"år patienterne takker ja til forebyggende immunterapi, indebærer det altså en risiko for, at de skal leve med en eller flere kroniske bivirkninger resten af deres liv. Det kan være et svært dilemma for patienten,« siger Inge Marie Svane.

Professor: Patienter risikerer at få unødvendige kroniske bivirkninger

SERIE: ADJUVERENDE BEHANDLING. Forebyggende immunterapi er en stor gevinst for patienter med modermærkekræft, vurderer professor Inge Marie Svane, men i og med, at det endnu ikke er muligt at forudse præcist hvilke patienter, der har brug for behandlingen, risikerer flere at få kroniske bivirkninger »til ingen verdens nytte«. 

Tidligere kunne modermærkekræftpatienter ikke få forebyggende (adjuverende) behandling for at begrænse risikoen for tilbagefald efter, at de var blevet opereret for deres sygdom. Derfor er det en kæmpe gevinst for patienterne, at immunterapi siden november sidste år har været godkendt som forebyggende behandling, men godkendelsen åbner desværre samtidig op for nye dilemmaer, lyder det fra professor Inge Marie Svane, leder af Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital. 

»Vi kan ikke forudse præcist, hvilke patienter, der har brug for forebyggende immunterapi og hvilke, der kan undvære den – eller alligevel vil få tilbagefald af deres sygdom trods behandlingen. Aktuelt tilbydes alle patienter, hvis sygdom har spredt sig til omkringliggende lymfeknuder, derfor immunterapi efter operation. Det betyder, at en del af de patienter, som takker ja til behandlingen samtidig takker ja til at udsætte sig selv for en række unødvendige og måske kroniske bivirkninger,« siger hun og tilføjer:

»For patienter med fremskreden sygdom er beslutningen sjældent så svær. De har ryggen mod muren og er villige til at acceptere bivirkninger, hvis det betyder, at de kan få flere leveår. Anderledes forholder det sig med patienter, som tilbydes forebyggende immunterapi. De er på papiret raske og skal afgøre, om de vil have en forebyggende behandling, som er forbundet med risiko for bivirkninger – muligvis til ingen verdens nytte.« 

I Medicinrådets godkendelse lyder det, at immunterapi må bruges forebyggende til at behandle patienter, hvis sygdom har spredt sig til omkringliggende lymfeknuder eller andre steder i kroppen (stadium III og IV), når diagnosen stilles, da disse patienter har forhøjet risiko for at få et tilbagefald af deres sygdom efter en operation. Patienter med spredning af sygdom i én eller få lymfeknuder efter operationen er også kandidater til forebyggende immunterapi. Det er det immunterapeutiske lægemiddel, der hedder Opdivo (med indholdsstoffet nivolumab, som er godkendt til forebyggende behandling i Danmark.

Risiko for kroniske bivirkninger

Immunterapi skubber til immunforsvarets ’tropper’ med det formål at få dem til at gå til angreb på og slå kræftcellerne ihjel, igangsætte et såkaldt immunrespons. Immunterapi påvirker således kroppens naturlige forsvarsværn, hvorfor behandlingen er forbundet med bivirkninger, der relaterer sig til immunforsvaret. De kaldes autoimmune bivirkninger og kan opstå i alle kroppens væv og organer. Sværhedsgraden afhænger af, hvilken type lægemiddel patienten behandles med. Når to immunterapier kombineres og gives samtidig, er sværhedsgraden og hyppigheden af bivirkninger markant større, end hvis patienten behandles med et enkelt lægemiddel. Ved kombinationsbehandling får over halvdelen af patienterne (ca. 55 pct.) svære bivirkninger.

»Vi er blevet dygtige til at håndtere de akutte bivirkninger ved immunterapi. Det er de kroniske bivirkninger såsom diabetes, forstyrrelser i hormon- og nervesystemet, der kan bekymre. Kroniske bivirkninger er sjældne – men de er der. Når patienterne takker ja til forebyggende immunterapi, indebærer det altså en risiko for, at de skal leve med en eller flere kroniske bivirkninger resten af deres liv. Det kan være et svært dilemma for patienten,« siger Inge Marie Svane.

Det studie, der ligger til grund for Medicinrådets godkendelse af forebyggende immunterapi (CheckMate 238) viser, at under ti pct. af patienterne vil få kroniske bivirkninger som følge af forebyggende behandling.

Erfaringen er, at ikke alle patienter ønsker forebyggende immunterapi efter, at de er blevet opereret. 

»Det er mit indtryk, at patienternes til- eller fravalg af forebyggende immunterapi afhænger meget af hvor i livet, de befinder sig. For et ældre menneske, hvor ’den lange bane’ måske ikke er så lang længere, er valget et andet, end det er for et ungt menneske, der har livet foran sig – og måske endnu ikke har stiftet familie,« siger Inge Marie Svane.

Modsat de fleste andre kræftformer er modermærkekræft en sygdom, der forholdsvis ofte rammer unge helt ned til 20-30-årsalderen. Der mangler fortsat viden om, hvordan immunterapi påvirker evnen til at få børn. Aktuelt er Inge Marie Svane i dialog med fertilitetsklinikken på Rigshospitalet for at afklare, hvordan helt unge patienters situation skal håndteres.       

Bivirkninger på Finansloven

I 2015 blev det immunterapeutiske lægemiddel, der hedder Yervoy (indholdsstoffet er ipilimumab) godkendt til forebyggende behandling af patienter med modermærkekræft stadium III og IV af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA (behandlingen er aldrig blevet godkendt i Europa). Studiet bag godkendelsen viste, at en forebyggende behandling med Yervoy havde flere svære bivirkninger, end når lægemidlet blev givet til patienter med fremskreden sygdom. Det kan skyldes, at forebyggende Yervoy blev givet i en højere dosis, men det kan også skyldes, at det ’raske’ immunforsvar er mere kompetent og reagerer kraftigere på immunterapi end det svækkede immunforsvar hos patienter med fremskreden sygdom, forklarer Inge Marie Svane.

»Hvad angår nivolumab (Opdivo - den immunterapi, der er godkendt til forebyggende behandling i Danmark, red.), tyder data ikke på, at lægemidlet som forebyggende behandling er forbundet med mere udtalte bivirkninger, end hvis det gives til patienter med fremskreden sygdom. Men vi har kun været i gang med behandlingen siden november, og kan derfor ikke sige noget om de langvarige bivirkninger endnu,« siger Inge Marie Svane.

For at blive klogere på bivirkningerne ved immunterapi indsamler de behandlende kræftlæger erfaringer i de kliniske databaser. Desuden blev der med Finansloven fra finansåret 2018 etableret en pulje til at styrke forskning i immunterapi. En del af Finanslovs-midlerne skal bruges på at etablere en bivirknings-database, der samler op på langvarige/kroniske bivirkninger ved behandlingen, fortæller Inge Marie Svane.

»Forhåbentlig kan den viden, vi får ind, gøre os klogere på, hvilke patienter, der er i risiko for at få bivirkninger og hvilke, der højst sandsynligt går fri. Det vil gøre det lettere for os at rådgive vores patienter – og lettere for patienterne at træffe det – i dag vanskelige – valg om forebyggende behandling,« siger hun.  

 Med Finansloven for finansåret 2018 blev der afsat op til 15 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 til forskning i immunterapi.

 

 

 

 

 

Artikler bragt i serien:

Immunterapi forud for operation kan reducere behovet for kirurgi

Forebyggende immunterapi godkendt trods manglende viden om overlevelse

Gentest skal udvælge patienter til forebyggende kræftbehandling

Forebyggende immunterapi kan forhindre tilbagefald hos patienter med modermærke-kræft

Professor: "Det har været frygtelig for patienterne og for os at vide, at det var sådan, landet lå"

Kræftpatienter, som føler sig raske, har en svær beslutning at tage

Forebyggende immunterapi viser imponerende resultater mod lungekræft

Patient i forebyggende behandling: »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for ikke at blive syg igen«

Professor: Patienter risikerer at få unødvendige kroniske bivirkninger

 

 

Emner: adjuverende

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift