Forsker: De tavse kræftpatienter kan føle sig fortabte

På hospitalet er der først og fremmest fokus på den fysiske og medicinske behandling af kræft. Rådgivning omkring kost og fysisk aktivitet er langt fra standard. Men de to elementer har afgørende positiv betydning, når det gælder livskvalitet, konstaterer fysioterapeut, ph.d. Morten Quist.

Fra det øjeblik, hvor lægerne har reel mistanke om, at en patient er ramt af en kræftsygdom, bliver der straks sat gang i et kræftpakkeforløb, som i langt de fleste tilfælde kører stringent og indenfor de fastlagte tidsfrister. Patienten skal udredes bl.a. ved hjælp af scanninger og biopsier. Den fysiske behandling er i fokus. Og til tider skal hele forløbet gå hurtigt.

Men hvad med elementer som behovet for psykologhjælp i en så presset situation eller vigtigheden af at spise sundt både under og efter behandlingen samt tænke i motion? Bliver det hele menneske set?

Væsentlige spørgsmål, der ikke er så ligetil at besvare - ifølge Morten Quist, fysioterapeut og ph.d. ved Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning, UCSF, på Rigshospitalet.

”Nogle kræftpatienter er i et stadie i deres sygdom, hvor de har behov for, at det sundhedsfaglige personale handler straks. Systemet er presset af besparelser og effektiviseringer, så den tid man har, bliver brugt til dét, der SKAL gøres. I den fase er det svært at fange de andre mere bløde facetter. Dem bliver der ikke brugt krudt på, med mindre patienten selv giver udtryk for, at han eller hun har et problem,” siger han.

Det hele menneske

Men langt fra alle kræftpatienter er tilstrækkelig stærke eller besidder de ressourcer, der skal til for at råbe højt og bede om hjælp og rådgivning.

”Der er ikke nogen professionelle i systemet, som ikke ønsker at behandle på den bedste måde. Men når det er sagt, må vi konstatere, at det i de fleste tilfælde er de patienter, der råber højest, vi hører. De der ikke råber, er vi ikke gode til at se. Så kører vi videre i det gængse behandlingsforløb, hvor den ene undersøgelse udløser den næste osv. Jeg kan klart forestille mig, at den tavse gruppe i den situation oplever, at systemet ikke ser det hele menneske. De vil nok føle sig lidt fortabte og tænke: hold da op, hvad sker der her? Hvis patienten ikke har indsigelser til det vi gør, ændrer vi som udgangspunkt ikke på noget.”

De patienter, der har problemer, men ikke giver udtryk for dem, har systemet svært ved at finde. Nettet er ikke tilstrækkelig fintmasket, konstaterer Morten Quist.

”På det punkt skal vi blive dygtigere. Det er ofte mennesker uden det bedste netværk, med en kort uddannelse og et livssyn, der adskiller sig fra måden, sundhedsprofessionelle lever på. Hvis man som sundhedsfaglig personale møder personer, man kan spejle sig selv i, er det måske lettere at  forstå, hvordan netop de patienter har det, og hvad de har behov for.

Vi skal alle i sundhedssystemet være bedre til at kigge på, hvilken patient vi sidder overfor og målrette vores tilbud derefter. De tilbud skal være mere fleksible. Et eksempel kan være den ufaglærte mand - blottet for netværk. Han får muligvis en masse tilbud i forhold til behandling. Men når det gælder træning, kan systemet ikke give et tilbud, som passer ind i mandens tid. Han går måske stadig på arbejde. Afslår han tilbuddet om træning og eventuel diætisthjælp, gøres der ikke mere.

Det optimale scenarie er selvfølgelig, at systemet på rygraden hjælper alle. Og her er psykologhjælp også et væsentligt element,” siger Morten Quist.

Motion reducerer træthed

Nye undersøgelser tenderer, men slår ifølge Morten Quist ikke fast med syvtommersøm, at kost og motion har positiv indflydelse på alle kræftpatienter. Både i forbindelse med selve kræftbehandlingen og i rehabiliteringsfasen. Med sikkerhed ved man dog, at patienter med bryst-, prostata- og tyktarmskræft får forlænget deres liv, hvis de er fysisk aktive.

Får kræftpatienter den rette information om betydningen af at fokusere på kost, motion og livsstil?

”Når kræftpakkerne kører, kan der være en selektering i, hvad de forskellige faggrupper mener er vigtige informationer. For mig vil fysisk aktivitet altid være relevant. For en diætist er der fokus på kosten. Igen må jeg konstatere, at når vi ser på systemet, gør de enkelte faggrupper det, de er gode til.

Desværre får kræftpatienter ikke som standard den rette rådgivning og viden om motion og kost af de faggrupper, der er uddannet til det. De skal i nogle tilfælde selv lede efter de rette informationer og tilbud.

I forskningen arbejder vi med at inddrage fysisk aktivitet i kræftbehandlingen, og vi har evidens for, at motion reducerer træthed og bivirkninger for nogle kræftgrupper. Gennemfører patienterne et træningstilbud, hjælper det på deres livskvalitet. I dag kommer patienterne til hospitalerne for at få behandling. Ikke nødvendigvis for at få råd omkring kost og motion. Men når der foreligger mere evidens om betydningen af den rette kost og motion, er jeg sikker på, at rådgivning omkring de to emner vil komme til at figurere implicit i kræftbehandlingen.

Ulykkeligvis accepterer nogle kræftpatienter i dag at leve med bl.a. voldsom træthed, fordi de ikke ved, der er hjælp at hente eller fordi de ikke har givet de sundhedsprofessionelle oplysninger om deres problemer.

Som jeg indledningsvist sagde: de patienter, der har styrke til at klage over eventuelle bivirkninger – de får den fornødne hjælp. Vores udfordring er at finde de, der ikke magter at råbe højt,” siger Morten Quist.

 

Emner: dethelemenneske

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift