Ledende overlæge Peter Sørensen har lavet et regnestykke på et af de behandlingsteams, der er på OUH’s onkologiske afdeling, som viser, at hver læge er patientansvarlig læge for cirka 200 patienter. ”Så hvis man tror, at patientansvarlige læger har en detailviden om den enkelte patient, er det en illusion. Det kommer aldrig til at ske,” siger Peter Sørensen.

Mange kræftpatienter oplever ikke, at de har en patientansvarlig læge

Det er vigtigt at afstemme forventninger med patienterne, når de får tildelt en patientansvarlig læge (PAL). Det er en af de vigtigste erfaringer, som nogle af landets onkologiske afdelinger har gjort sig godt to år efter, at ministeriet og Danske Regioner besluttede at indføre ordningen med, at kræftpatienter skal have en patientansvarlig læge.  

Det gælder blandt andet på Herlev Hospital, fortæller ledende overlæge på hospitalets onkologiske afdeling, Lisa Sengeløv.

”Det, patienterne ønsker, er at se den samme læge hver gang. Det kan ikke lade sig gøre. Der er de speciallæger, der er, og de har den arbejdstid, de har. Og halvdelen af lægerne på afdelingen er under uddannelse og skal lære noget. Dem skal patienterne også se nogle gange. Vi er nødt til at forventningsafstemme og informere patienterne om, at når de skal have svar, eller der er ændringer i behandlingen, er det hos deres PAL, men hvis det drejer sig om almindelig kontrol, kan det være hos yngre læger eller sygeplejersker,” siger Lisa Sengeløv.

Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), Peter Sørensen, mærker også udfordringen i, at der kun er et begrænset antal læger, som kan varetage funktionen som PAL.

”I min afdeling er vi omkring 70 læger. Halvdelen er under uddannelse, og altså læger, som skal rokere rundt i afdelingen som led i deres uddannelse, men også på forskellige sygehusmatrikler. Så halvdelen af lægerne kan ikke være patientansvarlige læger, fordi de ikke er der fast nok til, at patienterne kan have en fornemmelse af, at de er overordnet ansvarlige for et behandlingsforløb. Den anden halvdel er speciallæger, som er faste læger, men mange af dem er frikøbt til andre af vores kerneopgaver, f.eks. forskning. Man skal have et vist antal kliniske funktioner for, at patienterne kan støde ind i en,” siger Peter Sørensen.

Han har lavet et regnestykke på et af de behandlingsteams, der er på OUH’s onkologiske afdeling, som viser, at hver læge er PAL for cirka 200 patienter.

”Så hvis man tror, at patientansvarlige læger har en detailviden om den enkelte patient, er det en illusion. Det kommer aldrig til at ske,” siger Peter Sørensen.

Han fremhæver også forventningsafstemning som en essentiel ting.

”Patienterne skal ikke få den opfattelse, at de kommer til at se deres PAL hver gang. Vi giver dem en folder, hvor der står, hvem der er deres PAL, med et billede af personen, og med en beskrivelse af, at deres PAL vil komme ind over sygdomsforløbet ved nogle skelsættende begivenheder, men at de vil møde andre læger i forløbet,” siger han.

Patienterne oplever ikke, at de har en PAL

Aftalen om en national model for PAL blev indgået af Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner i samarbejde med flere faglige organisationer og patientforeninger i november 2016. I oplægget til Kræftplan IV lancerede regeringen desuden en målsætning om, at mindst 90 procent af alle kræftpatienter skal opleve at have en PAL i 2020.

På Herlev Hospitals onkologiske afdeling har man fået registreret en PAL til alle de patienter, som skal have en. Det vil sige alle kræftpatienter, som er i et aktivt kræftforløb.

På Onkologisk Afdeling på OUH har man endnu ikke registreret PAL til alle patienter, og Peter Sørensen tvivler på, at man når kræftplanens målsætning til 2020.

”Det kan godt være, at patienterne får en PAL, men det er ikke sikkert, at de får oplevelsen af, at en læge overordnet set er tovholder for deres forløb. Én ting er, hvad de får, en anden er, hvad de oplever. Udfordringen er at give dem den oplevelse. Jeg tror, at vi alle har arbejdet seriøst med det, men går man ind og kigger på LUP 2018 og ser på, hvor mange patienter, som oplever, at de har en læge, der har ansvaret for deres behandlingsforløb, er vi slet ikke i mål endnu,” siger Peter Sørensen.

I henhold til Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2018 har mellem 73-91 procent af de adspurgte planlagte indlagte patienter, der har hørt om ordningen med PAL på de onkologiske afdelinger i Region Hovedstaden svaret ”ja” til, at de har en PAL, mens mellem 74-83 procent af de adspurgte planlagte ambulante patienter på de onkologiske afdelinger i Region Hovedstaden, der har hørt om ordningen med patientansvarlig læge, har svaret ”ja” til, at de har en PAL.

Ifølge chefkonsulent i Region Hovedstaden, Liza Egesberg Bøhme, skal dataene imidlertid tolkes med forsigtighed, da der er en uoverensstemmelse mellem patienternes forståelse af PAL og hvidbogens beskrivelse. Dette ses af patienternes kommentarer i kommentarfeltet i LUP’en, hvor patienterne i høj grad sætter lighedstegn mellem PAL og den læge, de ser mest, og som de oplever som den gennemgående figur i deres forløb.

”Derfor skal patienternes besvarelse af, om de har en PAL måske nærmere ses som et udtryk for, om de oplever en gennemgående læge i deres forløb, end at dette nødvendigvis er deres PAL,” siger Liza Egesberg Bøhme.

Vigtigt at forklare hvad PAL er

Lisa Sengeløv mener, at det er vigtigt at få forklaret patienterne, hvad PAL indebærer.

”Det er klart, at hvis vi giver patienterne en folder om PAL, og de så ikke læser den ordentligt, men tror, at de har den samme læge hver gang, så bliver de skuffede. Her skal forventningsafstemningen være mere omhyggelig,” siger Lisa Sengeløv og fortsætter:

”Vi arbejder meget med hele tiden at italesætte, at PAL har været inde over beslutningen om, hvad der skal ske, og superviserer den yngre læge. Og hvis patienten er indlagt, er det PAL, som kommer op og tager en samtale. Men det er ikke PAL, som går stuegang hver dag. Det er ikke muligt. Så patienten kommer til at møde mange forskellige læger, uanset hvad.”

På Herlev Hospitals onkologiske afdeling giver man både patienterne skriftlig og mundtlig information om PAL. Desuden har man startet et nyt initiativ med velkomstmøder, hvor man fortæller om mange forskellige ting på afdelingen, herunder patientansvarlig læge.

”På den måde prøver vi at forberede patienterne på, hvordan hele møllen foregår,” siger Lisa Sengeløv.

Afdelingens egne målinger viser, at patienterne oftere møder deres PAL nu, end i ordningens begyndelse, fortæller Lisa Sengeløv.

”Et halvt år inden i implementeringen var det halvdelen af gangene, at lægen mødte en af de patienter, de var PAL for. Sidst vi lavede en måling, var det 75 procent af de patienter, som lægerne mødte, en, de var PAL for. Så der har været en fremgang,” siger hun og fortsætter:

”Vi vil gerne op på 80 procent, men jeg tror ikke, at vi kan komme højere op end det, for det vil hele tiden være akutte omstændigheder, som spiller ind, og der vil altid være nogen, som er nødt til at komme til, selvom deres PAL er på ferie, syg eller andet.”

 

Om PAL

Overordnet set skal indførelse af PAL være med til at understøtte:

  • En styrket inddragelse af patienten (og eventuelt pårørende) i patientens behandlingsforløb.
  • Større patienttilfredshed og en reduktion i antallet af negative patientrapporteringer i overgange både mellem sundhedspersoner inden for egen afdeling/speciale og på tværs af afdelinger og matrikler.
  • Bedre sammenhæng og fremdrift i patientforløbet, så unødvendig ventetid/spildtid undgås.
  • En øget arbejdsglæde hos lægerne ved at øge muligheden for at følge den enkelte patients udrednings- og behandlingsforløb på sygehuset og ved at øge lægens mulighed for bedre at udnytte sin viden og ekspertise.
  • En kulturændring, der indebærer, at patientforløb tilrettelægges i samarbejde mellem læge, patient og eventuelle pårørende samt øvrige relevante sundhedsfaglige personer og med hensyn til patientens ønsker og samlede livssituation.
  • Bedre koordinering af den sundhedsfaglige indsats med henblik på at øge den patientoplevede kvalitet.

Patienternes pointer fra LUP 2018

Fordele ved PAL:

  • Patienten er mere tryg og skal ikke fortælle sin sygdomshistorie igen og igen
  • Patienten har en navngiven læge med ansvar for forløbet
  • Øget patient-og pårørendeinddragelse
  • Mulighed for at kontakte PAL
  • Bedre koordinering og fremdrift i patientforløb

Udfordringer ved PAL:

  • Patienten møder ikke sin PAL hver gang
  • Behandlingstidspunkt skal tilpasses, så patienten kan se sin PAL
  • Patienten kan ikke udskifte sin PAL
  • PAL spørger ikke hele vejen rundt om patienten
  • Behandlingsforløb på tværs af afdelinger

 

Emner: patientansvarlig læge patientsansvarlig

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift