”Det første, vi gør, når vi får en kræftpatient, er at etablere formålet med behandlingen. Har vi at gøre med en kræftsygdom, som er mulig at kurere? Er vi villige til at give en kraftigere behandling og dermed risikere sværere bivirkninger, end hvis sygdommen ikke er til at helbrede?” siger Halla Skuladottir.

Bivirkninger har stor betydning for valg af kræftbehandling

Når læger behandler kræft, handler det ikke kun om at vælge den mest effektive behandling. Der er mange andre hensyn at tage, for med kræftbehandlinger følger en lang række bivirkninger, som i nogle tilfælde er værre end kræftsymptomerne.

Derfor må man altid tage højde for, hvor alvorlig kræftsygdommen er, og hvad behandlingens formål er. Det forklarer Halla Skuladottir, dr.med., klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge på Onkologisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest.

”Det første, vi gør, når vi får en kræftpatient, er at etablere formålet med behandlingen. Har vi at gøre med en kræftsygdom, som er mulig at kurere? Er vi villige til at give en kraftigere behandling og dermed risikere sværere bivirkninger, end hvis sygdommen ikke er til at helbrede?” siger hun og fortsætter:

”Har vi derimod at gøre med en uhelbredelig sygdom, afhænger behandlingen af patientens symptomer og præferencer. Hvis symptomerne er få og milde, holder vi behandlingen på et minimum, og hvis symptomerne har en markant indvirkning på det daglige liv, skruer vi op, i håb om at opnå tumorsvind og dermed symptomlindring. Vi afvejer hele tiden sygdommens symptomer mod behandlingens bivirkninger.”

Fire grader af bivirkninger

Indimellem er bivirkningerne ved kræftbehandling så alvorlige, at lægerne er nødt til at afslutte behandlingen. Bivirkninger inddeles i fire grader, hvoraf grad 1-bivirkninger er de mildeste, mens grad 4-bivirkninger er meget alvorlige og i nogle tilfælde livstruende.

Generelt kategoriseres grad 1 og 2-bivirkninger som tålelige, men opstår der grad 3-bivirkninger, stoppes behandlingen, hvis ikke de kan bringes ned til grad 1 eller 2 med de understøttende behandlingsmuligheder.

Har man eksempelvis diarré op til fire gange dagligt, kategoriseres det som en grad 1-bivirkning. Har man diarré fem til syv gange dagligt, er det en grad 2-bivirkning, og er det flere end syv gange, er det en grad 3-bivirkning.

”Vi kan selvfølgelig behandle de fleste bivirkninger, men nogle gange er det ikke nok. Hvis der opstår grad 3-bivirkninger, og det ikke lykkes at mildne dem, er vi nødt til at finde en alternativ kræftbehandling,” fortæller Halla Skuladottir.

Hvor meget kan man tolerere?

Selvom grad 1 og 2-bivirkninger er tålelige i medicinsk forstand, er det ikke sikkert, at patienten finder dem tålelige. Det er meget individuelt, hvad man kan tolerere.

”Hårtab er en almindelig og tålelig bivirkning ved flere kræftbehandlinger, men for nogle patienter er det uacceptabelt. Det hænder ligefrem, at patienter afviser en kræftbehandling på grund af udsigten til hårtab. I de tilfælde forsøger vi at finde en alternativ behandling, og hvis det er umuligt, prøver vi at overbevise patienten om at lade sig behandle trods bivirkningerne. Det er dog altid patienten, som har det sidste ord,” forklarer Halla Skuladottir.

Ifølge overlægen afhænger det meget af konteksten, hvor voldsomme bivirkninger patienten og lægen er villige til at tolerere. Hvis patienten er meget syg og har kraftige symptomer, er man generelt villig til at tolerere kraftigere bivirkninger, end hvis patienten befinder sig tidligt i sygdomsforløbet og er forskånet for symptomer.

Ligeledes er man generelt villig til at tolerere voldsommere bivirkninger, hvis patienten er ung og stadig har livet foran sig.

Fortæl lægen om dine bivirkninger

Når bivirkningerne befinder sig på et tåleligt niveau, er det altid op til patienten, om vedkommende vil tolerere dem. Lægen giver gode råd og vejledning, men patienten bestemmer, om behandlingen skal fortsætte.

”I dag inddrages patienterne langt mere i beslutningerne, end de gjorde tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at patienter via internettet har fået adgang til meget mere viden om behandlinger, symptomer, bivirkninger, osv.,” siger Halla Skuladottir, som opfordrer patienter til at informere om deres bivirkninger:

”Mange oplever, at det kan være ubehageligt og svært at tale om bivirkninger, men det er nødvendigt, for at vi sammen kan træffe beslutninger om behandlingen på et oplyst grundlag.”

Emner: bivirkninger

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift