"Blandt de patienter, som er opereret for modermærkekræft, og hvor der ikke er tegn på restsygdom, så er der faktisk en del, som ser sig selv som raske og ikke bruger energi på at bekymre sig om, at sygdommen måske en dag vender tilbage. For nogle af dem vil det formentlig være en vanskelig beslutning, om de skal sige ja eller nej til den forebyggende behandling, som jo også kan have nogle bivirkninger," siger Lene Ottesen.

Kræftpatienter, som føler sig raske, har en svær beslutning at tage

Skrevet af Maiken Skeem den 15. februar 2019. Skrevet i Kræft.

Nogle danske modermærkekræftpatienter vil fremover få tilbudt immunterapien Opdivo som forebyggende behandling efter operation. Mange af dem vil derfor kunne undgå et tilbagefald i sygdommen. I Patientforeningen Modermærkekræft er man begejstrede – men mener også, at det bliver en udfordring for patienterne at tage stilling til, om de skal sige ja eller nej til den forebyggende behandling.

Medicinrådet blåstemplede i november immunterapien Opdivo (nivolumab) som såkaldt adjuverende (forebyggende) behandling til modermærkekræft. Det betyder, at behandlingen nu kan gives til de danske patienter, som har fået fjernet deres kræft, men hvor der er en øget risiko for, at kræften vender tilbage. Blandt patienterne bliver der taget godt imod nyheden, fortæller formanden for Patientforeningen Modermærkekræft, Lene Ottesen – men hun pointerer også, at der med godkendelsen opstår en ny udfordring for patienterne: Nemlig, om de - selv om der ikke er tegn på restsygdom - alligevel skal sige ja tak til den forebyggende behandling.

Patienter vil undgå tilbagefald

Opdivo er godkendt som adjuverende behandling til stadie III modermærkekræft-patienter, hvor kræften har spredt sig til lymfeknuderne, og til patienter i stadie IV, hvor kræften har spredt sig som metastaser til andre steder i kroppen, men er kirurgisk fjernet, og hvor der ikke er yderligere tegn på restsygdom.

Tidligere har der ikke været mulighed for at tilbyde de to patientgrupper nogen aktiv forebyggende behandling ud over at følge dem tæt ved scanninger og klinisk kontrol. Men med godkendelsen af Opdivo som adjuverende behandling er der nu mulighed for at tilbyde dem en supplerende medicinsk behandling, som også ser ud til at være særdeles effektiv. For flere af dem vil den adjuverende behandling formentlig betyde, at de vil kunne undgå et tilbagefald af deres sygdom. Baggrunden for godkendelsen er, at solid international forskning viser, at immunterapi ikke udelukkende kan bruges som behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter – men også med god effekt kan gives som en forebyggende behandling efter operation, såkaldt adjuverende behandling.

Nogle ser sig selv som raske – andre er bange for tilbagefald

I Patientforeningen Modermærkekræft har man nu fået de første tilbagemeldinger på godkendelsen fra patienterne, fortæller Lene Ottesen.

”Det er naturligvis positivt, at det nu er muligt at forebygge et tilbagefald. Ingen tvivl om det. Men iblandt de patienter, som er opereret for modermærkekræft, og hvor der ikke er tegn på restsygdom, så er der faktisk en del, som ser sig selv som raske og ikke bruger energi på at bekymre sig om, at sygdommen måske en dag vender tilbage. For nogle af dem vil det formentlig være en vanskelig beslutning, om de skal sige ja eller nej til den forebyggende behandling, som jo også kan have nogle bivirkninger.”

Den anden gruppe patienter er dem, som er mere bekymrede for et tilbagefald, og hvor den frygt fylder uforholdsmæssigt meget i hverdagen.

”Ofte ser de billeder af tilbagefald for sig og bruger meget tid på at tænke på risikoen for et tilbagefald og har forestillinger om, hvordan kræften breder sig. For dem vil beslutningen nok være knap så vanskelig,” fortæller Lene Ottesen.

Flere år med øget livskvalitet

Lene Ottesen giver et eksempel på en patient, som for fem år siden blev opereret og erklæret rask. Hun havde i de fem år, hvor hun gik til kontrol ikke tænkt meget på sin sygdom og på risikoen for spredning.

”Men i 2017 opdagede man pludselig, at kræften havde spredt sig. Hun kom i behandling, som fik sygdommen til at holde sig i ro – men i dag har hun igen tilbagefald, og kræften har spredt sig til maven. Om hun dengang ville have sagt ja tak til adjuverende behandling er svært at sige, men i hvert fald ville hun nok være en af de patienter, hvor man enten ville have kunnet forebygge et tilbagefald eller i hvert fald kunne have hun nok have fået flere år med øget livskvalitet,” fortæller Lene Ottesen.

En del unge patienter

Der er en del yngre patienter med modermærkekræft – og vurderingen i patientforeningen er, at det netop for dem formentlig ikke vil være vanskeligt at træffe beslutningen om, hvorvidt de ønsker forebyggende behandling.

”Der er en del patienterne i 20´erne og 30´erne. De har lige stiftet familie og har travle liv med arbejde og små børn. De fleste af dem vil nok sige ja tak, fordi de kan rykke deres risiko for et tilbagefald fra at være ganske høj til at være markant mindre. Men der vil omvendt også være ældre patienter, som ikke vil gå på kompromis med deres livskvalitet i de år, som de måtte have tilbage,” forklarer Lene Ottesen.

Uanset, vil der for hver enkelt patient foregå en individuel vurdering af, om risikoen for bivirkninger står mål med den mulige forebyggende effekt af immunterapien. I langt de fleste tilfælde vil behandling med immunterapi ifølge lægerne være forbundet med få og milde bivirkninger, men der kan opstå bivirkninger af mere alvorlig og blivende karakter.

”Jeg er ikke færdig med at være aktiv endnu”

Selv fik Lene Ottesen tilbage i 2014 fjernet et modermærke under foden, ligesom der også blev fjernet en lymfeknude, dog uden kræft, i lysken. Hun står foran sin sidste kontrol og tænker på sig selv som rask. Hun bekymrer sig sjældet om et tilbagefald, men ville dog alligevel sige ja tak til den adjuverende behandling, hvis hun fik den tilbudt, fastslår hun:

”Jeg er ikke så bange for bivirkningerne, selv om jeg godt ved, at vi kan reagere forskelligt og at nogle får mere alvorlige bivirkninger. Godt nok er jeg 66 år, men jeg er ikke færdig med at være aktiv endnu.”

Lene Ottesens mand har også haft modermærkekræft, som han fik konstateret i 2012.

”Min mand tilhører den gruppe af patienter, som har bekymret sig over et muligt tilbagefald. Han fik konstateret sin sygdom tilbage i 2012, hvor dødeligheden var højere, og hvor der var langt færre muligheder for behandling, end der er i dag.”