”Et vægttab hos en kræft- eller KOL-patient vil give nedsat muskelmasse og svækket immunsystem. De to ting vil tilsammen og hver for sig øge risikoen for komplikationer så som flere infektioner, udskydelse af behandling, længere genoptræning og i værste fald højere dødelighed,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Ny undersøgelse: Læger reagerer ikke på livsfarlige vægttab hos alvorligt syge patienter

Mange kræft- og KOL-patienter taber sig i deres sygdomsforløb. Men på trods af, at selv små vægttab kan have fatale konsekvenser for alvorligt syge patienter, oplever en ud af fire (24 procent) af de patienter, der taber sig, at der ikke tages hånd om deres vægttab.

Det viser ny undersøgelse, foretaget af YouGov på vegne af FMF, branchenetværk for producenter og leverandører af fødevarer til særlige medicinske formål i Danmark. I undersøgelsen medvirker 505 personer, som lider af KOL (248) eller har haft kræft inden for de seneste to år (257) samt 505 personer, som er eller inden for de seneste to år har været pårørende til et menneske med KOL (179) eller kræft (326).

Henrik Højgaard Rasmussen, klinisk professor og leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital, mener, at undersøgelsen viser noget dybt problematisk. 

Det er vigtigt, at alvorligt syge patienter ikke taber sig, da selv små vægttab hos alvorligt syge patienter potentielt kan være livsfarlige, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

”Et vægttab hos en kræft- eller KOL-patient vil give nedsat muskelmasse og svækket immunsystem. De to ting vil tilsammen og hver for sig øge risikoen for komplikationer så som flere infektioner, udskydelse af behandling, længere genoptræning og i værste fald højere dødelighed,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Undersøgelsen blandt kræft- og KOL-patienter understreger, hvor alvorligt et vægttab kan være, hvis man er alvorligt syg. Undersøgelsen viser, at blandt de patienter, der har tabt sig, er der fire gange flere, der bliver genindlagt pga. svækkelse, end der er blandt dem, der ikke har tabt sig. Ligeledes udskydes eller stoppes behandlingen pga. svækket immunforsvar seks gange så ofte blandt patienter med vægttab som blandt de patienter, der ikke har tabt sig.

Selvom det er afgørende for disse patienter, at et evt. vægttab opdages og behandles, oplever hver fjerde (24 procent) af de patienter, der har tabt sig, at deres vægttab ikke er blevet fulgt op med handling. Fire ud af ti (40 procent) alvorligt syge patienter svarer desuden, at de ikke er blevet vejet i deres sygdomsforløb. Og det er problematisk, fortæller Henrik Højgaard Rasmussen:

”Hvis vi skal opdage vægttab og iværksætte en indsats, er det afgørende, at patienterne bliver vejet. Vi skal selvfølgelig vide, om patienterne taber sig, hvis vi skal undgå de komplikationer, der kan opstå ved vægttab. Det må vi kunne gøre bedre.”

Der mangler fokus på ernæring

Når alvorligt syge patienter indlægges, er det vigtigt, at de patienter, der er i risiko for at tabe sig, bliver identificeret, så der kan iværksættes en indsats inden for 24 timer fra indlæggelsen. Indsatsen skal sikre, at patienten får dækket deres energi- og proteinbehov f.eks. gennem protein- og fedtrig kost samt ernæringsdrikke. En hurtig indsats vil mindske komplikationerne, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen.

”Desværre er det ikke virkeligheden ude på de danske sygehuse. Vores erfaring er, at det kun er godt halvdelen af patienterne, der får den mængde protein og fedt, de har brug for, for ikke at tabe sig.”

En af årsagerne til, at vægttab ikke i tilstrækkelig grad bliver opdaget og behandlet på danske sygehuse, er ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at der mangler fokus på ernæring i sundhedsvæsenet.

”Der er brug for et teamwork mellem både læger, sygeplejersker og diætister, og at ernæring bliver en ligeså naturlig del af indsatsen som den medicinske behandling. Det vil betyde bedre resultater af behandlingen og øget overlevelse,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Et nyt schweizisk studie viser, at individuel vejledning af patienter om ernæring reducerer alvorlige komplikationer og dødelighed blandt patienterne.

”Studiet understreger, hvor vigtigt det er med fokus på ernæring. Hvis man sætter en diætist på fra start, kan man med kost og medicinske ernæringsdrikke samt vejledning om ernæring opnå langt bedre behandlingsforløb for den enkelte patient. Men diætister er desværre ikke dem, vi har flest af,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Undersøgelsen viser bl.a.:

• 24 procent af de alvorligt syge patienter, der har tabt sig, oplever, at deres vægttab ikke resulterer i nogen indsats rettet herimod.
• 27 procent af dem, der har været i behandling for kræft og/eller KOL inden for de seneste to år, har tabt sig i forbindelse med deres sygdomsforløb
• 19 procent af dem, der har været i behandling for kræft og/eller KOL inden for de seneste to år, har tabt sig seks kg eller mere i forbindelse med deres sygdomsforløb
• 40 procent er aldrig blevet vejet i forbindelse med deres sygdomsforløb
• Blandt de patienter, der har tabt sig, har 18 procent oplevet at blive genindlagt pga. svækkelse, mens dette kun gør sig gældende for 4 procent af de patienter, der ikke har tabt sig.
• Blandt de patienter, der har tabt sig, har 18 procent oplevet, at deres behandling har måttet udskydes eller stoppes pga. svækket immunforsvar. Dette gør sig kun gældende for 3 procent af de patienter, der ikke har tabt sig.


Sygdom og ernæring

  • Mange med alvorlig sygdom oplever at miste appetitten. Bivirkninger som kvalme, mundtørhed, synkebesvær, smagsforandringer og ekstrem træthed ses ofte ved behandling af f.eks. kræft.
  • Mange sygdomme kan indebære, at man får et større behov for energi og protein end før. Det gælder f.eks. lungesygdommen KOL, og det gælder også kræft, da kræftceller har et højt stofskifte.
  • Hvis ikke man spiser den mad, man har brug for, når man er alvorligt syg, vil kroppen ’spise’ af de vigtige depoter som f.eks. muskelmassen i stedet.
  • Tab af muskelmasse kan føre til større træthed, svækket immunforsvar og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt ikke at tabe sig, uanset om man er overvægtig, undervægtig eller normalvægtig.
  • Vægttab, og dermed ofte også tab af muskelmasse, ved længerevarende sygdom kan starte en ond spiral med mindre appetit, mindre overskud og endnu større vægttab.

 

Relaterede artikler

Emner: kræft KOL ernæring

Del artiklen med dine venner