Håb om ny kræftbehandling ved "genbrug" af kendte lægemidler

Har nogle af de velkendte, receptpligtige lægemidler en effekt på kræft? Det spørgsmål vil et forskningsprojekt, der netop er skudt i gang, forsøge at svare på.

Håbet er at finde frem til nogle kandidater af lægemidler, som kan afprøves i videre forsøg, fortæller chefstatistiker hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Klaus Kaae Andersen, som leder forskergruppen, der står for det store projekt. 

”I Danmark kan man få rigtig mange lægemidler på recept. Mange af dem kender vi ikke langtidsvirkningerne på og ved ikke, hvordan de virker på kræftpatienter. Så vi vil lave en systematisk undersøgelse af alle de lægemidler, man kan få på recept og se, om der er noget, der tyder på, at nogle af dem kunne virke for kræftpatienter,” siger Klaus Kaae Andersen og fortsætter:

”Vi håber at finde nogle kandidater af lægemidler, som ser ud til at kunne hjælpe kræftpatienter efter deres diagnose og får dem til at leve længere.”

Perspektivet ved at kunne ’genbruge’ allerede eksisterende lægemidler i kræftbehandlingen, er til at få øje på for, ikke kun for kræftpatienter, men også samfundsøkonomisk.

”De lægemidler, man kan få på recept i dag, har som regel ikke nogen særlige bivirkninger og er billige i forhold til kræftbehandlinger, som ofte er meget dyre. Mange af lægemidlerne er heller ikke på patent længere, så der kan være store økonomiske perspektiver i, hvis de kan bruges i kræftbehandlingen,” siger Klaus Kaae Andersen og tilføjer:

”En anden fordel er, at medicinen allerede er godkendt. Det betyder, at man kan spare tid ved ikke først at skulle opfinde en helt ny medicin og herefter vente flere år på, at behandlingen bliver godkendt.”

Andre indikationer end den oprindelige

Tidligere studier har vist, at almindelige stoffer som antihistaminer og antidepressiva kan gå ind og bekæmpe kræftcellerne eller forbedre effekten af kemoterapi. Lægemidler, som i dag bruges mod allergi, har også vist effekt mod nogle kræftsygdomme, og sidste år afslørede forskere i Afdelingen for Genomintegritet og Afdelingen for Statistik og Farmakoepidemiologi i Kræftens Bekæmpelse, at lægemidlet mod alkoholmisbrug Antabus (disulfiram) kan forlænge livet for kræftpatienter.

Derfor er Klaus Kaae Andersen optimistisk med hensyn til muligheden for, at andre lægemidler også kan indvirke på kræft, enten positivt eller negativt.

”Det kan sagtens være, at mange af de her lægemidler, som er udviklet til én indikation, virker på andre indikationer også. Det kan både være en positiv effekt, men det kan også være, at vi finder ud af, at nogle lægemidler er skadelige for kræftpatienter. Det er lige så vigtigt at vide,” siger han.

Skal testes på celler først

I projektet sammenkører forskerne data fra de nationale registre CPR-registeret, Lægemiddelstatistikregisteret og Cancerregisteret og får på den måde data på hele den danske befolknings forbrug af lægemidler, samt hvordan det er gået de personer, der har fået kræft og efterfølgende taget et bestemt lægemiddel. I alt kigger forskerne på forbruget af cirka 700 lægemidler i perioden fra år 2000 og frem til i dag.

Forskergruppen har ikke nogen bestemte lægemidler i kikkerten, men Klaus Kaae Andersen pointerer, at det største potentiale findes i lægemidler, som er relativt almindelige.

”Vi kigger ikke efter nogle specifikke lægemidler, men går ind i undersøgelsen med fuldstændigt åbent sind. Men det er klart, at dem, der er mest interessante, vil være dem, der hyppigst bruges. Her er potentialet størst,” siger han.

Finder forskerne tegn på, at nogle lægemidler virker ind på kræft, skal det testes i forsøg på cellelinjer og siden afprøves i mennesker, før det får en betydning for kræftpatienterne, understreger Klaus Kaae Andersen.

”Hvis vi kan se i de danske data, at der er nogle sammenhænge, vil vores samarbejdspartnere i Finland og USA efterprøve vores resultater. Som regel er det ikke nok, at man kun kan se signal i data ét sted. Det skal helst kunne repliceres, så man er sikker på, at det holder. Så for de lægemidler, hvor vi ser nogle sammenhænge, vil vi teste det i andre lande og andre populationer,” siger Klaus Kaae Andersen og fortsætter:

”Hvis det viser sig at holde vand, vil vi lave forsøg i laboratorier på cellelinjer og se, hvordan cellerne reagerer over for de her lægemidler. Først herefter skal det eventuelt afprøves i randomiserede undersøgelser med patienter. Før vi når derhen, kommer der til at gå en del år.”

Projektet startede i januar 2019 og løber over to år. Klaus Kaae Andersen forventer, at de første resultater er klar om et års tid. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) med 1,6 mio. kr.

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift