f.eks. kræftoverlevelsen, er vi på vej i den rigtige retning. Det er selvfølgelig meget positivt,” siger han.

I første omgang vil Kræftens Bekæmpelse fokusere på, at initiativerne i Kræftplan IV bliver implementeret. Skulle der komme en Kræftplan V forestiller Jesper Fisker sig, at den vil have fokus på noget af det, der foregår uden for sygehusene. Det gælder både i forhold til forebyggelse og palliation, rehabilitering og senfølger.

”Vi er blevet rigtig gode til at behandle, og det er også en af årsagerne til, at overlevelsestallene har udviklet sig mere positivt end i langt de fleste andre lande. Men vi mangler stadig noget i forebyggelsesdelen. Vi vurderer, at 40 procent af alle kræfttilfælde kan forebygges. Det kræver en kæmpestor forebyggende indsats, hvis vi skal gøre noget her. Tilsvarende kan det, der sker efter endt behandling, også blive meget bedre,” siger han.

 
Del artiklen med dine venner