”Livmoderhalskræft er blevet kaldt ’de unge kvinders sygdom’. Men det er en myte, at det kun rammer de unge. Faktisk er dødeligheden blandt kvinder over 65 år 25-30 procent højere end hidtil antaget,” siger postdoc. og læge Anne Hammer.

Ældre kvinder udenfor screeningsprogram har størst risiko for at dø af livmoderhalskræft

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget. Netop den aldersgruppe er ikke omfattet af det danske screeningsprogram.

Derfor gælder det om for ældre kvinder at holde øje med symptomer som blødning og ændret udflåd.

”Livmoderhalskræft er blevet kaldt ’de unge kvinders sygdom’. Men det er en myte, at det kun rammer de unge. Faktisk er dødeligheden blandt kvinder over 65 år 25-30 procent højere end hidtil antaget,” siger postdoc. og læge Anne Hammer fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Aarhus Universitetshospital.

Hun står bag det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia.

Forskerne kiggede på dødeligheden af livmoderhalskræft i Danmark fra 2002-2015, og her skilte de ældre kvinder over 65 år sig markant ud. Eksempelvis var dødeligheden mere end fem gange højere hos kvinder på 75-79 år end hos kvinder på 40-45 år.

Forskningsresultatet lægger sig op ad et studie fra november 2018, som viser, at mere end halvdelen af ældre kvinder med livmoderhalskræft, der ellers havde fulgt screeningsprogrammet regelmæssigt, bliver diagnosticeret så sent, at kræften ikke længere kan opereres væk.

I de tilfælde behandles patienterne i stedet med strålebehandling og kemoterapi – en behandling, der er forbundet med bivirkninger som smerter, vandladnings- og afføringsgener.

”Når man bliver screenet, kan kræften blive opdaget som et forstadie eller på så tidligt et stadie, at operativ behandling stadig er mulig. Det nedsætter risikoen for at dø markant,” siger Anne Hammer.

Som reglerne er i dag, ophører screeningsprogrammet, hvis man bliver testet negativ i 60-64-årsalderen. Ifølge Anne Hammer er der – især med de nye studier - rigeligt med grundlag for, at man sætter ekstra ind over for de ældre. Det kunne for eksempel være at forbedre diagnostikken af celleforandringer eller forlænge screeningsprogrammet, mener hun.

”De negative test er ingen garanti for, at man ikke får sygdommen, efter at screeningen ophører. For HPV-virussen, der er årsag til kræften, kan ligge latent i kroppen.”

Anne Hammer påpeger, at der højst sandsynligt vil være færre unge kvinder med livmoderhalskræft om 5-10 år på grund af HPV-vaccinen.

”Men der vil gå mange år, før vi ser en effekt af vaccinen hos de ældre kvinder. Når man som samfund har så høj en forekomst af fremskreden livmoderhalskræft blandt ældre, og dødeligheden er så høj, er vi nødt til at se på andre muligheder for at modvirke denne triste statistik,” lyder det fra Anne Hammer.

Emner: screening livmoderhalskræft HPV-vaccination

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift