Læger inviterer patienter til samtaler om livsværdier og ønsker til livet med alvorlig sygdom

Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme sætter fokus på livskvalitet med en ny type tværfaglige samtaler. Samtalerne skal hjælpe patienter og deres pårørende med at få taget stilling til vigtige spørgsmål, inden deres sygdom er så fremskreden, at det er for sent.

Det fortæller læge i Klinik for Blodsygdomme, Stine Novrup Clemmensen, som er én af hovedkræfterne bag arbejdet med det nye samtalekoncept.

"Vores mål og håb er, at vi kan tilbyde samtaler på passende tidspunkter i patienternes forløb, så behandling og pleje kan planlægges ud fra patienternes ønsker, håb og mål. Samtidig kan patienter og pårørende bedre tage deres forholdsregler, de kan forberede sig og indrette deres liv efter deres sygdomsudsigter," siger Stine Novrup Clemmensen på Rigshospitalets hjemmeside.

Med udgangspunkt i et feltstudie hvor Klinik for Blodsygdomme i 2018 spurgte patienter, pårørende og personale om, hvad klinikken kunne gøre bedre for at støtte patienterne i deres behandlingsforløb, udviklede projektgruppen samtalekonceptet 'Samtale om liv og behandling'.  Konceptet skal sikre, at patienter og pårørende rettidigt og systematisk inviteres til samtaler omkring deres livsværdier og ønsker til livet med alvorlig sygdom.

Det, der blev tydeligt under feltarbejdet var, at patienter og deres pårørende har brug for en anden type samtaler – både i starten af behandlingsforløbet og når der sker store forandringer i sygdomsforløbet, samt når behandlingsmulighederne begynder at være udtømt. Og så er samtalerne ikke mindst reserveret til en åben drøftelse af patientens prognose og en diskussion af eksistentielle temaer. 

Læger og sygeplejersker spørger ind til patients forståelse af sygdommen og hvor meget patienten ønsker at vide om deres prognose og tilbyder herefter at dele deres bedste bud på patientens fremtidsudsigter i overensstemmelse med dette.

Når livets sidste tid nærmer sig, kan samtalen også indeholde en diskussion af, om patienten ønsker genoplivning, hvor vil denne gerne opholde sig i livets sidste tid, og skulle det ske at man ikke er ved bevidsthed, er der så en pårørende, som er informeret og som kan agere talerør?

En time til hver samtale

Der er afsat 60 minutter til hver samtale, og patienter og pårørende er forberedte hjemmefra med udgangspunkt i en særlig invitation og hver deres forberedelsesark. Alle samtaler er tværfaglige, det vil sige, at der er deltagelse af både læger og sygeplejersker og evt. andet tværfagligt personale, f.eks. fra Palliationsenheden. Tiden til de lange patientsamtaler findes i klinikken ved at omlægge ambulatoriets fremmødetider således, at kontroller og rutinesamtaler bliver mere behovsbestemte og virtuelle. 

Konceptet bliver afprøvet med patienter med myelomatose i løbet af efterår 2019 med henblik på at blive udbredt til relevante øvrige patientgrupper i klinikken i løbet af 2020.

En del af konceptet er tværfaglig træning af læger og sygeplejersker i den nye type samtale. Parvis (læge+ sygeplejerske) afprøves samtalen ved simulationstræning med professionelle skuespillere. En fortsat udvikling af de kommunikative kompetencer sikres gennem fast supervision af læger og sygeplejersker udført af palliationsenheden på Rigshospitalet.

Der er udviklet en samtaleguide til personalet, som indeholder en 'dagsorden' for samtalen og eksempler på sætninger, der kan anvendes som inspiration til fx at dele prognostisk information og spørge ind til patientens præferencer. Ligeledes giver den et eksempel på en struktur for henholdsvis sygeplejerskens og lægens rolle under samtalen.

Sideløbende med implementeringen samarbejder projektet med Syddansk Universitet med henblik på at indsamle data om værdien og udbyttet af samtalerne for såvel patienter som personale.

Emner: patientsamtale

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>