"Ved at indføre en ernæringsbehandling vil patienterne få det bedre, og sundhedssystemet kan spare penge. Jeg har svært ved at se, hvorfor politikerne ikke vil investere i ernæring, når der på samme tid bruges rigtig store beløb på dyre kræftbehandlinger. Med den tankegang bliver patienterne taberne,” siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Professor: "Vægttab kan få voldsomme konsekvenser for kræftpatienter"

Hvis sundhedssystemet ønsker at se og rumme den hele patient, kræver det ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring tager et gevaldigt ryk op på prioriteringslisten. I dag er området de fleste steder sparet væk, og både læger og sygeplejersker mangler indsigt og viden. Men et vægttab kan have voldsomme konsekvenser for kræftpatienten.

”Uanset hvor i sundhedsvæsenet en cancerpatient kommer med et utilsigtet vægttab, skal personalet opfange det og patienten straks sættes i ernæringsbehandling. Det sker ikke, bl.a. fordi ernæring er et meget nedprioriteret område.”

Professor, overlæge, leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme Henrik Højgaard Rasmussen, Aalborg Universitetshospital, slår uden tøven klart fast, at et ubehandlet vægttab kan få voldsomme konsekvenser for kræftpatienten.

”Vi ved, at en cancersygdom i sig selv forøger risikoen for at nedbryde organer, muskelvæv og immunforsvar. Desuden gør den, at patienten som oftest ikke har lyst til at spise. De to ting vil resultere i en eller anden form for vægttab. Der kan gå uger fra en patient henvender sig til sin praktiserende læge, og indtil der er sket en udredning på hospitalet. I den periode er der som oftest ingen, der tænker på vægttab og behandling af det. Men et sådant vægttab kan f.eks. få de konsekvenser, at patienten er for svækket til at kunne gennemføre en stråle- eller kemobehandling, eller svækkelsen kan forværre eventuelle bivirkninger ved behandlingen og give cancerpatienten yderligere dårlig appetit. Patienten ender i en ond cirkel,” siger han.

Ønsker sundhedssystemet at se og rumme den hele patient, kræver det ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring tager et gevaldigt ryk op på prioriteringslisten.

”Første gang, at kræftpatienten er i kontakt med sundhedsfagligt personale, skal han eller hun tilbydes rådgivning og vejledning af en diætist. Det kræver en tværfaglig indsigt i ernæring. Alle personalegrupper vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med en kræftpatient. Og de skal være rustet til det,” siger han.

Diætisterne er skåret fra

Propatienter: Har de forskellige personalegrupper den fornødne indsigt?

”Det har man nogle steder. Den eksisterer. Når det gælder behandlingen af f.eks. hoved- halskræft, er der på nogle hospitaler oprettet tværfaglige teams, som tager hånd om ernæring tidligt i sygdomsforløbet. Den holdning bør spredes til alle kræftformer. Når det fungerer med hoved- og halskræftpatienter, er det først og fremmest fordi, at deres vægtproblemer er så synlige og årsagerne mere oplagte. Patienterne kan have svært ved at indtage noget som helst og lever i lange perioder af sondemad – alternativet er et markant vægttab," siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Der skal fokus på de lidt mindre oplagte patienter. Selvom de f.eks. er overvægtige, er det meget sjældent positivt, at de taber sig. Det er ikke midt i forløbet af en kræftsygdom, man skal tabe 25 kg. Det er de forkerte ting, patienten taber – nemlig muskelmasse - og det går også ud over bl.a. immunforsvaret. Der er klart en bedre overlevelse blandt kræftpatienter, hvis de har bevaret deres muskelmasse, selvom de er overvægtige.”

Og så er der den gruppe kræftpatienter, der taber lidt over lang tid. Det bliver på denne måde ikke så synligt ved de enkelte kontroller hos det sundhedsfaglige personale. Men har i sidste ende alligevel stor betydning.

Hvorfor er der ikke den fornødne opmærksomhed på vægttab og ernæring?

”En kræftlæge skal gøre rede for og handle på mange ting indenfor en kort konsultationstid. Der bliver ikke afsat tilstrækkelig med tid, da patienterne skal hurtigt igennem systemet. Det er svært at sidde alene med det hele. Derfor er det så vigtigt at få defineret ansvarsområderne på tværs af alle faggrupper. Men der er ikke ressourcer til teamwork, og når lægen f.eks. sidder i ambulatoriet med en patient, som har tabt sig, er der ikke altid fagprofessionelle med viden indenfor ernæring - og ikke adgang til tilstrækkelig diætistressourcer. Der er ikke handlingsmuligheder, og så bliver det område måske droppet eller nedprioriteret.”

Patienterne bliver taberne

Når det er sagt mener Henrik Højgaard Rasmussen samtidig, at der er behov for viden og uddannelse af læger og sygeplejersker indenfor området.

”Ernæring er et område, der i den grad burde opprioriteres i lægestudiet og i uddannelsen af sygeplejersker. Jeg mener for det første, at vi godt kan stoppe et vægttab og få kræftpatienten til at tage på. Selvom der ofres ressourcer på det, bliver der tale om en investering, som vil få flere patienter igennem en behandling og gøre, at de undgår komplikationer. Ved at indføre en ernæringsbehandling vil patienterne få det bedre, og sundhedssystemet kan spare penge. Jeg har svært ved at se, hvorfor politikerne ikke vil investere i ernæring, når der på samme tid bruges rigtig store beløb på dyre kræftbehandlinger. Med den tankegang bliver patienterne taberne,” siger han.

Emner: ernæringsekspert dethelemenneske

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift