brun”Kun få procent af blærekræftpatienter i tilbagefald har en god og varende virkning af immunterapi, når man bruger CT-scanninger til at stille diagnosen. Det resultat håber vi at forbedre ved at bruge cirkulerende kræftDNA til at stille diagnose tidligere og begynde immunterapi på et tidspunkt med mindre kræftudbredelse,” siger Mads Agerbæk.

Nyt forsøg: Blærekræft-patienter i tilbagefald skal have immunterapi tidligere

Danske forskere vil med ny metode finde de blærekræftpatienter, der er i tilbagefald, og give dem immunterapi langt tidligere. Formentlig vil det give bedre resultater, forventer forskerne. Forskerne planlægger at starte studiet til efterår.  

Et dansk-ledet studie i Journal of Clinical Oncology fra i år viste, at en blodprøve-analyse kan finde blærekræftpatienter i tilbagefald langt hurtigere end CT-scanningerne, som normalt bliver brugt til at finde tegn på tilbagefald. I nogle tilfælde var det flere år tidligere, viste resultaterne. Metoden, som kaldes ”ctDNA-analyse”, analyserer patienternes blod for cirkulerende kræftDNA – dvs. brudstykker af DNA fra kræftceller – og kan på den måde afsløre, om urinblærekræften er slået helt ned, eller om kræften fortsat spreder sig, og patienten er i tilbagefald. Der er cirka 45 procents risiko for tilbagefald hos urinblærekræftpatienter, der har fået først kemoterapi og dernæst kirurgi, hvor urinblæren er blevet opereret væk.

Nu ønsker det danske forskerhold at starte et nyt forsøg op, hvor patienter med urinblærekræft får tilbudt immunterapi, hvis ctDNA-analysen viser tilbagefald. Det vil formentlig give en betydelig større effekt på kræftmetastaserne, vurderer Mads Agerbæk, overlæge på onkologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. Han er en af hoved-investigatorerne bag studiet, som har fået finansiering.

”Kun få procent af blærekræftpatienter i tilbagefald har en god og varende virkning af immunterapi, når man bruger CT-scanninger til at stille diagnosen. Det resultat håber vi at forbedre ved at bruge cirkulerende kræftDNA til at stille diagnose tidligere og begynde immunterapi på et tidspunkt med mindre kræftudbredelse,” siger Mads Agerbæk.

Når tilbagefald vurderes på baggrund af CT-scanninger, finder flere studier, at kun 5-10 procent af urinblærekræftpatienter har en varig effekt af immunterapi, mens resten enten ikke har effekt eller har en mere kortvarigt effekt. Der er dog god grund til at tro, at immunterapi vil have en betydelig større effekt, hvis det gives ved minimal kræftsygdom, fremfor at vente til at kræften udvikler sig til større knuder og metastaser, vurderer Mads Agerbæk og kollegerne.

Immunterapi har stort potentiale

Immunterapi er en forholdsvis ny behandlingsfrom, hvor lægerne stimulerer patientens eget immunforsvar til at angribe kræftcellerne. Immunterapi er en stor udgift, behandlingen er omfattende, og der er en potentiel risiko for alvorlige bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at immunterapi kun gives til de patienter, der får gavn af det.

”Det vil være optimalt, hvis vi kan udelukkende tilbyde immunterapi til de patienter, som vi med sikkerhed ved, vil udvikle et tilbagefald, og yderligere en fordel at kunne tilbyde behandlingen før et tilbagefald bliver synligt på en CT-skanning. Det er det, vi mener at kunne med den nye ctDNA-analyse,” siger Mads Agerbæk.

Hos blærekræftforeningen vækker forskningstiltaget begejstring:

”Som blærekræftforening er vi selvfølgelig glade for, at behandlingen af urinblærekræft bliver forsket videre i og udviklet, så der er bedre chance for overlevelse. Som en del af Medicinrådet har vi selv ønsket, at der bliver investeret i immunterapipræparater,” siger Børge Tamsmark, formand for Blærekræftforeningen. 

Den nye forskningsprotokol er til godkendelse hos videnskabsetisk komité, der skal give grønt lys, før forskningen sættes i gang. Antallet af deltagere, der vil modtage immunterapi baseret på positiv blodprøve, vil være 127 deltagere, og de vil være spredt over hele landet.

Emner: immunterapi blærekræft

Del artiklen med dine venner