Sex kan være svært efter en kræftdiagnose

Operation, kemoterapi og stråler ødelægger ikke bare kræft, behandlingsformerne kan også give skader i kroppen, skader som ikke forsvinder igen. Og det går ud over seksualiteten.

Sygehus Lillebælts kræftafdeling har fået to nyuddannede sexologiske rådgivere, som skal hjælpe patienter med råd og vejledning.

Det skriver Sygehus Lillebælt på sin hjemmeside.

Læge Lone Marie Volmer og sygeplejerske Louise Mortensen har brugt de seneste knap tre år på at uddanne sig til kliniske sexologer. De har gennem nogle måneder tilbudt sexologisk rådgivning til patienter og pårørende.

Nogle gange har patienterne brug for helt praktisk rådgivning om, hvad der findes af hjælpemidler.

Andre gange handler det først og fremmest om kommunikation, om overhovedet at få talt om det, der er svært. Det gør de to rådgivere meget nænsomt, for der er mange følelser på spil: Forventninger, skuffelse, glæde, sorg og ikke mindst omsorg.

"Vi oplever, at den pårørende ikke vil lægge pres på sin partner ved at lægge op til sex og derfor holder sig tilbage. Samtidig kan der ske det, at patienterne stopper med at give knus og røre den anden, fordi de ikke vil lægge op til noget, de ikke kan gennemføre. Der kan også være smerter forbundet med sex, og det får den betydning, at lysten forsvinder, og derfor skubber de partneren fra sig," fortæller Louise Mortensen, sygeplejerske og sexologisk rådgiver, til Sygehus Lillebælts hjemmeside.

Nogle patienter har gavn af, at de sætter tid af til på egen hånd at undersøge, hvad der nu føles rart for dem, for det kan sagtens have forandret sig på grund af sygdommen.
"Hvis man kan nyde sin krop selv, så er det nemmere at invitere en anden ind, og for langt de fleste mennesker er det vigtigt at have et sexliv, der fungerer. Disse patienter har allerede mistet meget: De har mistet deres sundhed, måske også deres job. Skal de så også miste deres seksualitet? Nej, det skal vi hjælpe dem med," siger Lone Marie Volmer.

Som udgangspunkt kan man få tre samtaler hos sexologerne på Vejle Sygehus. Hvis man ikke længere er kræftpatient på sygehuset og ikke går til kontrol længere, men stadig har brug for at tale om sex efter et kræftforløb, skal man gå til sin praktiserende læge, som kan henvise til Senfølgeklinikken på Vejle Sygehus.

Emner: senfølger sexliv sex

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>