»Datamaterialet er småt, men resultaterne er bemærkelsesværdige. Ingen af de patienter, hvis kræftsvulst forsvandt helt, fik tilbagefald af deres sygdom senere," siger professor Inge Marie Svane.

Immunterapi forud for operation kan reducere behovet for kirurgi

SERIE: ADJUVERENDE BEHANDLING. Nye, tidlige studier peger på, at immunterapi før operation begrænser sygdomsaktiviteten hos patienter med modermærkekræft markant. Resultaterne får ekspert til at tro på, at de patienter, der har gavn af den tidlige medicinske behandling, i fremtiden kan undvære operation.

Først blev immunterapi godkendt til kræftpatienter med fremskreden sygdom. Følgende blev immunterapien Opdivo i november sidste år blåstemplet af Medicinrådet som forebyggende (adjuverende) behandling efter operation til de modermærkekræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til et andet sted i kroppen på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles (stadium III og IV-patienter). Og nu tyder det på, at endnu et kapitel i det immunterapeutiske eventyr er på tegnebrættet: Kapitlet om neoadjuverende immunterapi.

Neoadjuverende immunterapi er immunterapi, der bliver givet til patienter forud for, at de skal have fjernet deres kræftsvulst ved operation.

Formålet med den tidlige medicinske behandling er at få kræftsvulsten til at skrumpe ind og begrænse risikoen for, at sygdommen spreder sig.

I efteråret 2018 publicerede en gruppe forskere fra Netherlands Cancer Institute et pilotstudie i det videnskabelige tidsskrift Annals of Oncology, der viste, at modermærkekræftpatienter, hvis sygdom havde spredt sig til de lymfeknuder, der lå i nærheden af kræftsvulsten, havde stor gavn af neoadjuverende immunterapi forud for operation. Studiet inkluderede 11 patienter, hvoraf ti patienter oplevede, at deres kræftsvulst svandt ind i størrelse eller helt forsvandt.

»Datamaterialet er småt, men resultaterne er bemærkelsesværdige. Ingen af de patienter, hvis kræftsvulst forsvandt helt, fik tilbagefald af deres sygdom senere. De resultater, mener jeg, åbner op for, at vi i fremtiden kan udpege patienter, som kan undvære operation helt. Det er et interessant perspektiv,« siger professor Inge Marie Svane, der er leder af Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital.

Hjælp til de værst stillede

Aktuelt ansøger CCIT om at få lov til at deltage i det opfølgende forsøg sammen med de hollandske kolleger, hvor modermærkekræftpatienter behandles to gange med to immunterapeutiske lægemidler (ipilimumab og nivolumab) i en lav dosis forud for, at de bliver opereret.

Lægemidlerne bliver givet i en lav dosis for at mindske risikoen for bivirkninger. Hvis patienterne – efter at have modtaget behandlingen, oplever, at deres kræftsvulst forsvinder helt, vil de ikke blive opereret. Har patienterne derimod ikke gavn af behandlingen, vil de blive opereret, og efterfølgende behandlet med forebyggende immunterapi.  

»Det giver rigtig god mening at forsøge at få bugt med sygdommen så tidligt i forløbet som muligt, da meget tyder på, at det effektivt forebygger tilbagefald. Det er sygdomstilbagefald, der er livstruende for patienter med modermærkekræft – hvis sygdommen f.eks. spreder sig til hjernen, kan det i mange tilfælde være svært at behandle effektivt,« siger Inge Marie Svane og tilføjer:

»Vi taber mange patienter på, at de – når de får konstateret fremskreden sygdom – er så syge, at vi har meget svært ved komme ordentlig i gang med behandlingerne. Vi håber, at det er nogle af de patienter, vi kan redde ved at flytte immunterapien længere frem i behandlingsforløbet.«

Immunologisk logik

Der kan være medicinske behandlinger, hvis bivirkningsprofil er så intensiv, at det ikke giver mening at flytte dem længere frem i behandlingsforløbet, men generelt er der en indbygget logik på kræftområdet, der siger: Lægemidler, som har vist sig at gavne patienter med fremskreden sygdom, vil formentlig også være gavnlige tidligere i sygdomsforløbet. Og immunterapi er ingen undtagelse.

»Det giver rigtig god mening at flytte immunterapien længere frem i forløbet: Jo mindre belastet en patient er af sygdom, des lettere burde det teoretisk være for patientens immunforsvar at slå de kræftceller ihjel, som er tilstede,« forklarer Inge Marie Svane.

Patienter med modermærkekræft er efter alt at dømme ikke den eneste patientgruppe, der inden for en overskuelig fremtid får adgang til neoadjuverende immunterapi. F.eks. har to studier, der som de første har undersøgt neoadjuverende immunterapi til patienter med såkaldt muskelinvasiv blærekræft, vist, at hos ca. en tredjedel af de patienter, der modtager behandlingen, forsvinder kræftsvulsten. Mange patienter med blærekræft tåler ikke den neoadjuverende behandling, de kan få i dag (cisplatin). Det betyder, at de ofte er nødt til at blive få fjernet urinblæren direkte, hvilket tilsyneladende er forbundet med en dårligere prognose.

For disse patienter er det positivt, at neoadjuverende immunterapi ser ud til at gavne deres sygdomsforløb og have bivirkninger, som er tålelige.

 

 

 

 

 

Artikler bragt i serien:

Immunterapi forud for operation kan reducere behovet for kirurgi

Forebyggende immunterapi godkendt trods manglende viden om overlevelse

Gentest skal udvælge patienter til forebyggende kræftbehandling

Forebyggende immunterapi kan forhindre tilbagefald hos patienter med modermærke-kræft

Professor: "Det har været frygtelig for patienterne og for os at vide, at det var sådan, landet lå"

Kræftpatienter, som føler sig raske, har en svær beslutning at tage

Forebyggende immunterapi viser imponerende resultater mod lungekræft

Patient i forebyggende behandling: »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for ikke at blive syg igen«

Professor: Patienter risikerer at få unødvendige kroniske bivirkninger

Forebyggende immunterapi vil mindske mængden af kirurgiske komplikationer

Bodil har høj risiko for tilbagefald: ”Jeg havde brug for at tænke mig om, inden jeg sagde ja tak til forebyggende behandling”

 

Emner: adjuverende

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>