Professor: Senfølger optræder ofte i klynger

Når man skal forstå udvikling og vedligeholdelse af senfølger efter kræft og kræftbehandling, skal man være opmærksom på, at kun de færreste kræftpatienter oplever et enkelt symptom.

Senfølger har nemlig en tendens til at optræde i klynger af to eller flere samtidige symptomer. Det påpeger professor ved Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Bobby Zachariae, som fredag 22. marts holdt et oplæg om psykologiske senfølger af kræft og kræftbehandling på årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

”Både i forskningen og i klinikken er der fortrinsvist fokus på de enkeltstående senfølger. Men det er sjældent, at de optræder isolerede. Der er ligeledes begyndende evidens for fælles bagvedliggende mekanismer, eksempelvis inflammation, som kan forklare, at en tidligere kræftpatient f.eks. ikke kun oplever et søvnproblem, men også træthed, depression og kognitive vanskeligheder,” siger Bobby Zachariae.

Flere og flere får kræft. I dag lever cirka 285.000 mennesker i Danmark med kræft, og tallet forventes fortsat at stige i de kommende år. Stigningen skyldes blandt andet, at flere kræftpatienter overlever som følge af mere intensiv kræftbehandling. Den forbedrede overlevelse er dog ikke omkostningsfri. En betydelig andel af tidligere kræftpatienter oplever psykiske symptomer og fysiske senfølger, som påvirker deres livskvalitet, og en ikke ubetydelig andel af tidligere kræftpatienter kan opleve symptomer, eksempelvis smerter og søvnproblemer, adskillige år efter endt behandling.

Nogle senfølger har ikke kun betydning for de tidligere kræftpatienters livskvalitet. De kan også have betydning for overlevelsen.

”Et voksende antal undersøgelser peger på en sammenhæng mellem livskvalitet og den langsigtede overlevelse efter en kræftsygdom. Man har f.eks. fundet, at både meget kort og meget lang søvn har betydning for tilbagefald af brystkræft. I en stor undersøgelse af danske kvinder behandlet for brystkræft fandt vi tilsvarende, at omfanget af depressive symptomer 15 måneder efter kræftdiagnosen havde betydning for overlevelsen. Graden af depression tre måneder efter diagnosen havde derimod ingen betydning,” siger Bobby Zachariae.

De fysiske og psykiske symptomer, tidligere kræftpatienter oplever som mest belastende, er træthed, vedvarende smerter, søvnforstyrrelser, depressive symptomer, posttraumatiske stresssymptomer, frygt for tilbagefald af kræftsygdommen og kognitive vanskeligheder som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Disse problemer opleves af tidligere kræftpatienter på tværs af forskellige kræftsygdomme og kræftbehandlinger.

Hvis vi for alvor skal begynde at få styr på senfølger efter kræft, har det betydning om man ser dem som isolerede enkeltsymptomer eller som samlede ’symptomklynger’, mener Bobby Zachariae.

”Der er brug for, at vi tænker bredere og undersøger det samlede billede af symptomer, og hvordan de udvikler sig over tid – mens vi tager højde for, at mennesker er forskellige og blandt andet har forskellige prædisponerende faktorer,” siger han.

Hvad disponerer for senfølger?

Nogle kræftpatienter har større risiko for at udvikle akutte symptomer og reaktioner i forbindelse med diagnose og kræftbehandling end andre. Det kan skyldes, at de er særligt sårbare på grund af biologiske, psykologiske og adfærdsmæssige prædisponerende faktorer.

I en undersøgelse af kognitive vanskeligheder blandt personer behandlet for testikelkræft har man eksempelvis fundet, at patienter, der modtog kemoterapi og var bærere af genotypen APOE4, havde forhøjet risiko for at udvikle kognitive vanskeligheder sammenlignet med patienter, der ikke var bærere af denne genotype.

Forskningen peger også på en række psykologiske og sociale forhold, som øger risikoen for at kræftpatienter udvikler depression. Det gælder eksempelvis tidligere belastende livsbegivenheder, f.eks. tab, ensomhed og lav socioøkonomisk status. Man ved ligeledes, at personer, der reagerer fysiologisk kraftigere på sansestimuli, og personer, der har tendens til at gruble over hændelser og bekymre sig om fremtiden, har større risiko for at udvikle søvnforstyrrelser end andre.

Omvendt kan der være særligt beskyttende forhold, som er forbundet med lavere risiko for at udvikle et givet symptom eller problem.

”Noget tyder eksempelvis på, at personer med evnen til at kunne finde positive aspekter ved selv meget negative livsbegivenheder er bedre beskyttet mod at udvikle depression i forbindelse med en kræftdiagnose. Desuden er oplevet social støtte generelt en vigtig beskyttende faktor i forbindelse med belastende livsbegivenheder, herunder det at blive behandlet for kræft,” siger Bobby Zachariae.

Den socioøkonomiske status er blandt de væsentligste prædiktorer for tidligere kræftpatienters velbefindende efter endt behandling, fortæller Bobby Zachariae.

”Det skyldes formentlig, at personer med lav socioøkonomisk status har færre ressourcer, både eksterne og personlige, til at håndtere den udfordring, der er at være kræftpatient og have været igennem en kræftbehandling,” siger han.

Kræftens Bekæmpelse har bevilget midler til etablering af foreløbig tre nationale senfølgecentre, der skal forske i senfølger til kræft. Centrene skal give ny viden om, hvordan man kan forebygge, identificere og behandle fysiske og psykosociale senfølger hos voksne kræftoverlevere.

Bobby Zachariae har store forventninger til centrenes brug af ’big data’, som dækker over indsamling, opbevaring, analyse og fortolkning af store mængder af data.

”Når vi for alvor begynder at analysere store datamængder, vil vi forhåbentlig kunne identificere og påvirke faktorer af betydning for risikoen for at udvikle senfølger hos den enkelte patient. Vi er meget spændte på, hvad det vil give, når vi begynder at tage sådanne analysemetoder i brug,” siger han.

Mest viden om brystkræft

I forskningslitteraturen er der en betydelig variation i forekomsten af senfølger efter kræftbehandling, og derfor kendes det præcise omfang ikke. Ifølge Bobby Zachariae skal der store  og helst landsdækkende undersøgelser til, hvor man følger kræftpatienter under og i flere år efter kræftbehandlingsforløbet, for at blive klogere på præcis, hvor mange der rammes af senfølger.

En af de kræftsygdomme, man ved mest om med hensyn til senfølger, er brystkræft. Undersøgelser har vist, at mellem dobbelt så mange og tre gange så mange tidligere brystkræftpatienter har søvnproblemer sammenlignet med den generelle befolkning. Med hensyn til depression er billedet mere usikkert, men man ved dog, at man har en forøget risiko for at være deprimeret, når man har været brystkræftpatient.

En stor landsdækkende undersøgelse af 3.343 danske kvinder behandlet for brystkræft viste, at cirka 14 procent oplevede depressive symptomer svarende til svær depression, at hver femte havde kræftrelaterede posttraumatiske stresssymptomer, og at 58 procent oplevede søvnproblemer cirka tre måneder efter operationen.

Mere overraskende var det, at hhv. 12 procent og 14 procent fortsat havde symptomer på svær depression og posttraumatisk stress et år senere, og at omkring halvdelen (52 procent) oplevede søvnproblemer helt op til syv-ni år efter diagnosen. Tilsvarende rapporterede cirka hver tredje kvinde, at de havde smerter næsten hver dag eller oftere 15 måneder efter operationen. Da kvinderne blev spurgt igen, syv til ni år senere, havde hver femte kvinde fortsat smerter næsten hver dag eller oftere.

Lovende resultater for ikke-medicinske tilgange

Udfordringen med flere af de generelle senfølger er, at de ofte er vanskelige at behandle medicinsk, og at medicinsk behandling, når den findes, ofte er forbundet med uønskede bivirkninger. F.eks. frarådes langvarig behandling med sovemedicin på grund af tilvænning, afhængighed og bivirkninger. Smerter, ikke mindst de såkaldte neuropatiske smerter, er også udfordrende at behandle medicinsk, og der er ingen effektive medicinske behandlinger mod kræftrelateret træthed og kognitive vanskeligheder.

Der er imidlertid vist lovende resultater for en række ikke-medicinske tilgange. Den største gennemsnitlige effekt har man fundet for såkaldt kognitiv adfærdsterapi for insomni (KAT-I), som har vist sig særdeles effektiv til behandling af søvnforstyrrelser blandt tidligere kræftpatienter. Mindfulness-baserede interventioner har også vist sig effektive til behandling af depression og angst blandt både nuværende og tidligere kræftpatienter. Effekterne er her mere beskedne, men er dog af samme størrelsesorden, som de man finder for medicinsk antidepressiv behandling af kræftpatienter.

Man har også fundet klinisk relevante effekter af psykologisk behandling på smerter, indtil videre først og fremmest blandt kvinder behandlet for brystkræft, fortæller Bobby Zachariae. Han efterlyser, at psykologbehandling bliver en integreret del af behandlingen af kræftsenfølger.

”Der findes adskillige studier, som viser, at psykologisk behandling er effektiv over for mange senfølger, men alligevel er det ikke en del af behandlingstilbuddet. Jeg mener, at vi bør fokusere på den foreliggende dokumentation og afsætte midler til det, vi fra forskningen ved virker – også når det gælder senfølger,” siger Bobby Zachariae.

Emner: senfølger

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift