"Det er bekymrende, at det ser ud til, at der inden for enkelte områder er færre henvisninger til kræftpakker for f.eks. lungekræft og brystkræft. Det skal undersøges nærmere,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Fald i kræftpakkeforløb under corona blev indhentet – men hvor positivt er det?

Selvom der var et drastisk fald i kræftdiagnoser og henvisninger til kræftpakkeforløb i foråret 2020, så indhentede sundhedsvæsenet det ’forsømte’ og nåede samme niveau som tidligere år, viser ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Spørgsmålet er dog, om kræftoverlevelsen alligevel vil være blevet forringet på grund af forsinkelsen.

Færre blev henvist til kræftpakkeforløb i andet kvartal 2020, men til gengæld var der en stigning i antal patienter henvist til pakkeforløb i anden halvdel af 2020, viser Sundhedsstyrelsens rapport. Det samlede antal patienter henvist til kræftpakkeforløb endte med ikke at være lavere for hele 2020 sammenlignet med tidligere år, konkluderer styrelsens arbejdsgruppe i rapporten. 

I en nyhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) udtrykker begejstring over, at sundhedsvæsenet har indhentet faldet i henvisninger, og det danske sundhedsvæsens evne til at præstere selv under en pandemi.  

Det ujævne forløb får dog Frede Olesen, adjungeret professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, til at frygte, at det på sigt vil kunne ses på kræftoverlevelsen.

”Det at vi nu har ligeså mange patienter i kræftpatienter i pakker som tidligere år, er ikke nødvendigvis så betryggende. De fleste patienter ender før eller siden i en kræftpakke, når det først står klart, at der er tale om kræft. Men man kunne frygte, at det diagnostiske hul på nogle måneder i foråret kan betyde, at dem, som bliver fundet senere, vil have et mere fremskredent kræftstadie,” siger Frede Olesen. 

Kræftens Bekæmpelse: Lungekræft og brystkræft halter stadig bagud

Også Kræftens Bekæmpelse er tilbageholdende med at kalde en succeshistorie, da forsinkelsen kan have betydning for kræftoverlevelsen. 

”Det er positivt, at antal udredningsforløb ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen ser ud til at være på niveau med tidligere år. Sundhedsvæsnet har håndteret anden bølge af corona langt bedre end den første nedlukning i foråret 2020. Det er rigtig godt nyt på patienterne. Stor ros til alle i sundhedsvæsnet, der har knoklet for at indhente noget af det forsømte. Men det er bekymrende, at det ser ud til, at der inden for enkelte områder er færre henvisninger til kræftpakker for f.eks. lungekræft og brystkræft. Det skal undersøges nærmere,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.  

”Desuden har vi også brug for at undersøge, om der er sket en ændring i stadiefordeling. Altså: får danskerne konstateret kræften på et senere tidspunkt end normalt her under epidemien? Tidsaspektet er afgørende. For kræft behandles mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt,” siger han.

Patienterne udeblev

I december, da det stod klart, at der var langt færre, som havde fået kræftdiagnoser i foråret 2020, mødte praktiserende læger noget kritik for at have afvist patienter med kræft. I den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen anslår arbejdsgruppen dog, at faldet i henvisninger til pakkeforløb i foråret 2020 bedst kan forklares med, at danskerne i mindre grad end normalt søgte læge under første bølge af coronaepidemien.

I marts og april 2019 var der gennemsnitligt mellem 800.000 og 1.000.000 henvendelser til praktiserende læger i ugen, hvor der i ’corona-foråret’ 2020 var nogle uger med blot 700.000 henvendelser.

”Det er altid kedeligt, hvis folk ikke henvender sig med de symptomer, de sædvanligvis vil gøre. Om det så har haft konsekvenser, det vil vi først kunne se, når vi får opgjort sygelighed og dødelighed (om et år eller to, red.),” siger Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. 

Han er ikke selv så skeptisk omkring forsinkelsen, da det ikke er så nemt at afgøre, om det er positivt eller negativt at færre henvises til kræftpakker.  

”Ingen ved, at den optimale hit-rate er, og hvor mange patienter, vi skal henvise til kræftpakker for at finde den optimale balance mellem under- og overdiagnostik,” siger Anders Beich, der refererer til, at det langt fra er alle, som henvises til kræftpakke, der har kræft.

”Hvis bare dem, der havde en kræftform, hvor tidsfaktoren er vigtig, kom afsted til tiden, så er alt jo godt.  Hvis man undersøger for mange risikerer vi at diagnosticere nogle, som aldrig vil få gavn af diagnostik og behandling – det, vi kalder overdiagnostik.”

”Tiden må vise, hvad vi kan lære fra det her forløb, men lige nu vil jeg afvendte og se, hvad fremtidens opgørelser vil vise,” siger han.

Regionale forskelle 

Der ses store regionale forskelle på forløbstiderne for forskellige kræfttyper. Derfor har Sundhedsstyrelsen på baggrund af data fra fjerde kvartal af 2020 bedt regionerne om redegørelser for udvalgte områder, hvor der ses en lav overholdelse af forløbstiderne. 

Det handler konkret om at: 

  • Region Hovedstaden skal redegøre for kirurgisk behandling af kræft i prostata og kirurgisk behandling af livmoderhalskræft.
  • Region Sjælland skal redegøre for kirurgisk behandling af lungekræft.
  • Region Syddanmark skal redegøre for medicinsk behandling af kræft i blæren og kirurgisk behandling af kræft i prostata.
  • Region Midtjylland skal redegøre for strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm.
  • Region Nordjylland skal redegøre for kirurgisk behandling af kræft i prostata. Betydningen af anden bølge af corona i Danmark henover vintermånederne vil kunne ses i monitoreringsdata fra første kvartal af 2021.

Rapporten forventes offentliggjort i slutningen af maj 2021 og vil også indeholde data for antallet af patienter udredt i kræftpakker og for overholdelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbsfrister.

Baggrund om data 

Den nationale monitorering af forløbstiderne på kræftområdet har været sat i bero i hele 2019 og 2020 grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3). Det betyder, at der ikke er data fra 2019 at sammenligne med, men at seneste opgørelser er fra 2018.  

Data er opgjort anderledes i 2020 end ved tidligere udgivelsesår, og sammenligningen mellem kvartalerne i 2020 og med tidligere år skal ske med forbehold for, at opgørelsestidspunktet for 2020 er senere end normalt.

Et senere opgørelsestidspunkt medfører, at flere lange patientforløb medtages, og andelen af patientforløb, som ligger inden for standardforløbstiden, kan derved påvirkes til at ligge lavere i 2020 end ved tidligere år og ligger samtidig lavere i de første kvartaler i 2020 i forhold til de sidste. 

Monitoreringen af forløbstiderne på kræftområdet varetages af Sundhedsdatastyrelsen, og Sundhedsstyrelsen offentliggør på baggrund heraf en national kommentering af monitoreringsdataene. Med offentliggørelse af monitoreringsrapporten på kræftområdet for 1.-4. kvartal 2020 genoptages den kvartalsvise og årlige monitorering af kræftområdet. Sundhedsstyrelsen har i rapporten fokus på kommentering af 4. kvartal 2020.

 

Relateret artikel

Del artiklen med dine venner