Forskere håber at blodprøver kan opdage tarmkræft-tilbagefald tidligere

Danske forskere håber, at de i et nyt forskningsstudie, hvor tarmkræftpatienter følges via blodprøver, kan mere end fordoble andelen af patienter, som kan tilbydes helbredende behandling ved tilbagefald.

Det fortæller en af initiativtagerne til projektet afdelingslæge Kåre Andersson Gotschalck fra Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers.

”Vi håber, at vi via vores metode kan opspore sygdomstilbagefald tidligere, så vi kan hjælpe flere patienter. Både ved at helbrede flere med tilbagefald, men også ved at spare alle dem, der er helbredt og ikke vil få tilbagefald for nogle unødvendige undersøgelser. Det skal gerne være til fordel for både patienter og samfund,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

Efter operation og efterfølgende (adjuverende) kemoterapi for tarmkræft oplever cirka en ud af tre tarmkræftpatienter tilbagefald af kræften. Med det eksisterende opsporingsprogram, som er CT-scanning efter hhv. et og tre år, opdages tilbagefaldene ofte for sent til at kunne helbredes. Forskerne bag det nye projekt håber, at de med blodprøver, der måler såkaldt cirkulerende tumor-DNA, kan opdage tilbagefald tidligere.

”Ligesom alt andet væv frigiver kræfttumorer også fragmenter af noget DNA til blodet, som er forskelligt fra det normale DNA. Halveringstiden for kræft-DNA i blodet er meget kort, cirka to timer. Det vil sige, at hvis der stadig er noget DNA tilbage efter, at man har fjernet en tumor, tyder det på, at der er tumorceller et sted, som frigiver DNA’et. Det er det princip, vi udnytter,” siger Kåre Andersson Gotschalck og tilføjer:

”Det er dog lettere sagt end gjort. Vi har meget DNA i cirkulation i blodet, så når vi skal lede efter noget, der er muteret på en specifik måde, er det lidt som at lede efter en nål i en kæmpestor høstak.”

Sporer tilbagefald tidligere end CT-scanning

I projektets første del; IMPROVE, har formålet været at undersøge, om der kunne være nogle markører i blodet, som kunne vise om en patient har restsygdom, altså tilbagefald efter behandlingen.

I IMPROVE-studiet deltager foreløbigt ni danske centre, som opererer for tarmkræft. I studiet tager forskerne både blodprøver fra patienterne og vævsprøver fra deres tumorer. Tumorvævet fjernes ved operation og undersøges for at finde nogle specifikke mutationer. Efter operationen får patienterne taget blodprøver, som undersøges for, om der er tumor-DNA, og altså restvæv fra kræften, tilbage i kroppen.

Fokus for det første projekt har primært været de patienter, som er i meget lav risiko for at få tilbagefald, og som derfor ikke bliver henvist til adjuverende kemoterapi. Data fra forskergruppen bag IMPROVE, som er publiceret i JAMA Oncology, har blandt andet vist, at patienter, som får påvist cirkulerende tumor-DNA efter operation, har en markant øget risiko for tilbagefald.

”Vi har kunnet se cirkulerende tumor-DNA i blodet i gennemsnit otte måneder, og helt op til 16 måneder, før, at patienternes tilbagefald er blevet påvist med CT-scanning. Så det er en god rum tid før det, vi gør nu,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

Vil øge andelen der kan helbredes

IMPROVE-IT2 går et skridt videre og fokuserer på de patienter, som har den højeste risiko for tilbagefald, og som derfor tilbydes adjuverende kemoterapi. De patienter med høj risiko for tilbagefald, tilbydes at være med i IMPROVE-IT2, hvor man vil randomisere patienterne til enten opfølgning med blodprøver eller den vanlige kontrol med CT-scanning efter hhv. et og tre år.

”Vi dropper 12-måneders CT-scanningen og scanner først patienterne, hvis de testes positive for cirkulerende tumor-DNA. Så indrullerer vi dem i et højintensivt opfølgningsprogram, hvor de får scanninger og taget blodprøver hver fjerde måned, indtil det bliver påvist, at de har tilbagefald. Ved at kunne se cirkulerende tumor-DNA så tidligt og starte højintensiv opfølgning med scanninger, håber, vi, at vi kan fange deres tilbagefald tids nok til, at vi kan tilbyde kurativ behandling,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

I øjeblikket kan cirka 15 procent af tarmkræftpatienter tilbydes kurativ behandling, når man opdager tilbagefald efter operation. Forskerne bag IMPROVE-IT2 håber at kunne øge det tal to-tre gange.

Udover at kunne behandle flere med henblik på helbredelse formoder forskerne også, at opfølgning med blodprøver vil være en generel fordel for patienterne, fordi færre skal scannes.

”Vi regner med, at cirka en tredjedel af de patienter, vi indrullerer i projektet, vil få tilbagefald. Det vil sige, at de 60-70 procent, som ikke får tilbagefald, bliver sparet for en scanning. Det kommer i sidste ende ikke kun patienterne, men også sygehuset og samfundet til gode,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

Undersøger livskvaliteten

I IMPROVE deltager 1.800 patienter. Kåre Andersson Gotschalck forventer, at omkring 250 af dem vil kunne deltage i IMPROVE-IT2 over de kommende tre år. Både patienter med tyk- og endetarmskræft kan deltage. Kriteriet for deltagelse er, at de skal have fået adjuverende kemoterapi, fordi disse patienter har størst risiko for at få tilbagefald, og forskerne derfor nemmest vil kunne påvise en gevinst af måling af cirkulerende tumor-DNA.

Studiet bærer på et etisk dilemma, fordi man ved, at patienterne har forhøjet risiko for tilbagefald, når de har cirkulerende tumor-DNA, men ikke hvad man skal gøre ved det, fortæller Kåre Andersson Gotschalck.

”Det er patienter, som allerede har fået adjuverende kemoterapi, og derfor er der ikke andet at gøre end at følge dem meget tæt. Så vi ved ikke, hvordan de vil reagere på at få påvist noget i en blodprøve, som der måske ikke umiddelbart gøres noget ved før vi finder ud af, hvor det kommer fra. Vi vil helst ikke give en øget frygt for tilbagefald,” siger han.

Derfor går en del af projektet ud på at se, hvordan patienterne tager imod opfølgning med cirkulerende tumor-DNA.

”Det er vigtigt for os at få målt livskvalitet og se på, hvordan patienterne responderer på metoden. Vi forventer ikke, at livskvaliteten ved den personlige opfølgning, vi laver, er forskellig fra den gængse opfølgning – men vi vil gerne have sikkerhed for det,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

Forventer at det bliver billigere

Udover livskvalitet undersøger forskerne sammen med sundhedsøkonom Jes Søgaard omkostninger i forhold til effektivitet. Det er ikke sig selv dyrt at tage en blodprøve, men de analyser, som skal laves af blodet, er højt specialiserede. Alt i alt koster det lige under 1.000 kr. per blodprøve, oplyser Kåre Andersson Sunesen. Han forventer dog, at den nye metode vil være omkostningseffektiv.  

”Vi kommer til at lave en masse blodprøver, fordi de skal tages hver fjerde måned. Men vi kommer også til at spare sundhedsvæsnet for en del scanninger. Selv når vi er kommet med et foreløbigt, meget konservativt estimat, holder vi os under det, det koster i dag. Så vi forventer, at det bliver billigere,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

Det helt store perspektiv ved opfølgning via blodprøver vil være, hvis blodprøven kan tages ved egen læge, så patienten kun hører fra hospitalet, hvis prøven viser, at der er cirkulerende tumor-DNA. Det, håber Kåre Andersson Gotschalck, kommer til at ske, men han understreger, at der er lang vej endnu, før man er der.

Et andet perspektiv er, at metoden kan bruges på andre kræftformer.

”Det er ikke noget, som kun har en berettigelse i tarmkræft, men noget som potentielt kan bruges på alle solide kræftformer,” siger Kåre Andersson Gotschalck.

For nylig blev det etableret en dansk tværgående cirkulerende tumor-DNA-gruppe, som skal se på, hvordan man kan lave synergier på tværs af alle kræftformer. Inden for blærekræft planlægger man pt. et projekt i stil med IMPROVE-IT2, oplyser Kåre Andersson Gotschalck.

IMPROVE-IT2 er det første studie i verden, hvor man ’tager action’ og bruger påvisning af cirkulerende tumor-DNA til opfølgning. Forskerne forventer at starte forsøget til december og at have de første resultater på effekt af metoden klar i 2022.

Emner: tarmkræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift